HÅNDSKRIFTEN I KUNSTEN
de, der skrev rev noter i hånden hånden, forstod og huskede undervisningen bedre.
Fordi de skrev langsommere, var de nødsaget til at prioritere stoffet anderledes end deres medstuderende, der kunne notere mere ordret.
Fremover kan studerende måske forene de to måder at tage notater på. Den første digitale papirtablet, remarkable, har nemlig set dagens lys. En tablet, hvor brugerne kan tegne og notere i frihånd, sågar med en indbygget lyd af en kuglepen, der kører henover et papir:
»Den nye tablet er udtryk for, at markedet fornemmer, at vi ikke er færdige med manuel intelligens. Markedet har en klar forestilling om, at man kan bruge pen og papir til noget, og at det er værd at investere i at få tilbage. Måske er det en erkendelse af, vi ikke er færdige med håndskriften, men at den måske skal gøres relevant på andre måder i 2018,« siger Christian Mosbæk Johannessen.
For den digitale udvikling åbner også nye døre for nemmere og hurtigere kommunikation. Den holdning deler mange af stemmerne i Vibeke Rønsbos bog. Mange hilser digitaliseringen velkommen, mens andre giver udtryk for, at de er ligeglade med, at håndskriften er på vej ud.
»De kommende generationer har ingen erfaring med en verden uden computere. De Kun Kunstner nst Vibeke Rønsbo har fra 201 2012-2018 2arbejdet med et kun kunstprojekt, st der skal være vidnesb nesbyrd by om, hvad danskerne tæn tænker nk om den digitale udvikling go og håndskriftens afvikling.
Arb Arbejdet ej er mundet ud i bogen ”Bre ”Brevstemmer”, ev der har samlet hån håndskrevne ds breve fra danskere i he hele le landet og i alle aldre.
Des Desuden sud har projektet ført til to udst udstillinger. til ”How to Remind” sam samlede mle 3.000 håndskrevne sed sedler le over fem år. Udstillingen best bestod to derudover af 427 flaskepost poster te med håndskrevne sedler, der sk skulle kastes i havet. Indtil vide videre ere er fire af dem fundet.
Uds Udstillingen sti ”Who” skabte kun kunstneren st i samarbejde med kom komponisten mp Filip Johan Arnestad stad. d. 120 gamle tastaturer og højt højtalere ta dannede et værk med lyde lyden en af tasternes klapren. kommer til at være fløjtende ligeglade me med håndskriftens udvikling,« siger Christian Mosbæk Johannessen.
Et værktøj for de få
Men er håndskriftens dommedag virkelig nær, eller skal den blot finde en ny plads i en verden af computertastaturer? Både Vibeke Rønsbo og Dorit Aagaard peger på, at den fremover i højere grad vil være forbeholdt de få: »Jeg tror måske, man vender tilbage til, at det at skrive i hånden er for særligt udvalgte, der vælger at blive ved med det. Men jeg synes stadig, det betyder noget, at man kan sætte sit tegn i verden,« siger Vibeke Rønsbo.
Dorit Aagaard deler den opfattelse, men mener, man bør være forsigtig med at tale om en decideret afvikling. Derimod tror hun godt, interessen for håndskriften kan genopstå på nye måder i fremtiden:
»Håndskriften bliver noget mere eksklusivt. Det bliver noget særligt at modtage håndskrevet brev fremover, fordi det kræver en ekstra ulejlighed,« siger hun.
Spørger man Christian Mosbæk, er håndskriften fremtid i høj grad afhængig af, hvad den politiske vilje er.
»På sigt vil der måske være nogle, der slet ikke kommer til at skrive i hånden, mens andre vil holde fast i det kulturhistoriske element i håndskriften.«