Franco skal flyttes fra De Faldnes Dal

Spaniens regering gør nyt forsøg på at flytte general Franco og udløser debat om mausoleets fremtid.

Egentlig skulle han være flyttet for længst, general Francisco Franco, som er stedt til hvile 260 meter inde i bjerget De Faldnes Dal nær Spaniens hovedstad, Madrid.

Men beslutningen, som blev truffet i parlamentet med en enkelt stemmes flertal i 2017, har vist sig svær at effektuere, så længe det konservative parti Partido Popular (PP) sad ved magten. Beslutningen var nemlig ikke bindende, men efter regeringsskiftet gør Spaniens premierminister, socialisten Pedro Sánchez, et nyt forsøg.

Han kan ifølge dagbladet El Pais regne med støtte fra det venstreorienterede parti Podemos.

Partiets ordfører, Ínigo Errejón, kalder det overraskende, at det har taget så lang tid at effektuere beslutningen.

Dybt i bjerget

Franco ligger sammen med grundlæggeren af falangisterne José Antonio Primo de Rivera begravet under alteret i den kirke, som befinder sig dybt inde i bjerget. Rundt om ham ligger ligene af den spanske borgerkrigs mange ofre, hovedsageligt Francos egne tilhængere, men også ofre fra modstanderne, som i vid udstrækning blev tvunget til at bygge det monumentale værk, mens de var krigsfanger.

»Grunden til, at De Faldnes Dal er blevet et center, der hylder folkedrab og repression, er, at Franco fortsat ligger der. Kan man forestille sig noget lignende uden for Berlin? Selvfølgelig skal hans rester flyttes,« siger Ínigo Errejón, som antyder, at der er i PP fortsat befinder sig en lille, men hård kerne, som er inderligt imod flytningen, og at det er årsagen til, at partiet som sådan tøver.

Ordføreren for PP, Andrea Levy, siger til avisen, at flytningen blot vil åbne for et kulturelt slag og en debat, som ikke fører nogen steder hen.

Det afviser Errejón og peger modsat på, at hvis Franco fjernes, vil det spanske demokrati om sider falde til ro og finde sin plads.

Skræmmebillede

Franco er ikke mindst af den catalonske uafhængighedsbevægelse blevet brugt som skræmmebillede, og i mange demonstrationer er der trukket en lige linje fra Francotiden til de tiltag, som den konservative regering i Madrid iværksatte efter folkeafstemningen om uafhængighed den 1. oktober 2017. Efter afstemningen, som var erklæret forfatningsstridig, blev ledende politikere varetægtsfængslet og anklaget for folkeopildnelse og forræderi.

Pedro Sánchez har tidligere bemærket, at hverken Hit- ler eller Mussolini har noget mausoleum. Modstandere af flytningen af Franco har peget på, at De Faldnes Dal rummer mere end ham, og at stedet er symbol på eftertænksomhed og forsoning.

Det afslår historiker Julían Cassanova som rent vrøvl i El Pais:

»Det er en hyldest til Franco, det er ikke forsoning.«

Mausuleet er et mødested

Mausoleet menes at rummer resterne af mindst 33.847 mennesker.

Det tog 18 år at opføre og er synligt langvejsfra takket være det 150 meter høje granitkors, som knejser på toppen af bjerget.

De Faldnes Dal er fortsat mødested for moderne falangister, som dels deltager i den katolske søndagsmesse, dels møder op hvert år den 20. november på Francos dødsdag.

En anden historiker, Paul Preston, anfører, at netop disse træf er en selvstændigt argument for at flytte Franco:

»Så længe Francos rester ligger her, vil det være et pilgrimssted,« mener han.

Preston argumenterer i lighed med sin kollega for, at De Faldnes Dal ikke er egnet som et sted for den store eftertænksomhed og genforening.

De foreslår, at et monument for borgerkrigens ofre opføres et helt andet sted, og at Franco ikke skal ligge der, fordi han ikke var krigens offer, men sejrherre, og at der er forskel på diktatur og demokrati.