En opvækst i skyggen af krig og hemmeligheder
Iben Mondrup trækker på dele af sin farfars historie som ledende modstandsmand i Vendsyssel, når hun lader brødrene Poul og Jens bevæge sig op igennem den nyere danmarkshistorie med fortidens hemmeligheder i ryggen.
ROMAN
VI ER BRØDRE
550 sider, 299,95 kr. Gyldendal Litteraturhistorien er fuld af berømte brødrepar, der rivaliserer og konkurrerer om forældregunst og arv. Den tætte, familiære relation gi- ver anledning til opslidende opgør, indædt misundelse og intrigante ambitioner og er således guf for ethvert plot.
Brødreparret som litterær konstellation rummer ganske enkelt sprængstof til det helt store drama. Hvis man altså udnytter det.
Det gør Iben Mondrup ikke i sin fyldige roman om brødrene Poul og Jens. I stedet har hun skrevet en dobbelt udviklingsroman om to karakterer, som nok tørner sammen, men uden at det har den store indflydelse på hverken fortælletempo eller handlingsforløb. Det er en skam.
Mørke fortielser
Der er ellers nok at strides om, for brødrenes barndom er præget af mørke fortielser omkring farens engagement i modstandsbevægelsen i det nordjyske under Anden Verdenskrig. Var han, den respekterede politimand, en helt, som alle siger?
Ingen siger ligeud, hvorfor faren en gang imellem har brug for alenetid. Der falder et stikord, mest rosende, i ny og næ, og resten må børnene gætte sig til, bl.a. gennem moderens uberegnelige humørsvingninger.
Poul er den udfarende storebror, der stikker til søs, så snart han er 15 år. Jens er den intellektuelle lillebror, der med få afstikkere følger den slagne uddannelsesvej.
De forelsker sig – men ikke i den samme pige, hvilket kunne have skabt lidt spænding bliver svigtet, forelsker sig igen, bliver gift og får børn og bliver, som årene går, mere ens, end de var som børn.
Genkendelige figurer
Poul og Jens er to genkendelige og ret almindelige drenge, som bliver til mænd, i takt med at velfærdsstaten bliver opfundet og udviklet. Igennem deres og de andre personers dialoger får vi indtryk af samfundsforhol- dene og det politiske klima, som de færdes i op igennem 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Poul flirter med socialismen, mens Jens forholder sig mere neutralt.
”Vi er brødre” er først og fremmest en krønike om at vokse op i efterkrigstidens Danmark med et hav af hemmeligheder bag sig og alle muligheder foran sig. Det er et interessant udgangspunkt, som appellerer til de fleste, men det er alligevel svært at opbygge et tæt tilhørsforhold til de to brødre og for alvor blive engageret i deres kærestesorger og forældrefrustrationer, længsler og skuffelser.
Man mangler i den grad et gnistrende sammenstød mellem den ældste og den yngste, rebellen og den dydige; man savner en skarp konfrontation, som kunne have sendt sine foruroligende spor bagud og givet det jævnt strømmende narrativ nogle overraskende bump og hak på vejen.