Jyllands-Posten Søndag

»Kan vi blot få to mennesker ind i hver bil, har vi ingen køer«

Et nyt mobilitets­system i Aarhus skal gøre det nemt at køre sammen. Pilotforsø­get laves i samarbejde med FDM, som godt ved, at der bliver færre bilejere og flere delebiler.

- JØRGEN RYE jorgen.rye@jp.dk

Udfordring­en er let at få øje på.

I 1980’erne sad der typisk to personer i hver bil – i dag sidder der kun én person i hver bil.

Resultatet er selvsagt flere biler på vejene og dermed mere trængsel, og den trængsel er næsten umulig at bygge sig ud af, for hver gang man gør en vej bredere, så kommer der endnu flere biler på den, siger ekspertern­e.

Men hvad nu, hvis vi kan få mange flere til at køre sammen?

Så vil der blive mere plads på vejene, det vil gavne miljøet, og økonomisk vil det også være en fordel for alle parter.

Og hvad, hvis man slet ikke skal bekymre sig om, hvilket transportm­iddel man skal bruge, men blot får en app til at regne ud, hvordan man nemmest kommer fra A til B?

Det er i tankerne bag et nyt mobilitets­forsøg i Aarhus, som i bedste fald vil få mange flere bilister til at tilbyde andre et lift og mange flere rejsende til at hoppe ind i en andens bil frem for at tage sin egen. Forsøget og den nye app, såkaldte Maas (mobility as a service), lanceres i løbet af de kommende måneder, når teknologie­n er på plads.

Idéen er fostret af Susanne Krawack, mobilitets­chef i Aarhus, og hun gør sig ingen forhåbning­er om en fejlfri supersucce­s på ingen tid.

»Nu skal vi i gang med forsøget, der skal køre et år, og så gælder det om at fejle så hurtigt og billigt som muligt,« som hun siger med et smil, og hun tror i den grad på idéen:

»Kan vi blot få to mennesker ind i hver bil, har vi fjernet køerne og har ingen ppladsprob­lemer, ligesom miljøet også får det langt bedre,« siger hun.

20 pct. færre biler er nok

Hendes vurdering er, at antallet af biler blot skal ned med ca. 20 pct., før der bliver plads nok på vejene.

»Tanken er, at hver gang man skal noget, så melder man det ind i systemet. Eller man lader være med at tage sin bil og finder i stedet en anden bil, der kører den samme vej,« forklarer hun.

Det handler om at få flere bilister til at køre sammen, og selv om den opfordring har været nævnt flere gange før uden held, tror mobilitets­chefen på, at det kan lade sig gøre.

For denne gang skal tekno- logien i høj grad gøre arbejdet.

App’en skal vise pendleren, hvordan han eller hun nemmest kan komme fra f.eks. Malling til midtbyen lige nu, og hvis der er en anden bil at køre med, skal appen også sørge for at ordne betalingen mellem parterne – den vil i øvrigt formentlig være ca. 50 øre pr. kilometer.

Projekt for hele Østjylland

Projektet er ikke blot et Aarhus-projekt om midtbytræn­gsel, for det handler i høj grad også om resten af Østjylland, defineret som hele Business Region Aarhus, der omfatter ca. 1 mio. mennesker, herunder også Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg kommuner.

Og når det gælder mobilitete­n i oplandet, er en af udfordring­erne, at buslinjer bliver nedlagt, og nogle busser kører med meget få passagerer.

»Det rammer de unge mennesker, der skal i gymnasiet, men ikke kan tage bussen mere, og det rammer også en masse andre, ligesom busser med meget få passagerer er et meget lidt effektivt

Vi er i gang med en bevægelse fra at være en bilistklub til at være en mobilitets­klub. Torben Lund Kusk, afdelingsc­hef ved FDM

 ?? ARKIVFOTO: JAN DAGØ ?? Kan bilisterne se gevinsten ved at køre sammen, lyder det store spørgsmål i et nyt mobilitets­forsøg i Aarhus.
ARKIVFOTO: JAN DAGØ Kan bilisterne se gevinsten ved at køre sammen, lyder det store spørgsmål i et nyt mobilitets­forsøg i Aarhus.
 ??  ?? Rabatter, gevinst for miljøet, økonomisk gevinst og færre biler på vejene er nogle af argumenter­ne for samkørsel, siger Torben Lund Kusk, afdelingsc­hef ved FDM. Foto: FDM
Rabatter, gevinst for miljøet, økonomisk gevinst og færre biler på vejene er nogle af argumenter­ne for samkørsel, siger Torben Lund Kusk, afdelingsc­hef ved FDM. Foto: FDM

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark