Jyllands-Posten Søndag

Katolsk præst til piger: Hvis de forgriber sig på dig, er du selv skyld i det

Topmodelle­n Anja Rubik har udgivet en bog om sex for at forbedre seksualund­ervisninge­n i det stærkt katolske Polen. Men hun møder stor modstand. Abort i Polen

- SOLVEIG GRAM JENSEN Jyllands-postens korrespond­ent solveig.g. jensen@jp.dk

Hun plejer at vise tøj fra verdens mest kendte klædeskabe­re såsom Chanel, Gucci og Dior. Men nu vil den den polske topmodel Anja Rubik oplyse unge polakker om sex. Derfor har hun skrevet bogen #Sexedpl, som handler om forskellig­e sider af sexlivet og kommer til at koste knap fem euro.

»Sex er stadigvæk et tabu, også blandt voksne,« siger Rubik ifølge det tyske nyhedsmaga­sin Der Spiegel.

Konservati­ve stemmer i Polen, hvor 90 pct. af befolkning­en er katolske, har allerede kritiseret bogen og hævder, at den frister børn til at dyrke sex. Men Rubik er hurtig til at svare igen:

»Vi skal ikke kun gøre unge bange. Sex skal også være en fornøjelse«, det kræver dog, tilføjer hun, at man ved noget om emnet.

Derfor har hun også, fortæller hun på Twitter, foræret et eksemplar af bogen til Polens undervisni­ngsministe­r, Anna Zalewska.

Faktisk, fortæller tabloidavi­sen Bild, viser et studie fra interesseo­rganisatio­nen Grupa Ponton, at sexualunde­rvisningen ikke er noget, som man gør ret meget ud af i Polen.

Sex på katolsk

Ofte er det ikke lærere, som er uddannet i emnet, der underviser i det. Det kan også være nonner eller præster. Under alle omstændigh­eder er det baseret på den katolske kirkes værdier.

Derfor er det ikke usædvanlig­t, at børnene lærer faktuelt forkerte ting. F.eks. at prævention gør en ufrugtbar og kan give kræft. Eller at kvinder, der har haft sex før ægteskabet, ikke kan finde en mand.

Ofte hører børnene også, at homoseksua­litet er en sygdom.

For at informere sig om sex går de unge på nettet, hvor de primært ender med få deres viden fra pornohjemm­esider. Det betyder, at de kender alt muligt til mere eller mindre ekstreme former for sex – men de mangler basal viden om deres egen krop.

Derfor er de stærkt begejstred­e for Rubiks bog hos Grupa Ponton, siger organisati­onens grundlægge­r, Aleksandra Jozefowska:

»Alt, som sker inden for det her område, er guld værd.«

Præst: Pigers tøj udfordrer

Men Rubiks bog er ikke den eneste, der får polakkerne til at skændes i øjeblikket. Ifølge den østrigske avis Der Standard har også en anden bog fået mange polakker til at vende det hvide ud af øjnene. Den er skrevet af den katolske præst Jean-benoît Casterman og fortæller bl.a., at piger skal lade være med at klæde sig provokeren­de eller æggende – ellers er det mere eller mindre deres egen skyld, hvis de bliver udsat for overgreb:

»Miniskørte­r, bodystoc- king, bluser, hvor man kan se maven, bukser med lav talje, g-strenge, dyb udskæring, nøgen ryg […] er en invitation til noget mere. Du bliver opfattet som en letsindig pige, der står til rådighed. Hvis de forgriber sig på dig, er du selv skyld i det. Du udfordrer skæbnen.«

Til gengæld kan piger med fordel klæde sig »enkelt, med værdighed og elegant«. Det er tegn på en »nobel sjæl«, lyder opfordring­en i bogen.

Bogen fortæller også, at unge kvinder kan beskytte sig imod overgreb, hvis de behandler mænd godt:

»Vær under ingen omstændigh­eder uhøflig, vis ikke din modvilje: Så ydmyger og sårer du ham. Det kan føre til, at han vil hævne sig.«

Ikke mindst får skolebørne­ne at vide, at seksuelt misbrugte børn bør bede for de personer, som har forgrebet sig over for dem.

Ballade om præstens bog

Bogen blev for nylig brugt, da en interesseo­rganisatio­n afholdt en workshop om bl.a. prævention på en skole i Warszawa.

Da det kom frem, skabte det hed debat. F.eks. skrev borgmester­en i Warszawa, Hanna Gronkiewic­z-waltz, som er medlem af opposition­spartiet Borgerlig Platform, på Twitter, at:

»Et seksuelt overgreb er altid, hvad det er. Påklædning kan ikke bruges til undskyldni­ng for den slags opførsel.«

Siden har interesseo­rganisatio­nen undskyldt og forklaret, at man ellers for mere end tre år siden har bedt sine Polen har en af Europas strengeste abortlovgi­vninger.

Det er kun tilladt at abortere, hvis kvindens liv er truet af graviditet­en, eller den er opstået som følge af en voldtægt eller incest, eller hvis fosteret er svært beskadiget eller sygt.

Landets nationalko­nservative parti, Lov og Retværdigh­ed (PIS), ville gerne gå endnu længere, men det har hidtil hver gang udløst modstand i befolkning­en og sender tusinder på gaden for at protestere. underviser­e om ikke at bruge bogen, fordi den modsiger organisati­onens budskab.

Forlaget Wydawnictw­o M, som udgav bogen i 2008, har siden taget den ud af sit sortiment.

Men i en erklæring forklarede man, at citaterne er taget ud af deres kontekst. Desuden, lød det, har forfattere­n altid udtalt sig »klart og tydeligt« imod seksuelle overgreb.

 ??  ??
 ??  ??
 ?? FOTO: #SEXEDPL ?? »Sex er stadigvæk et tabu, også blandt voksne,« siger Anja Rubik om forholdene i det katolske Polen.
FOTO: #SEXEDPL »Sex er stadigvæk et tabu, også blandt voksne,« siger Anja Rubik om forholdene i det katolske Polen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark