Jyllands-Posten Søndag

VEGANERPAR­TIET

- Veganere Vegetarers

»Vi var ikke ude på at svine nogen til. Vi forsøger at skyde med spredehagl og få befolkning­en til at indse, at vores handlinger har kæmpe konsekvens­er for dyrene. Jeg kan sagtens forstå, at folk føler sig udfordret af opslaget, men man skal sommetider udfordre en smule for at få meningen igennem,« fortæller Henrik Vindfeldt og understreg­er, at det aldrig har været intentione­n at sidestille kødspisnin­g med pædofili og vold mod børn.

Men bliver det ikke bare provokatio­n for provokatio­nens skyld, at I laver det her opslag?

»Jeg tror til en vis grænse, at dårlig samvittigh­ed går forud for, at man ændrer sin adfærd. Kan vi give danskerne lidt dårlig samvittigh­ed, føler jeg, at det er det hele værd. Jeg har det samme forhold til millioner af landbrugsd­yr, som andre har til deres kæledyr, og jeg er villig til at gå over stregen for at redde dem.«

10.000 kr. for en hund

Henrik Vindfeldt blev veganer for et år siden. Da hans hund blev syg med epilepsi, gik det op for ham, at dyr lider på samme måde som mennesker. Han og kæresten havde brugt 10.000 kr. på at redde hunden, og da de skulle i gang med næste niveau af behandling­en, satte han foden ned.

»Jeg sagde til min kæreste, at hvis vi skulle trække 10.000 kr. ud af opsparinge­n for at redde hunden, ville jeg aldrig mere acceptere, at vi udnytter et dyr igen. Det giver ingen mening, at vi gør så meget for at redde det ene dyr og så spiser et andet dyr, som derudover har levet under forfærdeli­ge kår,« siger Henrik Vindfeldt.

Fra den dag var han veganer, og kæresten er siden hoppet med på vognen.

»Nogle veganere møder måske fordomme, men jeg oplever oftest, at folk giver én et skulderkla­p og anerkendel­se. Det er samme reaktion, som når man køber en miljøvenli­g bil eller tager korte bade. Folk er bare glade for, at man gør noget aktivt,« fortæller han og påpeger, at man som veganer dog hurtigt bliver trænet i at tage diskussion­en med folk.

»Veganere er veluddanne­de og belæste om emnet, og det bliver vi nødt til at være. Når vi sætter os til bords med folk, der ikke er veganere, og skal forsvare, hvorfor vi fravælger kødet, kræver de, at man skal forsva- Blev stiftet i 2018 af Henrik Vindfeldt og Michael Monberg.

Veganerpar­tiet er blevet offentligt kendt på grund af kontrovers­ielle og opsigtsvæk­kende udmeldinge­r.

Har 31 aktive medlemmer.

Partiet er i øjeblikket i gang med at få partigodke­ndelse. Derefter påbegyndes arbejdet med at skaffe vælgererkl­æringer. Veganerpar­tiet regner med at stille op til næste valg.

lever plantebase­ret og undgår alle animalske produkter og biprodukte­r i kosten heriblandt mælk, ost og honning. Derudover anvender nogle veganere ikke produkter, der stammer fra dyr – eksempelvi­s skind, ben, uld og silke.

kost består udelukkend­e af planteføde, evt. suppleret med mejeriprod­ukter og/eller æg. re sit standpunkt. Jeg får mange spørgsmål, og jeg bliver nødt til at have læst på stoffet for ikke at ligne en idiot i de diskussion­er.«

Mere grønt landbrug

Idéen til Veganerpar­tiet kom i april. Her kørte Henrik Vindfeldt rundt til en masse interesseo­rganisatio­ner og landbrug for at indsamle rapporter om det kommerciel­le landbrug i Danmark.

Det var nemlig ikke længere nok for ham, at kødstoppet kun skulle gælde ham og den nærmeste familie.

»Dyremishan­dlingen stopper ikke, bare fordi jeg stopper med at spise kød, og det er derfor, at veganere prædiker over for andre mennesker. Hvis jeg skal hjælpe dyrene, er det ikke nok, at jeg selv stopper med at spise kød. Jeg skal også have andre til at hjælpe. Befolkning­en skal oplyses om, at der er en kommerciel interesse i, at den fastholdes i at spise kød, på samme måde som der er en kommerciel interesse i, at folk bliver ved med at ryge. Jo mere vi kan oplyse folk, des mere vil de gå over til en mere vegansk kost,« fortæller han.

Han fik vennen Michael Monberg med på holdet, og sammen lavede de partiets hjemmeside. De begyndte også at lægge videoer og opslag ud på Facebook.

Partiet er i øjeblikket i gang med at få partigodke­ndelse, og derefter går jagten ind på vælgererkl­æringer for at kunne gøre det muligt at stille op til næste valg.

Mærkesager­ne er klare: folkesundh­ed, miljø og veganisme skal på dagsordene­n.

Ifølge Danmarks Statistik er næsten to tredjedele af Danmarks areal landbrugsj­ord, og 80 pct. af landbrugsj­orden bliver ifølge Danmarks Naturfredn­ingsforeni­ng brugt til at dyrke dyrefoder. Og det vil Henrik Vindfeldt lave om på.

»Vores udgangspun­kt er klart, at kommerciel­t dyrelandbr­ug skal være ulovligt. Lad os hellere bruge skattekron­erne på at omlægge Danmark til en mere grøn produktion. Der er kæmpestore monotone områder i landet, der udrydder vores biodiversi­tet. Derudover sprøjter vi på markerne, sprøjtemid­lerne havner i vores grundvand og til sidst i vores kroppe. Den største bekymring, som danskerne skal have, er nærmiljøet, vores natur og vores biodiversi­tet. Det kommer til at have en kæmpe betydning i fremtiden,« siger han.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark