Jyllands-Posten Søndag

Søndag spiller han kamp nummer 100 – men så skal han nok også snart videre

Dino Mikanovic vil gerne videre til en større liga. Men han håber, at AGF kan tjene penge på ham. Det kræver et vintersalg.

- MIKKEL HEMMER-HANSEN mikkel.hemmer@jp.dk

Når Dino Mikanovic løber på banen søndag aften i Parken til opgøret imod FCK, kan kroaten se frem til sin kamp nummer 100 i Agf-trøjen.

»Det er mange,« smiler 24årige Dino Mikanovic.

Han står i solen op ad en murstensvæ­g i læ for en kold efterårsvi­nd.

Fem minutter tidligere humpede han ind til klubhuset med en ispose viklet tæt til den ene ankel. Han forlod torsdagens træningspa­s før tid, da et par støvleknop­per blev trykket ned på den ene ankel. Det er dog ikke en skade, der kan ødelægge et jubilæum.

200 kampe i den hvide trøje bliver det næppe til. Måske bliver det faktisk ikke til meget mere end en stor håndfuld yderligere, hvilket er det antal, der er tilbage inden julepausen.

Kroatens kontrakt med AGF udløber til sommer, men et klubskifte allerede i vinterpaus­en er ikke utænkeligt.

Vil gerne til større liga

»Jeg har godt syv måneder tilbage af min kontrakt, og jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg skal tale med PC (sportschef i AGF, red.). Min første prioritet er at komme til en større liga for at få nye udfordring­er. Det er min idé, men man ved aldrig, hvad livet bringer,« siger Dino Mikanovic.

Han håber desuden, at klubben kan få lidt mønt ud af ham, inden han rejser.

»Det vigtigste er, at jeg selv er tilfreds med, hvor jeg skal spille. Men jeg håber også at klubben får nogle penge, et transferbe­løb, så alle bliver glade,« siger Dino Mikanovic.

Men så skal du af sted til vinter?

»Ja, så skal jeg af sted til vinter. Men jeg ved ikke, om det sker,« siger Mikanovic.

Har du fået et nyt kontraktud­spil fra AGF?

»Nej. Vi skal tale sammen snart,« siger Dino Mikanovic.

Han lægger ikke skjul på, at han gerne vil videre i karrieren.

»Det er en svær situation. Men jeg håber, at jeg kan bevare et fint forhold til klubben hele vejen, uanset hvad der sker. Jeg vil ikke sige noget grimt om klubben. Jeg har kæmpet for denne klub i snart tre og et halvt år. Og hvis jeg får muligheden for at skifte til en større klub, tror jeg også, at klubben vil lade mig rejse og udvise forståelse. Jeg tror, at vi finder en god løsning,« siger Dino Mikanovic.

I sommerens transfervi­ndue solgte AGF målmanden Aleksandar Jovanovic til den spanske klub SD Huesca. Dermed sagde Mikanovic farvel til en god kammerat i Aarhus.

»Vi var gode venner, og er det stadig, og jeg regner med at besøge ham snart. Han fortæller, at det første indtryk i den nye klub er godt. Og han spiller i La Liga,« siger Mikanovic og bryder ud i et smil.

Hader at tabe

Sådan et klubskifte drømmer Mikanovic, ligesom de fleste andre fodboldspi­llere, også om. Men lige nu er han i AGF, og ingen kan beskylde kroaten for ikke at gå passionere­t til sagerne. I de seneste to kampe imod OB og AAB, hvor AGF har smidt sejren

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark