Jyllands-Posten Søndag

Kevin Magnussen er stolt over Davids kamp mod Goliat

Haas har godt 200 ansatte, og det er langt færre end de andre hold i Formel 1.

- THOMAS LUND HANSEN thomas.lund@jp.dk

Det er med god grund, at Kevin Magnussen og Haas vækker opsigt i Formel 1verdenen.

Holdet er det mindste i Formel 1-feltet, men det faktum ændrer ikke på, at Haas ligger nummer fem i konstruktø­rernes mesterskab, og at Kevin Magnussen ligger på en samlet syvendepla­ds.

Efter grandprixe­t i Østrig var Magnussen da også ovenud lykkelig for, at Romain Grosjean og han selv endte på hhv. fjerde- og femteplads­en. Det svarer til, at Michael Valgren okser forbi Chris Froome op ad Alpe d’huez på en gammel damecykel.

»Det er et kæmperesul­tat at få to biler i topfem med sådan et lille team. Jeg tror ikke, at folk er klar over, hvor lille vores team er, og hvor lidt vi har at gøre med. Vi slår team som Toro Rosso, Williams, Mclaren og Renault. Det er helt utroligt. Vi har kæmpet med Red Bull i den her weekend, som er fem gange større, end vi er – hvis det kan gøre det – og det er godt arbejde,« sagde han til Viasat efter løbet.

Hans chef var ikke mindre begejstret.

»Alt i alt er der kun lidt flere end 200, som arbejder på vores bil, og vi kæmper mod hold, der har over 600 ansatte. Så det er et fantastisk sted at være, og alle på vores team kan være stolte over, hvad vi har opnået.« sagde Günther Steiner.

En opgørelse viser, at Günther Steiner har noget at have sit udsagn i.

De tre topteam, Mercedes, Red Bull og Ferrari, har alle over 700 ansatte, hvor man ikke inkluderer motordivis­ionen hos Ferrari og Mercedes. Her har Mercedes f.eks. yderligere 600 ansatte, men disse leverer også motorer til Force India og Williams.

Men når man sammenlign­er med bilerne i ”divisionen” under, er det også imponerend­e, hvad Haas udretter. Williams, der ligger helt i bunden af Vm-stillingen med fire point sammenlign­et med Haas’ 49, har tre gange så mange ansatte som Haas. Det indgyder respekt.

»Det er en fantastisk præstation,« siger Bo Baltzer Nielsen, der er sportschef i Dansk Automobil Sports Union.

Han har besøgt Red Bulls hovedkvart­er i Milton Keynes i England, hvor han fik syn for, hvad Red Bull bruger 600 mand til.

»Alene i deres designafde­ling sidder der over 200 mand i et stort lokale med en masse computere. De producerer en masse materialer, som aldrig bliver brugt, for de smider dem væk, hvis de ikke virker. De har ressourcer­ne til at lave mange forskellig­e modeller af f.eks. et hjulophæng og så kun bruge det, der viser sig at være bedst,« siger Bo Baltzer Nielsen.

Her køber Haas chassiset hos en italienske producent, Dallara.

Én opgraderin­g til Haas

»De laver en eller to udgaver, som de er nødt til at bruge, for de har ikke ressourcer­ne til at lave 10 forskellig­e,« siger Bo Baltzer Nielsen.

I løbet af sæsonen kommer de forskellig­e team med opgraderin­ger til bilerne, men her er der også kæmpe forskel på, om man har 200 eller 700 i baglandet.

»De store team kommer med en opgraderin­g til hvert løb. Da Red Bull vandt i Monaco, kom teamet med en opgraderin­g, der udelukkend­e var lavet til banen i Monaco, og det gør de hele sæson til næsten hvert løb med små opgraderin­ger og engang imellem en stor. Men et team som Haas har haft én opgraderin­g i denne sæson, der kom i Canada,« siger Bo Baltzer Nielsen.

En pointe, som også understreg­es af Günther Steiner.

»De store team er altid foran alle andre. Selv små detaljer kan de få den mindste smule ud af med en masse mandskab i forhold til mindre teams, der må arbejde Antallet af ansatte hos et Formel 1-team viser noget om styrken. Nogle af holdene skriver det direkte på deres hjemmeside. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, men viser et godt billede af fordelinge­n.

Mercedes: Flere end 700 (Mercedes). Mercedes har endvidere 600 ansatte på motorfabri­kken, der også leverer til Force India og Williams

Ferrari: 700 (Wikipedia). Eksklusive motordivis­ion

Renault: 700 (Renault). Eksklusiv motordivis­ion

Mclaren: 630 (Wikipedia) Red Bull: 605 (Wikipedia) Williams: 600 (Williams) Sauber: 330 (Sauber) Force India: 330 (Wikipedia) Toro Rosso: 300 (Wikipedia) Haas: 200 (Günther Steiner) Kilde i parentes med færre ressourcer,« siger Günther Steiner.

Den store forskel i mandskab kommer også til udtryk mellem sæsonerne, hvor holdene udvikler nye biler efter nye reglemente­r.

»I et stort team er de allerede begyndt på at bygge næste års bil, samtidig med at de laver opgraderin­ger på dette års model. Sidste år opgradered­e Haas ikke bilen efter sommerpaus­en, men koncentrer­ede sig om næste års bil,« siger Bo Baltzer Nielsen.

Kevin Magnussen er da også selv nærmest overrasket over at ligge som nummer syv.

»Det vil være et fantastisk mål for mig at nå i år. Syvende er bedste af resten. Der er tre team, som ingen kan konkurrere imod. Hvis jeg kan ende som nummer syv i mesterskab­et, betyder det, at jeg har vundet vores eget lille mesterskab,« siger Kevin Magnussen.

Og placeringe­n foran hold som Mclaren og Williams i konstruktø­rernes mesterskab luner også.

»Det er næsten skræmmende at sige, at vi kan nå fjerdeplad­sen, for det er for godt til at være sandt. Folk sagde, at Force India gjorde et kæmpe stykke arbejde sidste år for så lille et team, men vi er mindre end dem, og nu kæmper vi om at blive nummer fire. Jeg er virkelig, virkelig stolt,« siger Kevin Magnussen.

ANTAL ANSATTE I FORMEL 1

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark