Denne del af skolereformen ligner begyndelsen på en succes
Skoler og idrætsforeninger har i stigende grad fundet hinanden, viser nye tal.
»Målet er at skabe en åben skole, hvor børnene kommer ud i verden, og hvor verden får lov til at komme ind på skolerne.«
Sådan forklarede daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) i 2013 idéen med den åbne skole, som med folkeskolereformen i 2014 blev et krav. Tanken var, at både idrætsforeninger, museer, musikskoler, lokale foreninger og siden også virksomheder skulle indgå i et samarbejde med skolerne, så eleverne kunne få input udefra.
Fire år senere ser det ud til, at en del af projektet går den rigtige vej.
En undersøgelse udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og Trygfonden viser således, at stadigt flere af skolerne får nogle af de påkrævede daglige 45 minutters motion inkorporeret gennem den åbne skole.
480 skoler – både privatskoler og folkeskoler – har deltaget i den webbaserede spørgeskemaundersøgelse. Og her svarer 65 pct. af de adspurgte repræsentanter, som hovedsageligt er ledere, idrætslærere og bevægelsesvejledere, at de lever op til kravet om, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter hver dag.
»Vi vil gerne have mere«
Af dem angiver 33 pct., at bevægelsen sker gennem »den åbne skole (skoleforeningssamarbejde)«. I 2016 lå andelen på 23 pct., mens den steg til 27 pct. i 2017. Der vil i mange, men ikke alle, tilfælde være tale om idrætsforeninger.
Generalsekretær i Dansk Skoleidræt Bjørn Friis Neerfeldt kalder det »positivt«, at andelen stiger, men:
»Både vi såvel som de andre idrætsorganisationer vil rigtig gerne have mere.«
Han mener, at stigningen skyldes, at både skoler og kommuner er »begyndt at tænde for lyset omkring den åbne skole« inden for de seneste par år.
»Jeg tror godt, at vi kan sige, at der har været lidt en skyttegravskrig. Foreningerne kunne ikke se, hvorfor de skulle varetage en opgave som var skolens, og skolen har sagt: ”Hvorfor skal foreningslivet komme ind i vores arena, når de ikke ved noget om faglige mål og didaktik?” Nu har man fundet en form for det,« siger Bjørn Friis Neerfeldt, som mener, at det faktum, at kommunerne er begyndt at sætte økonomi af til området og desuden arrangerer møder mellem skoler og foreninger, gør en forskel.
Idrætslærer på Tirsdalens Skole i Randers Peter Hoff er enig.
Peter Hoff, som også er næstformand i Dansk Skoleidræt Østjylland, peger på, at det har været svært for skolerne at finde midlerne, men at der nu er åbnet en smule for pengeposen fra kommunens side.
Et detektivarbejde
»Jeg prøver mange gange at få de mindre idrætsgrene ud, så eleverne kan få et bredere syn på, hvilke aktiviteter der findes,« siger han.
I Randers gymnastiske Forening (RGF) er Lars Søndergaard en af dem, som kan blive sendt ud på skolerne. Han underviser bl.a. i parkour, men er også ansat i RGF som projektleder og fundraiser bl.a. i forbindelse med åben skole-samarbejdet.
Foreningen, som har 4.000 medlemmer og desuden råder over en 3.000 kvm stor hal, har igennem flere år – også før folkeskolereformen – samarbejdet med
»Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner.« skolerne i kommunen.
»Vi har fundet ud af, at hvis vi i første omgang kommer med puljemidler og laver et godt projekt på skolen, så henvender de sig igen. Det handler om, at det skal give mening for skolen. Der er meget detektivarbejde i det, hvor vi er proaktive og selv henvender os til skolerne og inviterer dem ind i vores faciliteter,« fortæller Lars Søndergaard, som mener, at det er en fordel for foreningen, at den tilbyder en anden type aktiviteter end fodbold og håndbold, fordi langtfra alle idrætslærere kan undervise i parkour, dans eller crossfit.
Behov for ildsjæle
Lars Søndergaard erkender, at det kan være en udfordring for mindre idrætsforeninger at finde overskuddet til at opsøge skolerne, og han vurderer, at det vil gavne foreningerne, hvis de har mulighed for at ansætte enkelte ildsjæle i skolernes åbningstid, da det i sidste ende kan booste økonomien.
Hvorvidt det åbne skolesamarbejde har givet flere medlemmer, kan han ikke svare på.
»Men vi har haft en støt tilgang af medlemmer igennem flere år,« siger Lars Søndergaard.