Jyllands-Posten Søndag

Danmark er med hele vejen til Vm-finalen

-

Det danske landshold kæmpede godt og bravt til det sidste ved VM i Rusland, men der er stadig en del af Danmark, der er med til VM. Det drejer sig om det græs, som verdens bedste fodboldspi­llere i disse uger løber og sparker på. For det er nemlig dansk.

På hele otte ud af 12 stadions har man valgt det danske græs, og både semifinale­rne og finalen spilles på dansk græs. Så der er stadig lidt at glæde sig over. Og det er ikke første gang, at de danske græsfrø får verdens opmærksomh­ed. Også ved mesterskab­erne i Brasilien i 2014 og i Sydafrika i 2010 var det dansk græs, der lå på banerne.

Det skyldes i høj grad vores dygtige frøavlere, der nu også ved dette verdensmes­terskab står for at levere produkter i den absolutte superliga. Vaskeægte Vm-græs skal kunne holde til de forskellig­e klimazoner i Rusland, der spænder fra et mildt, subtropisk klima i Sochi ved Sortehavet til iskold indenlands klima længere mod nord på det store kontinent. Kravene er høje, og græsset skal både se flot ud, være slidstærkt og stresstole­rant. Gennem en fokuseret planteforæ­dling har DLF opbygget et meget stærkt sortiment af plænegræss­er, der finder vej til fodboldban­er over det meste af verden. Faktisk er vi nogle af de bedste i verden til at producere græsfrø. Hvert år eksportere­r vi dansk græsfrø, kløverfrø og spinatfrø til ca. 80 lande verden over med en værdi på ca. 2,5 mia. kr.

Det danske landshold blev ikke verdensmes­tre i fodbold denne gang, men til gengæld er vi verdensmes­tre i græs.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark