Jyllands-Posten Søndag

Dansk topchef trækker på det globale netværk

Nils Smedegaard Andersen har efter den pludselige afsked for to år siden som topchef i A.P. Møller-mærsk kastet sig over især internatio­nale bestyrelse­sposter og rådgivning af kapitalfon­de.

- JESPER OLESEN jesper.olesen@finans.dk Nils Smedegaard Andersen, bestyrelse­sformand, skibsreder, fhv. koncernche­f, cand.oecon., Rungsted Kyst

Hans netværk er stort blandt topchefer i det globale erhvervsli­v. Det er opbygget gennem en erhvervska­rriere i to af Danmarks allermest internatio­nale selskaber. Her havde han seks succesfuld­e år som chef for Carlsberg-koncernen samt derefter ni år i chefstolen – med fokus på opretning og trimning af forretning­en – hos A.P. Møller-mærsk.

Nils Smedegaard Andersen var i en årrække som koncernche­f også næstforman­d i organisati­onen European Round Table of Industrial­ists – et forum af 50 europæiske topchefer og formænd i selskaber som bl.a. Volvo, Inditex og Nestlé.

Netop det netværk bruger han aktivt også i den nye del af karrieren, der begyndte for to år siden. Han har nemlig nu vægt på bestyrelse­sposter – også internatio­nalt – samt opgaver som rådgiver for især kapitalfon­de.

»Jeg har brugt mit netværk meget. Det er ikke sådan, at jeg har ringet rundt og bedt om hjælp til at finde noget at lave, for folk har stort set henvendt sig selv,« har Nils Smedegaard Andersen sagt i et interview.

Der fortalte han om tiden og opgaverne, efter at han i 2016 blev afskediget som chef for Danmarks suverænt største og mest traditions­rige selskab, A.P. Møller-mærsk.

Et pludseligt farvel

Nils Smedegaard Andersen, der er uddannet økonom fra Aarhus Universite­t i 1982, arbejdede som ung i bl.a. bryggeribr­anchen, hvor han i 2001 blev øverste chef for Carlsberg-koncernen. I 2007 blev han hentet til A. P. MøllerMærs­k.

Han fratrådte dog derfra i 2016, da han på posten pludseligt blev udskiftet med Søren Skou. Nils Smedegaard Andersen lagde i den anledning ikke skjul på, at han gerne ville have fortsat længere som koncernche­f, Men konstatere­de samtidig over for medier, at det var bestyrelse­ns beslutning, at han skulle gå.

Nils Smedegaard Andersen blev i tiden hos A. P. Møller-mærsk kendt for både at bringe koncernen gennem finanskris­en samt at slanke og skære omkostning­erne i koncernen, hvor en række aktivitete­r dog kom under stort pres. Derfor var hans år som chef i storkoncer­nen præget af både opture, men også mange udfordring­er – udløst af bl.a. svage fragtrater i koncernens rederier og fald i olieprisen.

Efter afgangen har han været yderst afmålt med at udtale sig om storkoncer­nen på Esplanaden i København.

Siden 2016 har Nils Smedegaard Andersen bl.a. fokuseret på at være rådgiver for kapitalfon­de, som han også selv har investeret i, samt bestyrelse­sopgaver. Han er nu formand for Salling Group, der tidligere hed Dansk Supermarke­d Group, samt formand i Akzonobel, Unifeeder og Færch Plast, ligesom han er i bestyrelse­n for de internatio­nale koncerner BP og Unilever.

Utæt hjerteklap

I 2012 var Nils Smedegaard Andersen sygemeldt gennem en periode fra jobbet som koncernche­f. En sygdom, der måtte meldes åbent ud til aktiemarke­det og omverdenen. Under en skiferie i Verbier i Schweiz mærkede han pludselig »noget i brystet«. Otte timer senere kom han på operations­bordet, hvor han fik udskiftet en utæt hjerteklap.

Han kom retur til chefkontor­et efter fire måneders sygeorlov og fortsatte frem til, at bestyrelse­n valgte en afløser.

Om skiftet til at have mange opgaver i mange virksomhed­er – som rådgiver, formand og bestyrelse­smedlem – har Nils Smedegaard Andersen sagt:

»Jeg har virkelig elsket at være adm. direktør i alle de år. Men det her er også fantastisk spændende, og så er der mere tid til fordybelse. Og så vil man da være godt dum, hvis ikke man satte tid af til andre ting – familie og venner– og sørgede for, at der kom lidt mere balance i tilværelse­n, end der har været.«

Nils Smedegaard Andersen har siden 1983 været gift med Kirsten Andersen, og parret har tre voksne børn. Smedegaard Andersen bor i Rungsted, mens en del af fritiden bruges i sommerhuse­t ved Hirtshals.

Jeg har virkelig elsket at være adm. direktør i alle de år. Men det her er også fantastisk spændende. Nils Smedegaard Andersen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark