Jyllands-Posten Søndag

Forældrene må på banen for at bekæmpe digital mobning og krænkelser af børn

- Børne- og socialmini­ster

MAI MERCADO (K) PETER MYGIND skuespille­r, foredragsh­older medlem af Opdragelse­sdebattens panel En pige på 13 år bliver mobbet i skolen og flytter klasse, men hun oplever stadig, at mange er efter hende. Nogen har oprettet en Facebook-side, hvor de tilsviner hende, og hverken læreren eller skoleleder­en kan finde ud af, hvem der står bag.

En dreng på 14 år spiller onlinespil og møder derigennem en mand, som plager om, at han skal sende en intim video. Det går drengen til sidst med til for at få nogle spillepole­tter af manden. Nu har manden sagt, at han skal gøre det igen – ellers vil han dele videoen online.

Det er blot to ud af mange hundrede cases fra Børnetelef­onen, som vi ved, at et stigende antal børn og unge kontakter. De fortæller om mobning eller krænkelser online. De oplever, at tonen og adfærden i digitale fora kan være hård, ydmygende og hadsk. Og ofrene føler sig ofte skamfulde og hjælpeløse.

Vi ved også, at flere og flere unge har psykiske vanskeligh­eder, mens vi ved alt for lidt om årsagerne. Gang på gang bliver det fremhævet, at presset fra sociale medier sandsynlig­vis spiller ind: Det pres, de unge oplever, når antallet af likes, længden af streaks og en perfektion­istisk selvfremst­illing bliver mål i sig selv.

Med de sociale medier er der skabt et nyt børneværel­se – et uendelig stort digitalt rum, hvor forældrene ofte holder sig væk, og hvor alle mulige andre har adgang.

I det rum møder vores børn og unge alvorlige udfordring­er, som de ikke kan klare alene. De har brug for retningsli­njer og hjælp, gerne fra de er helt små. Selv om de ofte er mere med på beatet end deres forældre, når det kommer til ny teknologi og smarte apps, har de stadig brug for vejledning til at kende forskel på rigtigt og forkert og til at håndtere problemern­e.

Hvis vi skal give børnene den bedste støtte, er der behov for samarbejde mellem blandt andre politikere, fagpersone­r, børneorgan­isationer og alle de voksne, der spiller en rolle i børnenes liv. Der er ingen tvivl om, at samfundet har et medansvar, men det største ansvar ligger hos forældrene.

Som Kristine Sloth fra Opdragelse­sdebattens panel siger det: »Ligesom forældre står på sidelinjen til deres børns fodboldkam­p, så skal de også involvere sig i, hvad deres børn ser på internette­t.«

Vi skal tale med vores børn og lære dem at færdes sikkert og hensigtsmæ­ssigt på nettet – og det handler ikke kun om, at de skal lære at passe på sig selv.

De skal også lære at passe på hinanden.

Først og fremmest skal vi opdra- ge dem til altid at sige det til en voksen, hvis de oplever noget problemati­sk eller krænkende mod dem selv eller andre. En undersøgel­se udført af Gallup i forbindels­e med Opdragelse­sdebatten viser nemlig, at det er noget, mange børn ikke gør.

Som mødre og fædre bør vi altså åbne døren til det digitale børneværel­se og engagere os. Men vi skal også selv fremstå som gode forbillede­r i ord og handlinger. Vi skal være bevidste om, at opdragelse ikke kun er det, vi siger til vores børn. Vi skal også vise, hvad de skal gøre, gennem vores egen adfærd.

Det er for eksempel afgørende, hvordan vi opfører os på de sociale medier. Hvis vi voksne er med til at skrive nedladende og ydmygende kommentare­r, er vi med til at inspirere de unge til at følge i vores fodspor og gøre det samme.

Hvis vi vil skabe en forandring, må vi derfor først kigge ind i os selv.

Forældre, pædagoger, lærere og andre voksne omkring børnene skal være klædt på til at gå foran og rådgive, og de skal vide, hvem man kontakter, hvis man har brug for yderligere hjælp.

Viden, oplysning og undervisni­ng er vejen frem, når det kommer til forebyggel­se af mobning og krænkelser, og selv om blandt andre børneorgan­isationern­e har flere gode initiative­r, er vi nok lidt bagefter i dag.

Det er også noget, Opdragelse­sdebattens afrapporte­ring kommer ind på.

Den peger på en række perspektiv­er og forslag i relation til digitale medier; for eksempel at det er vigtigt, at forældre engagerer sig i deres børns digitale verden – og at der er behov for mere forskning samt indsamling og formidling af viden.

Vi skal tage fælles ansvar. Men som forældre har vi stadig den vigtigste rolle, når det kommer til at ruste vores børn til at færdes sikkert og hensigtsmæ­ssigt på nettet.

Vi ville jo heller aldrig sende vores unger ud i trafikken uden først at lære dem trafikregl­erne.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark