»Hjælp, min mand skal udflyttes på arbejdet, men jeg har overhovedet ikke lyst til at flytte. Hvad gør jeg?«
En 28-årig kvindes kærestes arbejde flytter til den anden ende af Danmark. Han vil gerne flytte, men lader det være op til hende, om de skal. Hun har ikke lyst til at flytte, men har dårlig samvittighed over for kæresten. Og så er hun gravid. Nu beder hun
Kære Sus
Jeg er kommet i et dilemma, som jeg har svært ved at se mig ud af.
Sagen er, at min kærestes arbejdsplads flytter til den anden ende af landet, og han ønsker sig brændende at flytte med, bl.a. fordi han er blevet stillet en forfremmelse i udsigt. Han har imidlertid sagt, at det er op til mig, om vi skal flytte.
Og nu er min udfordring, at jeg overhovedet ikke har lyst. Som i overhovedet ikke. Jeg trives godt i vores nuværende, dejlige bolig og med mit studie, min familie og venner omkring mig nu. Sagen bliver yderligere kompliceret af, at jeg er gravid i tredje måned med vores første barn.
Men jeg får virkelig dårlig samvittighed, fordi min kæreste vil blive utroligt skuffet, hvis jeg siger nej. Jeg kan mærke på ham, at han forventer, at jeg bakker ham op. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Jeg har brug for et godt råd.
PS: han er 32 år – jeg er 28 år.
Kh Nille
Kære Nille
I har ikke selv søgt det, men pga. ydre omstændigheder bliver I nødt til at tage jeres liv, tilhørsforhold, drømme og ambitioner op til drøftelse og træffe en fælles beslutning.
Din kæreste har sagt, at det er op til dig, samtidig med at du har en fornemmelse af, at han ikke mener det. Hvad giver dig den fornemmelse? Er det undertoner i hans kommunikation, eller er det undertoner i dit indre, som farver hans budskab i det øjeblik, du modtager det?
Det er ret vigtigt at få en klarhed over, om det forholder sig, som du tror, så I ikke går fejl af hinanden og får truffet beslutninger, I ikke trives med gensidigt.
Når I taler sammen, er det centralt, at jeres snak ikke kun omhandler din kærestes jobmæssige muligheder og ambitioner, men at I taler om helheden af jeres liv og samliv. I opnår en god klarhed, hvis I opdeler jeres samtale, så I tager ét perspektiv ad gangen. I har tilsammen tre perspektiver. Der er dit og din kærestes selvstændige perspektiver, og så er det jeres fælles familiemæssige perspektiv.
I er hver især ansvarlige for at stå ved jer selv og kommunikere åbent og frit om, hvad I trives med, og hvad I ikke trives med. Ligesom I er ansvarlige for at lytte til og respektere den andens perspektiv og til at give jeres begrundelser lige stor gyldighed – uanset hvor uforståelige, I eventuelt finder dem.
I skal have nogenlunde samme taletid, når I gør rede for jeres perspektiver. Den anden lytter blot, og stiller kun spørgsmål, hvis de har en uddybende eller afklarende funktion. Det er vigtigt at spørgsmålene ikke stilles med det formål at påvirke den anden i en bestemt retning.
Tag jer god tid og kom grundigt omkring, hvad I hver især vægter og hvorfor. Giv jeres grunde – fortæl om jeres tanker, overvejelser, følelser, forhåbninger og forventninger til jer selv og hinanden. Tal om, hvad der har betydning for jeres trivsel, glæde og tilfredshed, og hvad der kan presse de samme forhold. Hvad begejstrer, og hvad vil være vanskeligt i forhold til enten at blive boende og takke nej til jobmuligheden eller i forhold til at takke ja og flytte.
Når I begge har fortalt, kigger I på ligheder og forskelligheder I jeres perspektiver. Lighederne er gode at konstatere og være bevidste om. Det er der, I ønsker eller har brug for det samme.
Forskellighederne kræver mere opmærksomhed, så de ikke bliver til uenigheder, I strides om. Det er et fælles ansvar, at I får talt tilstrækkeligt om dem. Det skal I gøre, indtil I begge når til klarhed over, hvad der samlet set er den rigtige beslutning for jeres familie, og som samtidig ikke er fremkommet pga. pres eller følelsen af at være indgået et kompromis.
Jeres beslutning er alt for vigtig til, at I kan slippe afsted med at »slå en handel af« eller at forsøge at opnå det, I selv allerhelst vil. Det er jeres grundlag for at være familie i årene frem, I har på dagsordenen. Det betyder, at I skal forpligtige jer på en snak med hinanden, hvor I hverken forsøger at overtale den anden eller tillader jer selv at blive overtalt af den anden.
Jeres ”give and take” over for hinanden er nødt til at komme ud af en ægte indre erkendelse, hvor I mærker, at det, I har lyst til at ”kæmpe for” på egne vegne, bliver let at slippe, når I forstår, hvilke negative konsekvenser det vil have for den anden.
Lytter vi ikke med lige stor åbenhed og vægt til både os selv og den anden, lægger vi til det, der på sigt kan skabe mistrivsel og splittelse hos os selv og i forholdet. At stå ved sig selv i nuet – også når det er svære emner – er en vigtig forudsætning for resten af livet og særligt for samlivet. Redaktøren: