Jyllands-Posten Søndag

Selv blå faglærte ser rødt denne gang

-

Grethe Ulstrup bygningsma­ler, Stoholm

Regeringen­s udspil med nedsættels­e af beløbsordn­ingens indtægtsgr­ænse til 330.000 kr. pr. år inkl. pension og feriepenge er ren løndumping. Det er reaktionen fra det faglærte område her fjernt fra arbejdsgiv­ernes direktions­gange.

Det forekommer meget fjernt fra den virkelighe­d, vi lever i, hvor der meldes ud med initiative­r, som skal tiltrække unge til erhvervsfa­glige uddannelse­r. Samtidig er der de seneste år ført en politik, som fører til det modsatte, og den seneste udmelding fra regeringen forstærker denne kurs.

En vigtig grund til, at der er uddannet for få i håndværksv­irksomhede­rne er, at det er billigere og nemmere at ansætte arbejdere fra EU- lande, hvor lønnen kun er en brøkdel af den danske.

Man må også fornuftigv­is spørge sig selv, hvad der skulle få unge mennesker til at søge ind i faglærte job med udsigt til denne konkurrenc­e på løn- og arbejdsvil­kår Regeringen­s udspil vedr. udvidelse af import af arbejdskra­ft til lavprisska­t fra en række andre lande vil naturligvi­s indsnævre fagene yderligere.

Det forekommer hovedløst at foreslå beløbsgræn­sen nedsat til 330.000 kr. Det kan kun føre til en endnu værre løndumping, end vi allerede oplever pga. billig Eu-arbejdskra­ft. Jeg har erfaret, at et af de fag, som mangler arbejdskra­ft, er industriel­ektriker-faget.

Et hurtigt opslag viser, at gennemsnit­slønnen i dette fag er 414.240 kr. inkl. pension. Så det udstiller forslaget som i bedste fald uigennemtæ­nkt. Det er ikke, fordi der ikke er muligheder nok for at få udvidet arbejdssty­rken. Her er et par lavthængen­de frugter:

1. Der er en meget stor arbejdskra­ftreserve på det faglærte område, især inden for det offentlige. Her har der udviklet sig en kultur, som har gjort deltidsarb­ejde til det naturlige. Ifølge undersøgel­ser er der 70.000 deltidsans­atte alene i det offentlige, som ønsker at blive sat op i tid.

Desuden er der et meget stort antal, som sandsynlig­vis kunne motiveres til det samme. Problemet har været kendt i årtier, så det må betegnes som slendrian, at der ikke bliver taget håndfast fat på dette område.

2. I stedet for at lokke udenlandsk­e lønmodtage­re til med store skattelett­elser kunne man overveje at give skattelett­elser til almindelig­e danskere, som tager overarbejd­e (tidsbestem­t naturligvi­s).

3. Det er p.t. muligt for folkepensi­onister at tjene 60.000 kr. efter arbejdsmar­kedsbidrag uden fradrag i folkepensi­onen. Dette beløb kunne man overveje at sætte op (igen tidsbestem­t).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark