En hellig rad
»Jeg er ingen hellig ko,«
oplyste Alternativets Carolina Magdalene Maier til Berlingske og fortsatte således partiets fornemme tradition for sprogfornyelse. Ingen kalder hende en ko, til gengæld tør vi konstatere, at Alternativet tæller mere end en enkelt hellig rad. »I Alternativet starter vi med os selv, idet vi anerkender, at al forandring må komme indefra,« siger partiet om sig selv, og det lyder jo fromt. Også når benævnte Maier opfordrer danskerne til at holde ferie hjemme i Danmark og foreslår fradrag for togbilletter, så jævne folk kan komme rundt og opleve deres udmærkede fædreland om sommeren i stedet for at flyve rundt i verden og ødelægge klimaet.
Selv bevæger hun sig i højere luftlag; hun vil ud, hun vil bort, hun vil herfra og har rejst mindst 173.790 km i fly over de seneste tre år. Den CO2- bevidste politiker har fundet det nødvendigt at besøge fjerne destinationer som Egypten, Japan, Indien, San Francisco, New Zealand og Kina; hun flyver, så ozonlaget knager. Partiet kalder det en ny politisk kultur, men der er intet nyt under den sol, der varmer mere og mere.
Carolina Magdalene Maier
har redegjort for sine rejser på Facebook; passende nok, for det var netop hendes behov for at vise sig frem der, der bragte hende i fedtefadet. Nogle af rejserne havde tjenstligt formål, andre var private, og det er, sagde hun til Jyllands-posten, vigtigt at skelne skarpt. Hvorefter det, igen via Facebook, kunne dokumenteres, at hendes kæreste har været med på en række af de ture, hun kalder tjenstlige.
Det er der ikke i sig selv noget forkert i, så længe kæresten betaler selv, men komisk er det at se denne florissante farisæisme folde sig ud i det offentlige rum, hvor Carolina Magdalene Maier lever sit liv, altid ivrigt fotodokumenteret. Nu ser vi det så alle sammen: Den selverklærede »medmenneskesmugler« har smuglet mere end som så, nemlig både kilovis af CO2 ud i atmosfæren og kæresten med på tjenesterejser.
Det er komisk, mere end forargeligt, blot endnu en skitse til portrættet af den nye elite, hvis foragt for menigmand ikke lader forne tiders herremænd noget tilbage. Politisk vil det dog næppe koste hende noget. På sin Facebook-side møder hun opbakning fra en tilhænger: »Rejser er på mange måder et område, der efter min mening er mere nuanceret. Mere end f.eks. kød/ikke kød. Flyrejser forurener meget, det er klart. Men vi skal også se og møde verden. At rejse er at vaske sine øjne, så vi kan se verden mere klart.« Mente Maiers fan, og herefter gik debatten over til spørgsmålet om de elektriske fly, som Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation går og venter på – i mellemtiden har de dog ikke holdt sig tilbage for at flyve seks mand høj på ”studietur”.
Der er altså gode
og onde måder at udlede CO2 på: Rejser til New York og Egypten er i orden; man skal vaske sine øjne. Store bøffer er svineri, for man skal hellere spise gulerødder (hvad der i øvrigt også belaster klimaet). Det ville kunne være morsomt, hvis ikke den massive selvretfærdighed også var med til at bremse debatten. Maiers luftbårne meritter har næppe reduceret antallet af kødædere i Danmark, tværtimod, for man reagerer jo i trods – også når farisæismen slår over i voldsomheder som hos den veganer, der har sammenlignet kødspisere med pædofile, eller de franske kødhadere, der gik fysisk til angreb på en række slagterbutikker. Det er ødelæggende for den debat, vi faktisk burde have om klimaet, for hvem gider høre på hykleriet fra en hellig rad?