Anne fra Grønnebakken er tilbage i en ny, mørk udgave
Sidste år samlede Netflix den gamle klassiker ”Anne fra Grønnebakken” op og lavede serien ”Mit navn er Anne”. Nu er anden sæson af den mørkere, mere seriøse og absolut seværdige udgave af den unge Anne Shirley kommet.
Anne fra Grønnebakken blev født i 1908 som en karakter i en bog. Bogen var skrevet af den canadiske forfatter Lucy Montgomery, og siden har den unge Anne været genstand for flere film, bøger og en tv-serie. Mange kender sikkert historien fra miniserien fra 1985, hvor Megan Follows har hovedrollen som alles elskede, rødhårede, filosofiske og forsømte Anne Shirley.
Sidste år besluttede streamingtjenesten Netflix så, at det var på tide at genoplive historien, og det gjorde de med serien, der på engelsk har titlen ”Anne with an E” og på dansk ”Mit navn er Anne”. Anden sæson har premiere 6. juli.
”Mit navn er Anne” er ikke bare en teknisk opdateret udgave af den klassiske historie – den er moderniseret og mere mørk, men også mere seriøs og ærlig end både 1980’ernes serie og bøgerne.
Livet som adoptivbarn i 1880’erne har ikke været nemt, og det ligger Netflix’ version ikke skjul på. Tværtimod viser den i flashbacks, hvordan Anne er blevet udsat for vold hos sin tidligere familie, hvordan hun er blevet hånet og mobbet på børnehjemmet, og da hun kommer til Grønnebakken, viser den, hvordan det konservative samfund holder hende uden for. Derudover viser den også tidlige feministiske tanker, teenageproblemer i 1800-tallet og historien om en ukuelig pige, der klarer den på trods.
Canada i 1800-tallet
Skulle man have brug for en opfriskning, foregår historien om Anne fra Grønnebakken i Canada i slutningen af 1800-tallet. Hun bliver adopteret af et ældre søskendepar Marilla og Matthew Cuthbert, der begge er ugifte og driver et landbrug på den lille ø Prince Edwards Island.
Egentlig havde de sendt bud efter en dreng, som kunne hjælpe den aldrende Matthew med markarbejde, men da Matthew ankom til stationen for at hente drengen, var der kun Anne, en spinkel pige med gulerodsfarvet hår, på perronen. Og da han ikke kunne nænne at sende pigen tilbage, tog han hende med. Anne selv ser da heller ingen problemer i at hjælpe til på gården:
»Det giver ingen mening, at piger ikke må arbejde i marken, for piger kan gøre præcis de samme ting som drenge. Og mere!«
Og selv om hun faktisk i seriens første par afsnit er, ja, møgirriterende, når hun kaster om sig med fremmedord, filosofiske fortællinger og romantiske drømme om livet, så ender man som seer med at holde af hende. Det gør Matthew og Marilla også, og Anne Shirley bliver til Anne fra Grønnebakken.
Anne med voksne øjne
”Mit navn er Anne” er historien om en outsider, der insisterer på at være anderledes, og om en svigtet, men ukuelig pige, der aldrig giver op. Det er en universel og tidløs historie.
Og selv om den i sin nye version er mere mørk, både i fortælling og æstetik, så er den alligevel en serie for hele familien, men nok ikke for børn alene. Anne Shirley er stadig den samme nysgerrige og romantiske skabning, der har en særlig evne til at flygte ind i fantasien. Der er ligeså mange hyggelige og varmende øjeblikke og smukke billeder af den canadiske natur – hvis skønhed er noget nær det eneste, der kan få Anne Shirley til at lukke munden – som der er barske.
En del af dysterheden kommer desuden fra manuskriptforfatter og skaber Moira Walley-beckett, der tidligere har stået bag flere episoder af successerien ”Breaking Bad”. Og hvad får man, når man blander et 100 år gammelt, uskyldigt familiedrama med ”Breaking Bad”? Man får ”Mit navn er Anne”.
I virkeligheden er ”Mit navn er Anne” den samme serie, som mange kan huske fra barndommen, men denne gang er det, som om den er blevet voksen. Det er Anne fra Grønnebakken set med voksne øjne.