Jyllands-Posten Søndag

99 grunde til at holde af dansk rock

”Solkongen” holdt rockhof på Roskilde Festival.

- ROCK ANDERS HOUMØLLER THOMSEN kultur@jp.dk

THE MINDS OF 99 ORANGE SCENE Der er noget særligt på spil, når et ungt dansk band i første omgang får lov til at åbne Roskildes Orange Scene og så få år senere vender tilbage til festivalen­s absolutte midtpunkt.

Sådan er det gået for The Minds of 99, som tidligt fre- dag aften genindtog den orange kulisse med en selvfølgel­ighed, der kunne forveksles med arrogance.

Frontmand Niels Brandt slog ud med armene, justerede sit pokerfjæs med lidt diktatormi­mik, og så var rockshowet flyvende. The Minds of 99 flirter muligvis med et trodsigt storhedsva­nvid, men der er substans i foretagend­et. Koncerten endte i kompakt eufori, fællessang og sanselig sommerfryd.

Oplyst indefra

Sætlisten var fortrinlig og forekom som et rent hitarsenal. Der var fed lyd, fortættet sammenspil og et intenst her og nu-nærvær, som ikke mindst lyste ud af øjnene på sanger Niels Brandt. Undervejs i koncerten mindede han om en kat fanget i det lange lys fra en bil. Tændt. Hele tiden klar til at springe for livet, hvis faren nærmer sig.

Man kan godt på én gang føle sig stor som en sol og flad som en pandekage, som Niels Brandt er inde på i en sang fra det seneste album. Udspillet har den bombastisk­e titel ”Solkongen”, og lyrisk er det både enestående, uforståeli­gt introvert og dejligt udfordrend­e.

Musikalsk er det nye album knap så innovativt med stor gæld til New Order. Men alle forbehold fordampede, da man blev blændet af bandets udadvendte energi.

Der var skønt poppet og smidigt flow i en ny frembringe­lse som ”Ubåd”. Og publikum blev masseforfø­rt af den turbulente lykkerus i ”Ung kniv”, der hugger sig ind i bevidsthed­en med et sitrende rastløst mantra: ”ung kniv, helt skarp”. Ordene er ligefrem fænomenale i den brutalt oprigtige ”Alle skuffer over tid”, der blev et følsomt berusende Roskilde-højdepunkt.

Dén sang er bestemt værd at opsøge, hvis man har mistet troen på nutidig dansk rock. Og der er mindst 99 gode grunde til at holde af The Minds of 99.

Lyt, og tæl selv efter.

 ??  ??
 ?? FOTO: GREGERS TYCHO ?? The Minds of 99 er ikke længere nogen dugfrisk nyhed, men gruppen lød som en ren rockåbenba­ring ved Roskilde Festival.
FOTO: GREGERS TYCHO The Minds of 99 er ikke længere nogen dugfrisk nyhed, men gruppen lød som en ren rockåbenba­ring ved Roskilde Festival.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark