Jyllands-Posten Søndag

To halloween-serier med hekse i hovedrolle­rne, som faktisk er værd at se

En nyfortolkn­ing af 1990’er-serien ”Sabrina: skolens heks” og en adaption af bestseller­trilogien ”All Souls” om hekse, vampyrer og dæmoner er to stærke bud på, hvor du kan finde lidt halloween-stemning på streamingt­jenesterne, uden det bliver alt for uhyg

- HANNE MUNK kultur@jp.dk

Halloween nærmer sig med klamme, slæbende skridt, og denne amerikanis­erede højtid lader streamingt­jenesterne ikke gå ubemærket hen.

Hvert år får et utal af mere eller mindre vellykkede og semiuhygge­lige serier premiere op til den 31. oktober, og i år er ingen undtagelse.

Allerede for et par uger siden anbefalede undertegne­de gysersucce­sen ”Haunting of Hill House”, men er man mere til eventyr end til rendyrket gys, og har man måske endda lidt hang til et godt, romantisk drama eller en solid coming of age- historie, skal man ikke lede længere.

”A Discovery of Witches”

Allerede midt i september fik serien ”A Discovery of Witches” således premiere på HBO Nordic, og syv afsnit er nu tilgængeli­ge på tjenesten. Serien bygger på bestseller­trilogien ”All Souls” af den amerikansk­e forfatter og historiepr­ofessor Deborah Harkness.

Ligesom forfattere­n er hovedperso­nen i fortælling­en, Diana Bishop, historiker. Hun kommer til Oxford Universite­t i England på et arbejdsoph­old, men da hun låner en særlig, gammel bog på biblioteke­t, begynder mærkelige ting at ske.

Præmissen i ”A Discovery of Withces” er, at hekse, vampyrer og dæmoner lever hemmeligt side om side med os mennesker, og vi er de eneste, der ikke ved det. På den måde er universet lidt Harry Potter-agtigt – dog uden flyvende biler, hyggelige kæmper og fabeldyr.

Hovedperso­nen Diana Bishop er selv barn af hekse, men har forsøgt at leve uforstyrre­t som menneske og passe sin karriere som historiker. Det vender den bog, hun låner, dog op ned på, da den tiltrækker væsener af alle slags, som vil have fingre i den.

Snart får hun brug for alle sine kræfter og får hjælp fra en uventet kant af den 1.500 år gamle vampyr Matthew. Han er i første omgang ude efter bogen, men han falder hurtigt for hende, og så begynder et medrivende romantisk drama, der bliver centralt i historien, fordi deres kærlighed er forbudt – det tilskriver en 1.000 år gammel lov.

De forskellig­e væsener går nemlig ikke kun dårligt i spænd med mennesker, men også med hinanden. Dertil kommer, at ingen alligevel er 100 pct. loyale, og derfor er alliancern­e skiftende og ikke til at regne med. Traditione­lt set er vampyrerne onde, og heksene passer på hinanden, mens dæmonerne er en slags andenrangs­borgere, som ingen rigtigt tager sig af.

Men med foreningen af Diana og Matthew ser balancen ude til at rykke sig.

”Sabrina: Skolens heks”

Er man til lidt mindre romantik, men mere til gys og familie- og ungdomsdra­ma, så er Netflix’ ”Chilling Adventures of Sabrina”, en vellykket og mere uhyggelig nyfortolkn­ing af 90’er-serien ”Sabrina: Skolens heks”, et godt bud. I seriens hovedrolle som Sabrina Spellman ses i øvrigt den 18-årige Kiernan Shipka, der spillede Don Drapers datter, Sally Draper, i den amerikansk­e kultserie ”Mad Men”.

Ligesom i ”A Discovery of Witches” lever heksene her skjult blandt mennesker. Også her er det forbudt at have romantiske forhold på tværs af ”racerne”, og også her er hovedperso­nen en kvinde splittet mellem to verdener.

Den store forskel er, at ”Chilling Adventures of Sabrina” er en del Netflix’ satsning på ungdomsser­ier, så selv om den på mange måder er mere uhyggelig end Hbo-hekseserie­n, så er den mest af alt en solid coming of age- historie.

Men vig ikke bort, blot fordi det er en ungdomsser­ie – den norske ”Skam” har vist bevist, at der faktisk ingen skam er i at se en ungdomsser­ie selv med voksne øjne.

Det vellykkede i ”Chilling Adventures of Sabrina” er netop, at der er skruet gevaldigt ned for 1990’er-udgavens high school- drama og gevaldigt op for gyset.

 ?? FOTO: HBO ?? Det er en gammel bog fra biblioteke­t på Oxford University, der ødelægger en ældgammel balance mellem hekse, vampyrer og dæmoner i HBO Nordics ”A Discovery of Witches”.
FOTO: HBO Det er en gammel bog fra biblioteke­t på Oxford University, der ødelægger en ældgammel balance mellem hekse, vampyrer og dæmoner i HBO Nordics ”A Discovery of Witches”.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark