Østrig: Det er bedst at tie stille om lejre
Jo mere vi siger om det, jo sværere bliver det, siger den østrigske kansler om lejre til afviste asylsøgere uden for EU. Løkke valgte at offentliggøre planerne i sin grundlovstale.
Mens spørgsmålet om lejre til migranter, der samles op på Middelhavet, er rykket helt frem på scenen i den europæiske debat, er der mere stille om det dansk-østrigske forsøg på etablere lejre uden for EU til afviste asylsøgere.
Og det er helt fint, at der er så lidt offentlig interesse som overhovedet muligt om det projekt, mener den østrigske kansler, Sebastian Kurz.
I denne uge overtog Østrig det roterende formandskab for EU, og det kommende halve år kommer Kurz til at stå centralt i EU’S bestræbelser på i det nordlige Afrika at finde lande, der ønsker at tage imod de migranter, som EU ikke ønsker i Europa.
»Vi skal tale med alle lande. Og jeg er overbevist om, at der er lande, der vil samarbejde med os,« siger Kurz på et møde med en gruppe europæiske medier, heriblandt Jyllands-posten.
Kortfattet kansler
Når det derimod kommer til samarbejdet med Danmark om centre til afviste asylsøgere i Europa, men uden for EU, er kansleren mere kortfattet.
»Den idé, som Danmark og Østrig har diskuteret, har intet med vores Eu-formandskab at gøre. Det er ikke et europæisk projekt, men snarere en overvejelse om muligheden for at samarbejde i en mindre gruppe. Og for at være helt ærlig, så har jeg ikke lyst til at uddybe noget som helst om den idé, for jeg har ikke lyst til at bringe den i fare,« siger Kurz.
Det er en anden tilgang end den, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har valgt.
»Et nyt asylsystem«
Løkke valgte selv at lancere projektet med lejre uden for EU som en politisk offensiv i sin tale grundlovsdag.
Her fortalte han, at regeringen i en længere periode har været »i aktiv dialog med en mindre gruppe af ligesindede europæiske lande«.
»Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtageeller udsendelsescentre i Europa. Men for at sige det ærligt: i et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer,« sagde Løkke, der bagefter stillede op til interview i medierne og uddybede sine tanker.
Over for TV 2 tilføjede han bl.a., at »hvis vi snakker for meget om det, risikerer vi, at det aldrig lykkes, for der er nogle lande, der skal acceptere det her og have en modydelse for det«.
Afstand til Løkke
Løkke oplyste også, at Østrig, Holland og Tyskland er blandt den kreds af lande, som Danmark samarbejder med om projektet. Efterfølgende lagde Holland og Tyskland dog afstand til idéen. Østrig bekræftede sit engagement.
Selv om Østrig fortsat er med, havde Kurz’ regering ifølge centrale kilder i kanslerpalæet i Wien dog foretrukket, at Løkke ikke havde offentliggjort planerne. Det kom desuden bag på flere kilder, da de via internationale medier kunne forstå, at deres samarbejdspartner havde fortalt danskerne om projektet.
Når diskretionen foretrækkes, er det, fordi en sådan lejr anses for at være så kontroversiel og ømtålelig, at det vil være indenrigspolitisk vanskeligt for de fleste regerings- chefer at indgå en aftale med Danmark, Østrig og evt. andre Eu-lande.
Jo mere offentlig omtale og mediedækning af sådanne forhandlinger, inden en aftale er endeligt på plads, jo sværere bliver det for den givne regering at forblive i forhandlingerne.
Modvilje i Albanien
Et eksempel på modviljen kom fra Albanien, der med sin placering i Europa, men uden for EU, kunne være en mulighed for den dansk-østrigske lejr.
Men alene den logiske mulighed fik et par uger efter Løkkes udtalelser Albaniens premierminister til at afvise nogen former for lejre.
»Vi vil aldrig acceptere sådanne Eu-lejre,« sagde Edi Rama til tyske Bild.
»Det vil være at dumpe desperate mennesker som giftaffald, som ingen ønsker,« tilføjede han.
Diplomatiske kilder peger på, at når det for år tilbage lykkedes Italiens regering at indgå forskellige aftaler med styret i Libyen om at begrænse strømmen af migranter over Middelhavet, skyldes det ikke mindst, at forhandlingerne kunne foregå helt under den offentlige radar, indtil samarbejdet var på plads.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.