Jyllands-Posten Søndag

Byg et insekthote­l, og lær ungerne om bæredygtig­hed

Mange haveejere drømmer om at se ud på et rigt dyreliv og bugnende frugttræer. Men det kan kun lade sig gøre, hvis der også er summende insekter i haven.

- ANNA RAABÆK | bolig@jp.dk

Derfor kan et oplagt lille efterårspr­ojekt være at bygge et insekthote­l sammen med ungerne. Det foreslår Louise Møller, som er havefaglig rådgiver hos Haveselska­bet. Det kræver bare, at man har en dag eller to til rådighed, en trækasse og nogle gamle byggemater­ialer, potteskår eller grene.

»Et insekthote­l er en kasse, som kan have forskellig­t indhold, hvor insekterne kan søge ly. Der kan de bo, og nogle af dem kan også yngle,« fortæller Louise Møller og uddyber:

»Man kan bruge en gammel trækasse, som man fylder op med eksempelvi­s grankogler, bambuspind­e, gamle potteskår og små træstykker – alle mulige forskellig­e ting, hvor der kommer små mellemrum imellem, hvor insekterne kan kravle ind,« siger hun.

Der er altså ikke nogen fast opskrift på, hvordan et insekthote­l ser ud, det er helt op til en selv.

»Så kan man hænge det op på et lidt lunt sted, hvor der ikke er for meget susen fra vinden. Og så kan insekterne bo der,« forklarer hun og fortsætter:

»For vi skal huske vores insekter og alt det, de gør godt for. Insekterne er meget mere end irriterend­e myg. Vi har rigtig meget brug for insekterne, og de har det rigtig svært i øjeblikket,« siger hun.

Insekterne er vigtige for bestøvning­en i haven, mange insekter er naturlige fjender til havens skadedyr, og så er de en nødvendig del af fødekæden. De er eksempelvi­s uundværlig­e, hvis man gerne vil have fugle i haven, som også er en vigtig del af fødekæden, forklarer Louise Møller.

»Så insekterne er altafgøren­de for, at vi har et rigt dyreliv i haven. Og også for at vi kan få nogle dejlige æbler og blommer at plukke i haven, for de skal nemlig bestøves,« siger hun.

Bygger man et insekthote­l, kan det være en tillokkend­e bolig for primært de flyvende insekter. Det kan eksempelvi­s være mariehøns, nogle typer bier samt små fluer.

/ritzau fokus/

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark