Valget i Hessen overskygges af krisen i Berlin

Får socialdemokraterne i delstaten et dårligt valg søndag, kan det ryste koalitionen i hovedstaden.

Mange skoler er faldefærdige. De mangler lærere. Ofte bliver undervisningen aflyst.

Der er nok at tale om i Hessen. Lokalt har politikerne da også kæmpet for at få ørenlyd og drøfte problemerne under valgkampen op til valget i delstaten søndag. Sagen er bare, at de også har skullet konkurrere om opmærksomheden med kollegerne i Berlin – Tysklands regering. I hovedstaden er krisen nu så dyb, at den både overskygger og påvirker delstatsvalgene – og omvendt.

Dynamikken er så giftig, at socialdemokraternes – SPD’S – spidskandidat i Hessen, Thorsten Schäfer-gümbel, på tysk morgen-tv vurderede, at det afgørende for valget vil være, om folk stemmer for at »give dem i Berlin en lussing, eller om man vil løse problemerne i Hessen«.

Spørger man Wolfgang Schroeder, professor ved universitetet i Kassel samt ved forskningsinstituttet Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung, har vælgernes stemme i Hessen søndag nærmest intet med delstaten at gøre:

»Delstaterne har kun kompetencer inden for få områder. De vigtigste er uddannelse og lidt indre sikkerhed. Derfor er valget i Hessen en form for afstemning om regeringen i Berlin.«

SPD i knibe

Både SPD og CDU står til en tilbagegang på ca. 10 procentpoint i Hessen. CDU kan håbe på omtrent 28 pct. af stemmerne, mens SPD formentlig må stille sig tilfreds med en opbakning på ca. 20 pct. Meningsmålingerne tyder også på, at CDU og partiet De grønne, der sidder i regering i Hessen lige nu, ikke kan fortsætte deres koalition efter valget uden at invitere et tredje parti ind i varmen.

Men i modsætning til Bayern, hvor de borgerliges tilbagegang var i fokus, tales der ved valget i Hessen mest om SPD. Partiet har på nationalt plan så store problemer, at det i øjeblikket vurderes at være den største fare for koalitionen i Berlin.

De tyske socialdemokraters nedtur har været i gang længe. Et af de større dyk var valget til forbundsdagen i september 2017, hvor partiet fik et historisk dårligt resultat med 20,5 pct. af stemmerne. Et halvt år senere, i marts, gik SPD trods løfter om det modsatte med i endnu en stor koalition med Tysklands kristendemokratiske parti, CDU, som ledes af landets kansler, Angela Merkel, og søsterpartiet CSU.

I løbet af sommeren har der været to større regeringskriser, der primært udspillede sig mellem de to borgerlige koalitionspartnere. Alligevel har SPD ikke formået at holde sig udenfor. I stedet styrtdykker partiet sammen med de to søsterpartier. Ifølge meningsmålingerne har regeringen ikke længere et flertal i Forbundsdagen.

Endelig gik SPD ved valget i delstaten Bayern for to uger siden fra at være et af de større partier med over 20 pct. af stemmerne til 9,7 pct. opbakning – dvs. det femtestørste parti – efter det indvandrerkritiske parti AFD, der med godt 10 pct. af stemmerne for første gang er repræsenteret i Bayern. Også i Hessen forventes AFD i øvrigt for første gang at træde ind i landdagen – med omtrent 12 pct. af stemmerne. Dermed er partiet repræsenteret i alle delstater.

Nu har SPD aldrig stået specielt stærkt i Bayern. Men ligesom under regeringskriserne fyrede det dårlige resultat op under diskussionerne om, hvorvidt partiet bør træde ud af koalitionen i Berlin. De vil blive endnu voldsommere, hvis partiet fortsætter i oppositionen i Hessen. Dermed kan SPD’S krise faktisk lynhurtigt blive både storkoalitionens og Merkels endeligt.

»Det er måske kuriøst, men Merkel håber formentlig ikke kun, at SPD får et godt resultat i Hessen. Hun håber, at partiet kommer i regering. Det ville berolige SPD i Berlin,« vurderer Uwe Jun, der er professor i statsvidenskab ved universitetet i Trier.

Paradoksal stabilitet

Men, påpeger Wolfgang Schroeder, risikoen for en opløsning af regeringen i Berlin er formentlig ganske lille. Han kalder situationen for den »paradoksale stabilisering« – altså en art princip om at ingen af partierne i øjeblikket kan tillade sig at eskalere krisen:

»Uanset om de to store partier kommer i regering i Hessen, bliver de svækket. Men for koalitionen i Berlin betyder det ikke noget afgørende på kort- eller mellemlang sigt. Der findes ikke noget alternativ. Ingen af partierne har en oplagt kandidat med et klart program, der kan tage over. Begge partier har også økonomisk svært ved at klare endnu en valgkamp.«