Det rene brexit døde
Efter en dag på premierministerens landsted vil den britiske regering nu udvande brexit for at få adgang til EU'S indre marked.
Storbritannien kommer ikke til at sige helt farvel til EU, men vil de facto blive i EU’S indre marked for varer, herunder danske vindmøller og dansk bacon.
Det er på almindeligt dansk konsekvensen af det såkaldte frihandelsområde for varer, som det stærkt splittede britiske regeringskabinet nu er blevet enig med sig selv om – godt to år efter Eu-afstemningen i juni 2016. Til gengæld vil briterne ikke blive i det indre marked for serviceydelser.
Premierminister Theresa May havde fredag samlet ministrene på sit officielle landsted, Chequers, i et efterhånden presserende forsøg på at opnå enighed. De skulle aflevere deres telefoner ved ankomsten, og der var spænding om, hvorvidt nogle af de mest brexit-tro ministre ville træde tilbage i protest eller true med det.
Downing Street 10 havde ladet sive, at de i så fald ikke kunne få en ministerbil tilbage til London, men skulle ringe efter en taxi. Og listen med afløsere var klar.
Vittige sjæle havde forud for mødet sammenlignet seancen med en Agatha Christie-krimi, hvor en gruppe overklassepersoner samles ude på landet. En af dem findes død – hvem var morderen? Der var dog ingen grund til at tilkalde Hercules Poirot, for der var ingen døde. Det skulle da lige være det rene brexit.
Kompromiset binder nemlig briterne til EU i fremtiden, og ud-kampagnens effektive slogan om at »tage kontrollen tilbage« opfyldes nu kun delvist.
Briterne skal selv vedtage deres varestandarder efter brexit, men vil ifølge kom- promiset »harmonisere« med EU'S regler. De vil godt kunne sige nej til en regel, men anerkender, at dette vil have »konsekvenser« (mindre markedsadgang).
Ved at underlægge sig EU'S varestandarder håber briterne, at EU vil sige ja til, at varer efter brexit kan glide ind og ud som i dag, uden at lastbiler og godstog skal forbi en tolder og dermed skabe kilometerlange køer og forsinke dagligdagen for tusindvis af britiske og europæiske virksomheder. Briterne mener også, at deres kompromis vil løse problemerne på den usynlige irske-nordirske grænse, som briterne har lovet at holde helt åben.
På service, der dominerer britisk økonomi, vil briterne selv bestemme og ikke følge EU'S regler. Det er også lidt nemmere, da serviceydelser ikke skal køres på lastbil over grænsen.
Godt for landbruget
Kompromiset er godt nyt for dansk landbrug, for britiske landmænd kan dermed ikke producere til lavere/billigere standarder til hjemmemarkedet. Man undgår formodentlig også øget konkurrence fra USA'S gigantfarme og fødevareindustri, der ikke følger Eu-standarder og f.eks. tillader klorinvaskede kyllinger.
Bindingen til EU betyder dog, at briterne får sværere ved at indgå alle de handelsaftaler med resten af verden, som er mange brexit-tilhængeres store drøm. De har villet ny-orientere landet væk fra et nedadgående Europa og ud mod verdens boomende økonomier. Nu bliver briterne mere ufleksible og kan ikke f.eks. sige ja til amerikanske klorinkyllinger til gengæld for en frihandelsaftale (EU har ingen frihandelsaftale med USA).
Ved hjælp af en hidtil uset og kompliceret teknologisk løsning håber briterne at kunne lave aftaler om f.eks. lavere told med USA, men det bliver uden tvivl sværere end ved et rent brexit.
Aftalen har også andre nederlag til brexit-fløjen. Ikke bare skal landet fremover følge Eu-regler, som man ikke har indflydelse på. EU- Domstolen, som britiske EUmodstandere elsker at hade, fortsætter med at have en vis magt. Der skal oprettes en ny instans, som kan afklare stridigheder mellem EU og Storbritannien, og den skal i nødvendigt omfang inddrage retspraksis fra EU-DOMstolen.
Regler om konkurrence og statsstøtte skal også samordnes via bl.a. et »fælles regelsæt«, og der åbnes for en vis fortsat Eu-indvandring. Det skal ske via en p.t. udefineret »mobilitets«-ordning, hvor »britiske og Eu-borgere kan fortsætte med at rejse til hinandens territorier og søge om uddannelse og arbejde«.
Skærer man de sproglige og formelle finter fra, er det et meget blødere brexit, end May selv har lagt op til tidligere. EU kommer til at bestemme en masse, og Storbritannien sidder ikke med ved bordet.
Flere af Mays mandlige ministre havde slået sig på brexit-brystet og krævet et klart, rent farvel til EU forud for Chequers-mødet, men gik ikke af. Til gengæld sagde lederen af de menige, konservative Eu-modstandere, Jacob Rees-mogg, til BBC:
»Det er ikke noget, som dette land har stemt for; det er ikke, hvad premierministeren lovede.«
Nu skal EU lige overtales
May oplyste i et brev til sine partifæller, at hun hidtil havde ladet ministre i kabinettet give udtryk for deres egne holdninger om EU. Det er nu »ikke længere tilfældet, og det kollektive ansvar er fuldt ud genoprettet«.
Theresa May siger, at kompromiset beskytter job og indeholder muligheden for at lave egne handelsaftaler.
»Vi er også enedes om en ny erhvervsvenlig toldmodel med friheden til at lave egne handelsaftaler verden rundt.«
Det er kun briterne, der er enige med sig selv. Nu skal de prøve at overtale EU, der sikkert vil gå efter flere indrømmelser. EU’S chefforhandler, Michel Barnier, meddeler kort på Twitter, at han »ser frem til« en hvidbog, der udkommer mandag og har flere detaljer om kompromiset.