Alt er midlertidigt
Den svenske debutant Isabelle Ståhl har skrevet en dystopisk roman om livsleden som diagnose på det moderne samfund. Det er en sviende kulturkritik, som ned til det mindste sætningsled formidler følelsen af tomhed. Det gør ondt helt ind i sjælen at læse d
ROMAN
LIGE NU ER JEG HER
Oversat fra svensk af Lotte Kirkeby Hansen
295 sider, 250 kr., C&K Forlag ”Lige nu er jeg her” er en mistrøstig roman, som eftertrykkeligt punkterer myten om den nordiske lykke.
Romanen rejser spørgsmålet: Hvad er det for et samfund, vi har skabt? Hvad er det for et billede af lykken, vi navigerer efter?
Isabelle Ståhls prosa er sval og behersket. Alt står knogleklart og skarpt fileteret, når hun lader sin hovedperson og fortæller, den 29-årige, forkomne Elise, beskrive det år, hvor hun møder Victor, sin drømmemand, og mister ham igen.
Elise er indskrevet på universitetet, men har svært ved at gøre den afsluttende opgave færdig. Hun vil være forfatter, men kan ikke komme i gang med at skrive.
Misundelsen
Hun betragter med misundelse de andre studerende, der diskuterer og drikker kaffe. Selv holder hun sig på afstand; intimitet siger hende ikke noget, men da Victor forelsker sig i hende, forsøger hun at virke ægte.
Elise er en ung kvinde, der er kommet om på den anden side af de store følelser. Vi aner, at der måske findes en eller anden form for grums i barndommen, som er blevet fortrængt af tinderdates, antidepressiva og alkohol. I al fald er hun blevet følelsesmæssigt immun. Hun kan mime følelser, men ikke for alvor føle. Den kontrast afspejles fint i teksten, som er ekstrem nøgtern og distant trods de indre krusninger, den beskriver.
Mens Elise og Victor bor sammen, indleder hun et forhold til en ældre, gift mand med masochistiske tilbøjeligheder. Det forbudte kombineret med smerte og ydmygelse vækker et kort øjeblik noget i hende, som føles virkeligt.
Romanen er en nyfortolkning af det klassiske tema: Virkeligheden kontra drømmen om.
Drømmene om
Allerede fra første side skitseres Elises problem. Her fortæller hun apatisk om en tur i taxa sammen med en fremmed mand, ankomsten til hans lejlighed og den ligegyldige samtale, de har, inden de lægger sig til at sove.
»I det blege lys i hans entre mærker jeg, hvor ædru jeg er, og at han er et menneske,« tænker Elise og afslører sin afstumpethed. I takt med romanen bevæger sig fremad, viser det sig, at hun foretrækker profilbillederne på de sociale medier fremfor virkeligheden.
Romanen er en nyfortolkning af det klassiske tema: Virkeligheden kontra drømmen om. Den inderste drivkraft i det spændingsfelt er en længsel, som aldrig kan stilles. Den yderste konsekvens er en fremmedgørelse, hvis ensomhed er ubrydelig. Det er den flydende essens af Elises liv.
"Lige nu er jeg her", siger titlen, underforstået: Jeg kunne lige så godt være et andet sted. Det er den rastløses logik og muligvis det moderne menneskes forbandelse, som Isabelle Ståhl skildrer så hårdtslående i sin markante samtidsroman.