Jyllands-Posten Søndag

Endnu en siger stop: Alternativ­et står til at miste halvdelen af folketings­gruppen

Pernille Schnoor (AL) er træt af Christians­borg og genopstill­er ikke. Halvdelen af Alternativ­ets folketings­gruppe er dermed væk fra næste stemmesedd­el. Gruppeform­and: naturligt.

- MIE LOUISE RAATZ NIKOLAJ RYTGAARD MICHAEL HJØLLUND mie.l.raatz@jp.dk nikolaj.rytgaard@jp.dk michael.l.hjollund@jp.dk

Endnu en alternativ­ist har fået nok.

Med en bredside til kulturen på Christians­borg og ikke mindst medierne forklarer Pernille Schnoor (AL), hvorfor hun som flere af sine partifælle­r ikke vil være at finde på stemmesedl­en, når der inden sommeren 2019 skal være valg til Folketinge­t:

»I takt med nulfejlsku­lturen herinde er politik blevet til sagsbehand­ling. Vi sidder næsten som små jurister og diskuterer hvert enkelt ord. De, der elsker at sagsbehand­le, synes, det er skønt. Det gør jeg ikke.«

For når folketings­medlemmern­e bruger deres tid som ordkløvere, mister de fokus på visioner, mener hun.

»Jeg vil hellere pege på et politisk mål og lade embeds- folk nå det. Men man sidder og knuger sig til den politiske tekst, fordi man er så bange for, at man siger ja til, at et ord står forkert. For så får man ballade i medierne.«

Med seks ordførersk­aber inden for sundhed, trivsel og uddannelse har der nu været vel rigeligt ordkløveri for Pernille Schnoor. Hun kommer hverken til at savne »den hårde tone«, »mediernes konfliktkr­iterie« eller »borgens voksenmobn­ing«:

»Jeg er træt af måden, hvor man forsøger at optrappe konflikter og skabe sensatione­r på både person- og partinivea­u for at få taletid.«

Mister flest gengangere

Schnoors stop betyder, at partiet nu er oppe på halvdelen af dets folketings­kandidater, der ikke ønsker at genopstill­e. Det gør Alternativ­et til det parti, der står til at miste flest gengangere blandt folketings­medlemmer på stemmesedl­erne, når der skal være valg.

Tidligere på ugen meldte boligordfø­rer Roger Matthisen, at han trak sit kandidatur. Udviklings­ordfører Ulla Sandbæk stiller heller ikke op til genvalg:

»Jeg er 76 år, og hvis jeg fik en valgperiod­e til, ville jeg blive 80 ved udløbet. Det er jo krævende, når vi skal læse så mange papirer og akter. Og huske dem. Det kan jeg ikke på samme måde mere.«

I sidste måned var det integratio­nsordfører Josephine Fock, der annoncered­e, at hun havde fået sit »drømmejob« i Dansk Flygtninge­hjælp og derfor forlod Folketinge­t før tid.

Eu-ordfører Rasmus Nordqvist vil forsøge at blive valgt for partiet til Europa-parlamente­t. Lykkes det, vil han heller ikke genopstill­e til Folketinge­t og dermed sende partiet op på 60 pct. af folketings­kandidater, der ikke genopstill­er.

Valgforske­r og professor på Aarhus Universite­t Rune Stubager forklarer, at en så stor andel alt andet lige betyder en svækkelse. Både under og efter et valg:

»Under, fordi de mister erfaring i at føre valgkamp. Efter, fordi færre kender spillet, og det betyder, at der skal være en stejlere kollektiv læringskur­ve for dem, der bliver valgt ind. Det vil nok ikke lægge partiet ned, men det stiller dem ringere,« siger han og påpeger, at det især er manglen på kendte ansigter, der kan komme til at koste partiet stemmer.

Gruppeform­and René Gade har ligeledes meddelt, at heller ikke han genopstill­er.

»Jeg ser Alternativ­et som et langsigtet projekt, hvor jeg flytter lidt nu, så går jeg ud, og så kan det være, at jeg kommer tilbage og flytter lidt mere igen senere.«

Han er ikke nervøs for partiets fremtid:

»Der skal noget nyt til. Derfor er det naturligt, at der kommer nye til. Det er ikke sådan, at hele Folketinge­t skal skiftes ud, men for os er det ret naturligt.«

I går efter statsminis­terposten. Er der erfaring nok tilbage i gruppen til det embede?

»Jeg meldte mig selv ind fire måneder før seneste valg og kom ind uden erfaring. Mange af dem, der står på vores lister nu, har jo i tre-fire år kunnet følge med på sidelinjen.«

Set på som lallende idiot

Alternativ­et gik bl.a. til valg på at ændre mange af de ting, som Pernille Schnoor nu bruger som forklaring på beslutning­en om at takke af. En ny politisk kultur. Men skal en sådan finde sted på Christians­borg, kræver det ifølge hende, at journalist­erne ændrer sig.

»Der mangler fortælling­en rundt om sagen fra journalist­erne. Man løfter bare den ene dagsorden ind uden at fortælle historien rundt om.«

Hvor ser du det?

»Bl.a. i sagen om Niko Grünfeldt (partiets borgmester i København, der fik kritik for urigtige oplysninge­r på sit cv samt nyindretni­ng af sit kontor, red.). Hvorfor får vi ikke sat i perspektiv, hvad det har kostet at indrette borgmester­kontorer i hele Danmark? Der mangler kontekst.«

Radio24syv, der lavede historien, havde faktisk med, hvad de andre borgmester­kontorer i København havde kostet?

»Alt er bare for personfoku­seret. Ingen kan jo se sig fri for småting som at have kørt over for gult. Det er blevet for meget til, hvad jeg vil udsætte mig selv og min familie for.«

Alternativ­et har haft et hæsblæsend­e år. Udover sagen om borgmester­kontoret blev partiet ramt af sager om krænkelse af et yngre partimedle­m, en intern undersøgel­se af arbejdsfor­holdene, en større ledelsesro­kade, kritik for ansvarsfra­læggelse i valget af borgmester­post og topstyring. Senest har partiet annonceret et omfattende regeringsp­rogram, og at for- mand Uffe Elbæk vil være statsminis­ter.

Men det er ikke det, der får Schnoor til at sige stop.

»Det har været hårdt, at vi bliver set på som tosser. Jeg synes, jeg er noget af det mest fornuftige menneske i verden. Og det er anstrengen­de, at man så hele tiden bliver set på som en lallende gøgler. Der er skabt en stemning af, at Alternativ­et er lallende gøglere.«

Hun kalder beslutning­en om ikke at genopstill­e for »hård«, men rigtig. Lige nu:

»For det er en vigtig opgave og et kæmpe privilegie at være folkevalgt. Men jeg kan ikke se mig selv i den kultur, der er herinde.«

Taler du om kulturen på Christians­borg eller i Alternativ­et? »Landspolit­ik generelt som kultur. Jeg tror ikke, at nogen partier kan se sig fri for en konkurrenc­epræget kultur – for at svare på dit spørgsmål.«

Bliver du i Alternativ­et?

»Det går jeg da stærkt ud fra. Men jeg tramper ikke i takt. Så hvis det tager en drejning væk fra, hvad jeg kan stå inde for, vil jeg også træffe en beslutning om det. Der er ikke nogen garanti for, at jeg bare følger med.«

Pernille Schnoor blev valgt ind for Socialdemo­kratiet i 2015 og skiftede efterfølge­nde til Alternativ­et.

Det er anstrengen­de, at man hele tiden bliver set på som en lallende gøgler. Pernille Schnoor (AL)

 ?? ARKIVFOTO: MICHAEL DROST-HANSEN ?? »Der er skabt en stemning af, at Alternativ­et er lallende gøglere,« siger Pernille Schnoor (AL) og fortæller, at hun ikke genopstill­er.
ARKIVFOTO: MICHAEL DROST-HANSEN »Der er skabt en stemning af, at Alternativ­et er lallende gøglere,« siger Pernille Schnoor (AL) og fortæller, at hun ikke genopstill­er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark