Kritisk sans efterlyses
Naser Khader
folketingsmedlem (K)
Marcus Knuth
folketingsmedlem (V)
Martin Henriksen
folketingsmedlem (DF)
I Holstebro tog en dansk friskole for nylig 50 elever med til et lokalt kulturudvekslingsarrangement. Her skulle eleverne blandt andet lære at skrive deres navn på arabisk og øve sig i at tildække håret med tørklæder. Nu vil den lokale folkeskole åbenbart også kopiere friskolen. Det er stærkt uholdbart.
Det er ikke danske uddannelsesinstitutionernes opgave at lære elever, hvordan de iklæder sig et muslimsk tørklæde. Det muslimske tørklæde symboliserer, at en kvinde ikke er ligeværdig med en mand, og at hun derfor skal gå helt eller delvist tildækket. Det strider direkte imod idealværdierne i den danske folkeskole, som blandt andet er frihed, lighed og ligeværd.
Historien er et eksempel på, hvordan debatten om integration herhjemme bliver mere og mere udvandet, fordi det er nemmere at forklejne problemerne end at sige tingene, som de er. Som uddannelsesinstitution har man imidlertid en særlig forpligtelse over for unge men- nesker, og derfor er det også problematisk, når man begynder at tage eleverne som gidsler i en debat, der handler om langt mere end almindelig religionsundervisning.
Det er vigtigt at forstå, at tørklædet kan anses som et kvindeundertrykkende muslimsk værktøj, der bruges i visse muslimske miljøer som del af den sociale kontrol med unge piger. Tørklædet bruges desuden i visse tilfælde til at promovere et religiøst og politisk budskab, der er i opposition til danske, demokratiske værdier.
Derfor er det også usagligt, når man giver børn indtryk af, at dét at tildække håret bare er sjov og spas. Det er en alvorlig indskrænkning af den personlige frihed, når små piger bliver tvunget til at tildække sig.
Det betyder ikke, at børn ikke må lære om andre kulturer eller lære om islam, men der skal være en saglig og faglig grænse. Den bliver overtrådt, når man begynder at lære danske elever at iføre sig religiøse tørklæder som et underholdende og uproblematisk indslag. Som samfund stiller vi krav til den undervisning, der bliver givet, og der er grænser for, hvad man som undervisningsinstitution kan tillade sig. Den grænse har man ikke været sig bevidst i Holstebro.