Sin egen kogebog
skal omformuleres. Man må f.eks. gerne bruge en blender i dag. Der behøver alt ikke igennem en si. Men jeg har alligevel forsøgt at holde det så traditionelt som muligt. Chokolade var jo en eksklusiv ting dengang, så i opskriften på chokoladekage vil man måske føle, at der mangler chokolade i forhold til det, man er vant til i dag. Men sådan var det dengang, og så får man jo smagt noget andet end det, man plejer.«
Arbejdet med bogen har været både intenst og interessant, forklarer hun. Mest af alt, fordi hun gerne vil give viden videre om en madkultur, der for mange måske er glemt. Derfor har hun sorteret nøje i opskrifter, og hun har da også stadig materiale liggende.
»Man ville det ypperste dengang, men man havde ikke altid ressourcerne til det. Så man måtte gå andre veje for at nå dertil. I dag er der mange nemme løsninger, hvor man kan hoppe over, og bogen her er måske en hyldest til en anden tid, hvor man brugte tid på maden, på at anrette og på at dække fint op til selskaber.«
Bettina Buhl forklarer også, hvordan smørrebrød især har kendetegnet perioden, og at man dengang gjorde lidt ekstra ud af anretningerne.
»Så tilsatte man forskellige farver til geléen, så det kolde bord så appetitligt ud.«
Hun håber, at mange vil finde glæde i at læse opskrifter med anderledes ingredienser end dem, vi anvender i dag.
»Tiden er moden til at relancere det klassiske danske køkken, ranke ryggen og være stolte af vores kulinariske rødder, for vi kan virkelig være stolte af vores madkultur,« siger hun.