Japan vågnede op til dommens dag for dommedagskulten
Japan har hængt kultlederen Shoko Asahara og seks andre 23 år efter saringasangrebet i Tokyos metrosystem.
Efter 12 år på dødsgangen og 23 år efter det gasangreb, der rystede Japan i sin grundvold, er lederen af dommedagskulten Aum Shinrikyo blevet henrettet.
Den 63-årige halvblinde guru Shoko Asahara med fødenavnet Chizuo Matsumoto blev hængt fredag morgen japansk tid sammen med seks andre af kultens medlemmer i den største massehenrettelse i Japan siden efterkrigsopgøret.
Men dermed er det endelige nationale opgør med kulten ikke slut. Der sidder stadig seks medlemmer på dødsgangen. Myndighederne vil ikke oplyse, hvordan de syv hængte blev valgt. Men det er sandsynligt, at de seks andre snart følger efter.
Traditionen tro oplyses heller ikke om eksekvering af dødsdomme på forhånd. De dømte får besked få timer for- inden og de efterladte først, når henrettelsen har fundet sted.
I Japan udløste henrettelserne stærke følelser, men også en eftertænksomhed og et forsøg på at sætte 1990'ernes dramatiske begivenheder ind i en rationel ramme. Forbrydelsernes omfang og grusomhed får ofre og pårørende til at bakke op om dødsdommene. Men mange mener dog, at de skulle have været eksekveret for længe siden, og ingen forstår stadig, hvad der drev tusindvis af unge japanere i kløerne på Asahara.
Aum Shinrikyo voksede ud 1980'ernes sekteriske blomsterbed. Der groede sekter og kulter over hele verden baseret på særegne filosofier og mystiske guruer. Shoko Asahara åbnede sekten som yogaundervisning, men drejede hurtigt grundlaget over til en 100 pct. kontrollerende sekt med lydige undersåtter.
Hvornår den overskred grænsen fra ideologiske og religiøse vanvidsscenarier til en dødsensfarlig samfundsfjende, vides ikke med sikkerhed.
Et skæringspunkt kan have været et valg i 1990, da Asahara forgæves prøvede at komme i parlamentet. Fra det øjeblik gik sekten i krig med Japan. I det stærkt bevogtede hovedkvarter ved foden af Mt. Fuji byggede sekten en fabrik til at fabrikere nervegassen sarin og en anden til en illegal produktion af maskinpistoler.
Spidse paraplyer
Det første større gasangreb gik ud over den lille by Matsumoto i juni 1994. Otte blev dræbt og flere hundrede skadet. Men det var blot generalprøven på det virkelige angreb. Det fandt sted i Tokyos metrosystem den 20. marts 1995. 15 af sektens medlemmer udstyret med poser med sarin blev sat på fem metrotog, der alle krydsede stationen Kasumigaseki i Tokyos regeringskvarter. I morgenmyldretiden var vognene pakket med embedsmænd på vej til arbejde.
Med spidse paraplyer udløste de gassen ved at prikke hul på poserne. Et chokeret Tokyo blev taget på sengen. Syge og døende mennesker kravlede op fra undergrundsstationerne, uden at ane hvad der havde ramt dem. 13 døde og 6.200 pådrog sig skader i forskelligt omfang. Mange fik livsvarige men, både fysisk og mentalt.
Dødsdommene blev ud- andre forbrydelser på samvittigheden. Ingen kender det præcise antal af mennesker, som sekten har kidnappet og myrdet.
To måneder efter Tokyoangrebet blev Asahara arresteret og har siddet bag tremmer siden. I begyndelsen deltog han til dels i retsmøderne. Men i de seneste 15 år har han forholdt sig tavs. Forsøg på at få ham erklæret sindssyg, så han ikke kunne henrettes, faldt på klippegrund. Ingen har villet erklære ham uegnet til straf.
Det sidste punktum
Efter en otte år lang retssag blev han dødsdømt i 2004. Dommen blev endelig stadfæstet i 2006. Undervejs er sagskomplekset svulmet op og omfatter i dag cirka 200 dømte.
Det sidste retslige punktum blev sat den 25. januar, da den sidste sag blev lukket. Dermed blev Asaharas og de andres livliner kappet. I Japan er der tradition for, at dødsdomme ikke eksekveres, så længe der stadig kører uafklarede procedurer mod involverede i en sag.
Om fortidens tragiske begivenheder nu kan parkeres i historiens store glemmebog, er et emne, som allerede er blusset op i Japan. Brutaliteten bag Aum Shinrikyo trak tæppet væk under den fundamentale nationale følelse af sikkerhed og fremgang, som nationen møjsommeligt havde oparbejdet efter krigssammenbruddet.
Ingen forstår stadig, hvordan Asahara kunne lokke højt intelligente mennesker til at gå ind i en kriminel kult, hvis overordnede budskab var, at ”dommedag er nær”.
På en pakket pressekonference med flere af ofrene afspejlede den 71-årige enke Shizue Takahashi, som mistede sin mand i Tokyoangrebet, ganske godt den japanske folkesjæl, da hun noterede, at hun følte sig tom indeni – men hverken lettet eller retfærdiggjort:
»Da jeg hørte nyheden om hans død, var det eneste, jeg gjorde, at forholde mig til informationen om, at han var blevet henrettet. Det var et faktum, at han var blevet henrettet. Sådan reagerede de fleste ofre og familiemedlemmer vel, i betragtning af at kulten lagde deres liv i ruiner. Det var forfærdelige ting, de gjorde. Så han fortjente at blive henrettet, uanset hvad. Jeg har ventet på, at det skulle ske. Dagen i dag blev den dag.«