Næring til den indre grønlænder
I fjor udgav geologiprofessor Minik Rosing underholdende skrøner – nu gælder det hans selvbiografi.
SELVBIOGRAFI
REJSEN TIL TIDERNES MORGEN – JORDEN SET FRA GRØNLAND
278 sider, illustreret, 240 kr. Gyldendal Minik Rosing er geologiprofessor og et hot internationalt forskernavn, hvis videnskabelige bedrift er opdagelsen af de tidligste kendte tegn på liv på Jorden i 3.800 mio. år gamle bjergarter fra Grønland. Han er en fortæller i mesterklasse. Det fik offentligheden i fjor dokumenteret i bogen ”Amatøreskimo – fortællinger af Minik Rosing”, der markerede forfatterens 60 års fødselsdag med underholdende skrøner.
Nu foreligger Minik Rosings selvbiografi med beretningen om de opdagelser og erkendelser, den geologiske forskning har beriget os med, heldigvis forsynet med en veludrustet ordliste, så lægmand kan følge med. Vignetter, skabt af faderen Jens Rosing, og akvareller af vennen Per Kirkeby samt flere fotografier akkompagnerer glimrende teksten.
Minik Rosing er ud af en familie med aner langt tilbage i Danmark og Grønland. Han var ingen helt i folkeskolen, hvis undervisning kedede ham, og karaktererne blev derefter. Han tog til Thylejren med hash, brune ris og syrerock. Sammen med en anden beboer demonstrerede han foretagsomhed, købte ost af omegnens bønder, skar den i mindre portioner og solgte til lejrdeltagerne. Måske var profit et så uartigt ord, at forretningen faldt under kategorien nonprofit-samfundsinstitution, mindes Minik Rosing, der efterfølgende ramtes af grønlandskløe i form af drømme om uendelig frihed, fjeldlandskaber og klar luft.
Minik kastede sig over faderens komfortable samling af grønlandsbøger. Efter realeksamen kom han i gymnasiet og blev mønsterelev. Men inden han begyndte geologistudiet ved Københavns Universitet, skulle en masse grønlandsdrømme udleves.
Hofjuvelerens værksted
En ekspedition til Langø i den grønlandske ødemark kom på mange måder til at præge Minik Rosings fremtid. Han fik dels øjnene op for en verden af mineraler og bjergarter, fuld af skønhed, dels dyb respekt for naturen. Minik Rosing begyndte at samle på mineraler og opnåede via faderen kontakt til hofjuveler Ove Dragsted, der introducerede det unge menneske til alle mulige ædelsten og fortalte om sin store passion for grønlandske mineraler og smykkesten.
Rosing deltog desuden i den sidste konebådsrejse i Vestgrønland, blev fortrolig med jagt og den moralske kodeks, der er forbundet med den – man nedlægger kun det vildt, man har behov for, og man parterer etisk – strengt formanet af faderen.
Minik gled hjemmevant ind i både en dansk og grønlandsk hverdag.derfor er hans kommentar til den standende diskussion om grønlandsk undertrykkelse værd at gengive:
»Der er ingen tvivl om, at nogle grønlændere har oplevet diskrimination, og at mange har følt sig magtesløse i deres eget liv, hvilket på ingen måde bør bagatelliseres. Men trenden med at se sig selv som offer er, efter min mening, en af de største trusler mod, at Grønlands befolkning kan opnå virkelig selvstændighed. Samkvemmet mellem Danmark og Grønland har langt hen ad vejen været præget af gensidig respekt. Det grønlandske sprog har gennem hele kolonihistorien været det officielle sprog i Grønland, og mine og mange andre grønlænderes blandingsfamilier har suget saft og kraft fra begge kulturer og har ikke set den grønlandske del af sig selv som den undertrykte eller underlegne, eller den danske som den undertrykkende eller arrogante.«
Han fastslår, at alle grønlændere er resultater af genetisk og kulturel blanding mellem noget dansk og no- get grønlandsk, og at udsætte et menneske for en forventning om, at det skal tage afstand fra en del af sit eget jeg, er undergravende for selvtilliden og evnen til at tage ansvar og dermed ødelæggende for den helt legitime grønlandske drøm om at kunne klare sig selv – som individer og nation.
Indlandsisen smelter
Minik Rosing fortæller om sit nære venskab og samarbejde med geologikollegaen, nu afdøde billedkunster Per Kirkeby. Han foreslog, at Kirkeby skulle forvandle rotundens kuppel, hvælv og vægge på Geologisk Museum, der udgør kunstnerens største værk, et fantastisk tredimensionelt maleri. På fortidens ekspeditioner til Grønland var malere tilknyttet, og enden på den krævende opgave blev begyndelsen til en række fælles rejser med Per Kirkeby, der var udstyret med radernål, blyant og vandfarver. I 2006 blev makkerparret udvidet med kronprins Frederik til udforskning af Sydøstgrønlands svært tilgængelige kyster.
Minik Rosing mener, at kunst og videnskab har det godt i hinandens selskab. I 2015 skabte han og Olafur Eliasson ”Ice Water” på Place du Panthéon i Paris, som var med til at anskueliggøre indlandsisens hastige afsmeltning.
»En plads fuld af is svarer til den mængde is, Grønland uigenkaldeligt mister – ikke på en dag – ikke på en time – ikke på et minut – ikke på et sekund, men hver 1/100 sekund. Hvert sekund mister Grønland 10.000 ton af sin indlandsis,« lyder Minik Rosings alarmerende regnestykke.