Minister kritiseres for at gå forsøgsamok uden flertal
Undervisningsministeren har flere gange indført forsøgsordninger og regelændringer uden flertal.
Undervisningsminister Merete Riisagers (LA) brug af forsøg og regelændringer i lovgivningen får en bred kreds af ordførere, gymnasierektorer og skoleledere til at kritisere hende.
»Hun magter ikke at tage diskussionen og finde kompromiset. Uden kompromiser i forlig, hvor alle har vetoret, risikerer man, at meget skole- og uddannelsespolitik går i stå,« siger skoleordfører Jacob Mark (SF).
Undervisningsordfører Annette Lind (S) er enig:
»Man kan ikke have ret stor tillid til en minister, der ikke kan lave politik uden at gøre det via bekendtgørelser.«
Siden Merete Riisager i november 2016 blev minister, har hun med forsøg og såkaldte bemyndigelsesbestemmelser flere gange ændret lovgivningen på undervisningsområdet. Bl.a. forsøg med kortere skoledage, stopprøver i 0. klasse og stop for brug af internet ved eksaminer uden at have opbakning fra forligskredsen. Især lukningen af internetadgangen får undervisningsordførere fra regeringspartnerne til at lange ud efter ministeren:
»Jeg kan godt følge kritikken. LA er et yderparti, som har tradi- tion for at være kritisk over for brede aftaler, vi tidligere har lavet. Men nu, hvor Riisager er minister, kræver det, at hun ændrer på måden at kommunikere på,« siger Anni Matthiesen (V), mens Brigitte Klintskov Jerkel (K) minder ministeren om vigtigheden af brede aftaler:
»Uanset hvem der er for bordenden, skal man gå efter det.«
DF’S undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, ser anderledes på samarbejdet:
»Den tidligere S-minister gjorde nøjagtig det samme. Jeg oplever ingen ændring. Vi har et fortrinligt samarbejde.«
Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, er derimod »bekymret« over udviklingen under den liberale minister:
»Der har været et opbrud med den brede forligspolitik, der har kendetegnet området. Vi frygter, at vi nu bruger rigtig meget tid og energi på at implementere tiltag, der bliver taget af bordet, når der kommer en ny minister.«
Formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, minder om, at »skolepolitik tager tid, og der derfor er tradition for brede forlig«.
Ministeren mener, at samarbejdet »generelt fungerer godt«:
»Jeg ser det som min opgave at føre borgerlig-liberal politik og bruge de redskaber, jeg har som minister, til at løse problemer og udfordre det bestående.«