»Min advokat har ringet og bedt mig om at skrive mit testamente«
Den saudiske kvindeforkæmper Manal alSharif, der i denne uge gæstede Danmark, vil fortsætte med at ytre sig, selv om mordet på Jamal Khashoggi har gjort hende nervøs.
BBC News kører lydløst i ring på den store tv-skærm i barområdet på det moderne Hotel Bella Sky i København denne fredag aften.
Tophistorien er den samme, som den der har fyldt alverdens nyhedsmedier de seneste uger; mordet på den saudiske journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi.
Hvad de færreste burgerspisende gæster, forretningsmænd med fyraftensøl og udenlandske turister lægger mærke til, er, at på en barstol iblandt dem sidder en kvinde, som ikke blot kendte den saudiske Washington Postskribent og kommer fra det samme land som ham, men som også har viet sit liv til at kæmpe for saudiernes ytringsfrihed og bryde ud af landets jerngreb om sin egen befolkning.
Den 39-årige Manal al-sharif tiltrak verdens opmærksomhed, da hun i 2011 var én af hovedkræfterne bag en kampagne om saudiske kvinders ret til at køre bil.
Sammen med andre aktivistiske veninder lagde hun videoer af sig selv op på de sociale medier, hvor hun sad ved rattet i sin bil og talte kvindernes sag.
Bevægelsen blev kaldt Women2drive, og deres kamp blev set som et af de største symboler på kvindeundertrykkelse i verden og skrev sig ind i historien som en del af de andre oprør, der fandt sted i Mellemøsten under Det Arabiske Forår.
Manal al-sharif lever i dag i eksil i Australien og kan ikke vende tilbage til sit hjemland, fordi hun ligesom Jamal Khashoggi har været én af dem, som har stået i frontlinjen, når det kommer til at bruge sin stemme, og åbenlyst har været en torn i øjet på det saudiske styre.
»Folk vil have mig til at tie«
Hun befinder sig i Danmark i disse dage, da hun er et af hovednavnene ved årets Bogforum, hvor hun skal tale om sin bog ”Med hånden på rattet. En saudiarabisk kvindes kamp for ligeværd og frihed”.
Planen var, at hun denne fredag aften skulle mødes med Jyllands-posten og give et interview. Men i stedet sidder hun nu i baren med udmattede øjne, stirrende ind i sin computerskærm og tydeligvis påvirket af de seneste dages nye afsløringer om mordet på hendes ven.
Hun har ikke lyst til at gennemføre interviewet.
»Mine venner og familie ringer til mig hele tiden og vil have mig til at tie stille,« siger hun og forklarer, at hun har brug for alenetid til at samle tankerne.
»De siger til mig, at jeg er den eneste tilbage. Den eneste, der også er så kendt som ham, taler så godt engelsk, og som også skriver for Washington Post. Min advokat har også ringet og bedt mig om at tegne en livsforsikring og skrive mit testamente,« lyder det fra Manal al-sharif.
Det er, som om det i dette øjeblik er ved at gå op for hende, hvad hendes egen frihedskamp kan få af konsekvenser.
Hun understreger, at hun ikke er bange for, hvad der kan ske med hende selv. Men hun er blevet mere nervøs for, hvad det saudiske regime kan finde på at gøre mod hendes venner og familie, som stadig befinder sig i Saudi-arabien.
»Jeg holder ikke mund, jeg vil fortsætte med at tale. Men hvis Saudi-arabien slipper afsted med det her, så er det et åbent hav og virkelig farligt. Så er ingen sikre. Det er det, som bekymrer mig.«
Farvel til sociale medier
Snakken med Manal al-sharif bliver ikke meget længere, men hun går med til, at Jyllands-posten må ringe lørdag morgen og lave interviewet. Før hun forlader baren, føler hun behov for at komme ud med én sidste ting:
»Giv aldrig afkald på jeres rettigheder, tag dem ikke for givet, for hvis nogen tager dem væk fra jer, så mister I dem for altid. Glem ikke folk, som går forrest for disse rettigheder. Det er folk som mig.«
Det viser sig, at Manal alSharif i løbet af fredagen har slettet sin Twitter-profil, hvor hundredtusindvis af mennesker fulgte hende og hendes frihedskamp. »Twitter er ubrugelig nu,« siger hun, da Jyllands-posten taler med hende lørdag morgen over telefonen.
»Det bliver brugt af regeringen til at manipulere den offentlige mening, på en måde så mine venner og familie nu ringer til mig og tror på de historier, som de (den saudiske regering, red.) sender ud. Det er det mest skræmmende for mig. De bruger sociale medier som et redskab til kollektiv kontrol og manipulation af den offentlige mening.«
Men de sociale medier har i mange år været din stemme. Giver du ikke efter, hvis du forlader dem nu?
»Nej, for jeg fortsætter min kamp. I den første runde brugte vi de sociale medier, fordi vi ikke havde en stemme i et diktatur, og de kunne ikke censurere det. Men problemet med dem startede, da de blev stærkt overtaget af styret, som begyndte at overstrømme medierne med deres egne profiler og propaganda.«
Hun fortæller ligeledes, at hun har prøvet at slette sin Facebook-profil, men at det ikke lykkedes. Det er tydeligt at mærke i hendes stemme, at drabet på Khashoggi ikke kun har gjort hende fortvivlet, men også vred.
»Jeg var én af dem, som sammen med Vesten troede på, at det gik bedre i SaudiArabien. Jeg var meget håbefuld,« fortæller hun med en henvisning til nogle af de reformer, som landets kong Salman og ikke mindst hans søn, kronprins Mohamed bin Salman, har stået i spidsen for.
I juni i år blev det lovligt for saudiske kvinder at føre bil – mærkesagen, som Manal al-sharif i årevis har kæmpet for. Tidligere på året blev det også tilladt for saudiere igen at gå i biografen, hvilket ellers har været forbudt i 35 år.
Forandring skal ske indefra
»Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvorfor de gjorde dette mod Khashoggi, og hvorfor de har sat mine venner i fængsel. Vi var så glade, vi viste så megen støtte, men alt ændrede sig i maj (hvor flere fremtrædende, saudiske kvindeforkæmpere blev fængslet, red.).«
»Vi ved ikke, hvad der skete. Hvem trækker i trådene?« spørger Manal al-sharif, der mener, at mordet på Khas- hoggi har fået endnu flere af hendes aktivistiske venner inde i landet til at holde mund.
»Jeg håber bare, at de finder deres stemme igen. Du er nødt til at opmuntre folk til at finde modet.«
Manal al-sharif har ikke været i Saudi-arabien siden januar 2015 og har lige nu ingen anelse om, hvornår det igen vil blive sikkert for hende at rejse hjem. Hendes plan var aldrig nogensinde at flygte fra sit hjemland, påpeger hun.
»Jeg vil virkelig gerne tilbage, fordi min ene søn, min far og min familie er der. Al forandring skal komme indefra. Udefra ser du ikke tingene på samme måde og oplever ikke det samme pres. Jeg ser ikke længere håb for, at dette system fører noget godt med sig.«
Jeg holder ikke mund, jeg vil fortsætte med at tale. Men hvis Saudi-arabien slipper afsted med det her, så er det et åbent hav og virkelig farligt. Så er ingen sikre. Manal al-sharif, saudisk kvindeforkæmper og ven til den dræbte journalist Jamal Khashoggi