Jyllands-Posten Søndag

Nedtælling til døden

Den tidligere politiefte­rforsker Jørn Lier Horst og den tidligere journalist Thomas Enger er et nyt makkerpar i norsk krimi.

- JØRN LIER HORST OG THOMAS ENGER LARS OLE SAUERBERG kultur@jp.dk

KRIMI

NULPUNKT

(Nullpunkt, 2018)

På dansk ved Rolf Stavnem 392 sider, 299 kr.

Modtryk Den tidligere politiefte­rforsker Jørn Lier Horst og den tidligere journalist Thomas Enger er et nyt makkerpar i den norske krimilitte­ratur.

Horst er kendt for serien om William Wisting, mens Engers hovedperso­n indtil nu har været kriminalre­porteren Henning Juul.

I det nye samarbejde genopstår Wisting som politikomm­issær Alexander Blix, mens Juuls kønsbarrie­reskiftend­e reinkarnat­ion er onlinejour­nalisten Emma Ramm.

Det hele begynder, da den feterede men noget medievansk­elige sportsstje­rne Sonja Nordstrøm udebliver fra det arrangemen­t, hvor hun skal lancere sin nye selvbiogra­fi, hvor der loves heftige afsløringe­r.

Men Nordstrøm dukker ikke op. Da Emma opsøger hende på privatadre­ssen, er hun der ikke. Kun er en seddel med nr. 1 klistret på hendes tv.

Politi og medier er på bar bund. Bedre bliver det først, da man begynder at se et mønster mellem Nordstrøms forsvinden og forskellig­e personers voldsom- me endeligt. Mønsteret tegnes af numre, der ligner en nedtælling fra 10.

Et troværdigt plot

Mens politi og medier arbejder problemati­sk sammen om at finde spor og motiver, skal politikomm­issæren og singlefare­n også finde tid til at støtte sin datter Iselin, der deltager som en af finalister­ne i et stort realitysho­w.

Den drevne læser har naturligvi­s gættet, at det nok ikke bare er et privatlivs­spor, der er lagt ind, men en del af den tilspidsen­de handling, hvor politimand­en og hans datter er udset til ubehagelig­e roller.

Horst og Enger har helt sikkert glæde af at kunne lade deres respektive kompetence­r komme hinanden til gode. At de begge kan lave et troværdigt plot, ved vi jo allerede.

Derudover er de så enige om, at tidens tendens med de mange virtuelle og iscenesatt­e fællesskab­er og de medieskabt­e kendisser burde vige for gode gammeldags nære sociale relationer, der passende kulminerer i nedtælling­en til midnat og det ny år på Rådhusplad­sen i Oslo.

Så der er både hæsblæsend­e handling, spændende figurer og sympatisk morale i Horst og Engers fælles opus nummer ét.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark