Jyllands-Posten Søndag

HVAD ER MAAS?

-

system. Derfor er der en hel masse at hente, hvis vi kan øge bilisterne­s motivation til at køre flere sammen,« siger Susanne Krawack.

I september var hun oplægshold­er på en verdenskon­ference om it og transports­ystemer i København, og her var der efterfølge­nde rigtig stor interesse for Aarhus-forsøget. Det bekræfter hende i, at forsøget har spændende perspektiv­er, og den samme opfattelse har Torben Lund Kusk, afdelingsc­hef ved FDM, der er partner i projektet og på et tidspunkt overtager driften af systemet.

FDM som mobilitets­klub

Men hvad vil bilejernes forening i et projekt, der går ud på at reducere antallet af biler på vejene?

»Vi er i gang med en bevægelse fra at være en bilistklub til at være en mobilitets­klub, som det sker for vores søsterorga­nisationer rundt omkring i Europa, for vi kigger ind i en fremtid, hvor det private bilejerska­b kun vil være en del af at køre bil, for nu og fremover er der flere og flere, der deler bil eller lejer og leaser en bil,« siger Fdm-chefen og fortsætter:

»På den måde passer Aarhus-projektet ind i vores strategi, og så handler det jo også om at få afviklet trafikken bedre og mere effektivt,« siger han.

Står bildøren åben?

Det afgørende i projektet er bl.a., om bilisterne er parat til at åbne bildøren for andre, og her gælder det om at have en række gode grunde.

»Vi kan tilbyde diverse rabatter, og så skal bilisterne se gevinsten for miljøet, den økonomiske gevinst ved at Maas står for ”mobility as a service” og er en digital service – en app – som giver adgang til både privat og kollektiv trafik.

Med Maas fortæller den rejsende blot, hvor han eller hun skal hen, og så tilbyder det digitale Maas-system ham eller hende en række transportm­uligheder, som kan være i delebil, på delecykel eller i tog, bus eller letbane.

Rejseplane­n tilbyder en lignende service på kollektiv trafik, men et nyt Maassystem i Aarhus bygges op omkring bilerne med FDM som projektled­er, og dertil knyttes muligheder­ne i form af kollektiv trafik eller f.eks. delecykler.

Maas-systemer findes i dag i en række europæiske byer som f.eks. Helsinki, men er typisk bygget op med udgangspun­kt i den kollektive trafik.

I en rapport om Maas lavet for Transportm­inisteriet af analysefir­maet Qvartz i maj 2018, hedder det bl.a.:

»Maas har potentiale­t til at levere signifikan­te gevinster til både brugere, aktører og samfund ved at integrere rejseplanl­ægning, booking, betaling og billetteri­ng af forskellig­e transports­ervices i én mobilitets­service, der kan tilgås ”on demand”. For brugerne kan Maas-løsninger sikre en mere effektiv transport og lavere mobilitets­omkostning­er ved at skifte fra egen bil til kollektiv trafik og deleøkonom­iske løsninger.« passagerer­ne betaler for at køre med, og gevinsten ved at der bliver færre biler på vejen. Og måske kan der for nogle også være tale om, at man kan undgå at købe bil nummer to,« siger Fdm-chefen.

Forventnin­gen er i øjeblikket, at teknologie­n kan være på plads i løbet af én-to måneder, og så sættes systemet i gang.

 ??  ??
 ??  ??
 ?? ARKIVFOTO: GREGERS TYCHO ?? To personer i hver bil, og så er bilkøerne minimeret, forudser Susanne Krawack, mobilitets­chef i Aarhus Kommune.
ARKIVFOTO: GREGERS TYCHO To personer i hver bil, og så er bilkøerne minimeret, forudser Susanne Krawack, mobilitets­chef i Aarhus Kommune.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark