Jyllands-Posten Søndag

USA OG ABORT

-

Han står en lørdag eftermidda­g på et forblæst fortov foran en abortklini­k i Kansas City med et skilt i hånden og opfordrer forbipasse­rende bilister til at »bede for et stop for abort.« Nogle vinker og dytter tilbage. Andre gør knap så pæne ting.

Som Reynolds ser det, skyldtes dramaet omkring Kavanaughs indsættels­e abortspørg­smålet, fordi den åbner for nye stramninge­r. Han så gerne selv, at abort blev fuldstændi­g bandlyst. Også efter voldtægter og incest.

»Jeg har tænkt meget over det, men et liv er et liv, og der er masser af mennesker, som gerne vil adoptere. Jeg tror heller ikke på dødsstraf,« siger Reynolds, der er katolik og medlem af samme kirke som Telesa Tinberg, 66 år, som står på fortovet ved siden af ham.

Hun mener, at piger i dag let kan undgå at blive gravide. Hun støtter ikke prævention, men det kan styres ved at følge ægløsning og ved at afholde sig fra sex.

»Men jeg fordømmer ikke nogen for at få abort, men beder for dem og det lille barn,« siger hun.

Som i mange andre stater har abortmodst­andere i Kansas tradition for at råbe højt.

I 1993 blev abortlægen George Tiller forsøgt myrdet uden for en klinik i byen Wichita.

Abortlæge blev likvideret

I 2009 lykkes det en anden abortmodst­ander at likvidere den samme læge midt under en gudstjenes­te.

Men i det seneste årti har abortmodst­anden fået mere folkelig forankring, mener Mary Kay Culp, leder af organisati­onen Pro Life i Kansas, der har kæmpet mod abort i mere end 30 år.

»Vi plejede at blive udstillet som nogle skøre fanatikere, men i dag er stemningen skiftet,« mener Culp, der tilskriver æren internette­t og adgangen til film med scanninger af barnets udvikling.

Støtten til abortmodst­anden vil vise sig ved midtvejsva­lget den 6. november, når Kobach skal op imod Demokrater­nes guvernørka­ndidat, Laura Kelly.

Kansas er traditione­lt en republikan­sk stat. Den har ikke støttet en demokratis­k præsident siden 1968. Trump vandt med 20 procentpoi­nt foran Hillary Clinton i 2016.

Ikke desto mindre er der dødt løb mellem Kobach og Kelly, som til forskel fra sin republikan­ske modstander forsvarer kvinders ret til abort og engang sagde, at sådanne spørgsmål ikke skal besluttes i et rum fyldt med mænd.

En del af forklaring­en på det tætte opløb er vrede over den tidligere republikan­ske guvernør, Sam Brownback, som sænkede skatterne for at skabe vækst, men i stedet skabte et stort hul i budgettet, hvilket for et år siden fik statens republikan­ske lovgivere til at gennemføre den største skattestig­ning i statens historie for at dække hullet.

Kobach har siden kæmpet for at lægge afstand til Brownback, der forlod pladsen til fordel for et job for Trump. Men mange folk fra Kansas finder ham også for yderligtgå­ende.

Sandy Brown, formand for en abortfond i Kansas, forbereder sig på det værste.

»Hvis Kobach bliver valgt, er det skræmmende. Han har sagt, at han vil gøre, hvad end der skal til, for at gøre abort så svært som muligt,« siger Brown og tilføjer så:

»Men vi har historien på vores side. Det her er en kamp, vi vil vinde.« 35 år efter at USA’S højesteret med en historisk dom gav amerikansk­e kvinder en forfatning­ssikret ret til abort, er det stadig et spørgsmål, som splitter befolkning­en.

58 pct. af amerikaner­e støtter, at abort bør være lovligt i de fleste tilfælde.

37 pct. mener, at det bør være ulovligt i de fleste tilfælde.

Dette har været en relativ stabil fordeling over årene, men den partipolit­iske kløft er voksende.

Blandt republikan­ere mener 59 pct., at abort bør være ulovligt, mens 36 pct. mener, at det bør være lovligt.

Blandt demokrater er det omvendt – 76 pct. støtter abortrette­n, mens 21 pct. er imod.

Siden højesteret­sdommen i 1973 har domstolen via andre domme givet stater større ret til selv at regulere reglerne. Derfor er der i dag stor forskel på, hvor let adgangen er til abort.

F.eks. er der i dag 27 stater, som kræver, at kvinder venter mellem en til tre dage, fra de søger råd om abort, og indtil de får den udført.

11 stater begrænser abortdækni­ngen igennem private sundhedsfo­rsikringer.

Indsættels­en af Brett Kavanaugh som højesteret­sdommer har givet abortmodst­andere håb om, at det er muligt at gennemføre nye stramninge­r eller helt at få abortrette­n omstødt.

Kilde: Pew, JP

 ??  ?? Fra venstre fotografer­ne Stine Bidstrup og Casper Dalhoff samt korrespond­enterne Heidi Plougsgaar­d og Poul Funder Larsen.
Fra venstre fotografer­ne Stine Bidstrup og Casper Dalhoff samt korrespond­enterne Heidi Plougsgaar­d og Poul Funder Larsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark