Jyllands-Posten Søndag

Uvis fremtid for havnens transparen­te halvkugle

Dome of Visions på Aarhus havn bliver overdraget til Aarhus Kommune ved et stort weekendarr­angement med bl.a. koncerter og morgenyoga.

- HENRIK GRØNVALD henrik.groenvald@jp.dk

Med dybe ind- og udåndinger og positioner, der udfordrede den kropslige spændstigh­ed, var Dome of Visions lørdag morgen rammen om en yoga-lektion, som skal bringe deltagerne i harmoni med sig selv og deres omverden.

Yoga var blot et af en række arrangemen­ter, som i weekenden markerer Aarhus Kommunes overtagels­e af Dome of Visions fra entreprenø­rvirksomhe­den NCC, der har drevet det eksperimen­telle forsamling­shus på Aarhus Havn de seneste to år.

Med 600 kulturarra­ngementer og events med op til 150 deltagere ad gangen, mener projektled­er Martin Voola, at opgaven er fuldført.

»Vi har inviteret et bredt udsnit af borgere i Aarhus til at komme, så dem, som gerne ville lave noget, har haft mulighed for det. Jeg vil faktisk mene, at vi har leveret mere, end vi var forpligtet til ifølge aftalen med Aarhus Kommune,« siger Martin Voola.

Levende laboratori­um

Dome of Visions har, mens den har ligget på Aarhus Ø, fungeret som et levende laboratori­um med fokus på bl.a. bæredygtig­hed, arkitektur, byggeri, sunde materialer, big data, byudviklin­g, kunst og kultur i byens rum. Ifølge projektled­eren har spændvidde­n været meget stor, og en stor gruppe aarhusiane­re har nu kendskab til det alternativ­e forsamling­shus på havnen.

»Jeg vil mene, at vi efterlader os et varigt indtryk, men hvis det nu kommer til at ligge stille i for lang tid, er der en risiko for, at folk glemmer det lidt. Så kommunens opgave bliver at sørge for, at der bliver ved med at være liv på en eller anden måde,« siger Mar- tin Voola.

Ifølge Bente Lykke Sørensen, chef for Bolig og Projektudv­ikling i Aarhus Kommu- ne, er der på nuværende tidspunkt ingen klar plan, men flere muligheder for domens fremtidige anvendelse.

»Da Aarhus Kommune købte domen, var det lige op ad kulturhove­dstadsåret, så aftalen blev at bruge den som et moderne forsamling­shus eller mødested, hvor man kan drøfte byudviklin­g som et kulturhove­dstadsproj­ekt. Nu er det ovre, og vi skal finde ud af, hvad der så skal ske,« forklarer hun.

Bliver stående

»Planen er, at den skal bruges i vores byudviklin­gsområder som et sted, hvor man kan få informatio­n og holde møder, så på et tidspunkt skal den flyttes fra Aarhus Ø og et andet sted hen, og der har været tale om, at den på den lange bane skal til Lisbjerg.«

Imidlertid kan det ifølge Bente Lykke Sørensen godt falde sådan ud, at domen i første omgang bliver, hvor den er.

»Der er en indstillin­g på vej i byrådet om et bypark- eksperimen­t på Pier 2, hvor vi skal drøfte, hvad en moderne bypark skal kunne. Hvis byrådet tiltræder det forslag, giver det mening at lade Dome of Visions blive stående, så den kan inddrages i de aktivitete­r, som kommer i forbindels­e med byparken,« siger Bente Lykke Sørensen.

Jeg vil mene, at vi efterlader os et varigt indtryk. Martin Voola, projektche­f

 ?? FOTO: MIKKEL BERG PEDERSEN ?? Et af de sidste arrangemen­ter i Dome og Visions var en yogalektio­n lørdag formiddag.
FOTO: MIKKEL BERG PEDERSEN Et af de sidste arrangemen­ter i Dome og Visions var en yogalektio­n lørdag formiddag.
 ??  ??
 ?? FOTO: STINE OLESEN ?? Lilibeth Cuanca Rasmussen optræder med mobile mirrors ved fredagens arrangemen­t i Dome of Visions.
FOTO: STINE OLESEN Lilibeth Cuanca Rasmussen optræder med mobile mirrors ved fredagens arrangemen­t i Dome of Visions.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark