Fællessang og sørgemarch

Nick Cave serverede hits og sørgmodig messen i ny kraftpræstation.

ROCK NICK CAVE & THE BAD SEEDS Der var nærkontakt fra første strofe.

»Har I mig?« spurgte en overtændt Nick Cave, da han stillede sig op på hegnet, som adskilte ham og de største fans på første række. Publikums hænder vandrede op ad hans ben.

»Det er sexchikane på arbejdspladsen,« jokede hovedpersonen i sort jakkesæt og med sort manke.

Nick Cave er glad for Danmark. Tidligere på året kunne man opleve koncertfilmen “Live In Copenhagen” i biografen, og i efteråret følger vinylpladen “Distant Sky” med numre fra koncerten i København.

Den 60-årige Nick Cave har optrådt utallige gange i Danmark – oftest med sit faste orkester The Bad Seeds, men også med det brovtende sideprojekt Grinderman. Australieren har besøgt Randers, Aarhus og København mange gange, og han har et særligt forhold til Roskilde Festival, hvor det er blevet til en lang række mindeværdige koncerter.

I 2009 var der i vid udstrækning tale om en hitparade med mange af de største rocknumre og ballader fra 1980’erne og 1990’erne.

I år fungerede koncerten med Nick Cave & The Bad Seeds som en todelt oplevelse. Ja, vi fik hits, men også en håndfuld numre fra det seneste album – det dunkle udspil “Skeleton Tree” (2016) – der udkom, efter at han på tragisk vis havde mistet en af sine sønner i en ulykke. At kalde “Skeleton Tree” en radiovenlig plade ville være noget af en tilsnigelse, og på Roskilde Festival byggede indslag som “Jesus Alone” ikke ligefrem på traditionel sangskrivning.

Der var i højere grad tale om sørgmodig messen, som man skulle være mere end almindeligt inkarneret fan for at kunne brumme med på. Så kunne man frygte, at publikum ville vende musikken ryggen og – som så ofte før – forfalde til småpludren om kærester og kostplaner. Men ikke denne