Italiener savnede varme i klaverklangen
Med teknisk overskud, men uden glød fortolkede italienske Beatrice Rana Beethovens Klaverkoncert nr. 4 foran DR Symfoniorkestret.
KLASSISK
DR SYMFONIORKESTRET Beatrice Rana, klaver
Michele Mariotti, dirigent Torsdag aften. Koncerten genudsendes på DR P2 søndag den 28. oktober kl. 12.15 Hun er bare 25 år, men har allerede fod på flygelkarrieren: Den italienske pianist Beatrice Rana vandt som teenager en international klaverkonkurrence i Canada. Det imponerende resultat blev hendes døråbner til de europæiske og amerikanske koncerthuse, hvor hun i dag optræder helt solo og sammen med førende ensembler.
På høje sølvstiletter og med sikker mine satte hun sig torsdag til rette på klaverbænken foran DR Symfoniorkestret, som hun her optrådte med for første gang.
Allerede da hun åbnede Beethovens Klaverkoncert nr. 4 med hviskende akkorder, fornemmede lytterne, at noget særligt var på spil. Beatrice Rana er på flygelet teknisk overlegen som få – det kom til udtryk i koncertens store solokadencer, som hun fyrede af med virtuost vildskab.
Kølig klangfarve
Hendes anslag er brillant, men klangfarverne forbliver til den lyse, lidt kølige side. Som når man udstyrer en smuk, antik lampe med en lavenergipære, og den ender med at blænde frem for at berolige øjet.
I Beethoven-koncertens poetiske afsnit savnede øret en dybere glød fra tangenterne. Ligesom Beatrice Rana godt kunne have vist lytterne hjertevarme ved at præsentere sit fyrige ekstranummer. Selv klassiske koncertgængere har brug for menneskelighed indimellem.
Hed, klanglig kærlighed blev vi heldigvis omsluttet af i Schuberts Symfoni nr. 4. Værket har undertitlen ”Den tragiske”, men bag tragikken sprudlede glæden i instrumenterne. Den energi, som den italienske maestro Michele Mariotti pumpede ud fra podiet, smittede af på musikerne. Med herligt schwung sendte de symfonien ud over scenekanten.