Hvor længe kan vi egentlig blive ved med at arbejde?
Selv om de ældre i dag har højere IQ end tidligere generationer, følger fysikken og psyken ikke altid med, lyder det fra aldringsforsker og professor ved SDU Kaare Christensen.
Politikerne taler hele tiden om, at vi skal arbejde længere, fordi vi bliver ældre. Men er det overhovedet muligt at udskyde pensionen og arbejde længere, end vi allerede gør?
Svaret på det spørgsmål kommer helt an på, hvilket arbejde vi har, og hvordan vi fungerer fysisk og intellektuelt, når vi kommer op i årene. Og her er der tale om meget store forskelle i befolkningen, selv om det i gennemsnit går bedre og bedre. Vi lever længere, og især de intellektuelle evner ligger på et højere niveau blandt midaldrende og ældre, end de gjorde i tidligere generationer, mens det er sværere at påvise nogen fremgang i eksempelvis muskelstyrke.
Der er dog sket en række synlige fremskridt – for eksempel er vi blevet højere og har fået bedre tandstatus op gennem det 20. århundrede.
Fremgangen i livslængde og helbred beror på en lang række faktorer såsom bedre ernæring, arbejds- og boligforhold samt forebyggelse og behandling af sygdomme. De samme faktorer har utvivlsomt også haft betydning for en generel stigning i IQ sammen med det øgede uddannelsesniveau, som hænger meget sammen med, hvordan man klarer sig i en Iq-test. Vores evne til abstrakt tænkning og opgaveløsning er også blevet tiltagende stimuleret i det 20. århundrede gennem udbredelsen af mere intellektuelt krævende arbejde og fritidsaktiviteter.
Det, at senere generationer i gennemsnit scorer højere i Iq-tests, kaldes Flynn-effekten. Forskellene er ganske betydelige: Danske mænd fra årgang 1959 var ved session som 18-19-årige ikke alene 5 cm. højere i gennemsnit, end årgang 1939 havde været 20 år tidligere. De scorede i gennemsnit også 6 point mere på den samme Iq-test. Helt i overensstemmelse med det resultat viste en nyere undersøgelse, at 59-årige i 2013 klarede sig lige så godt i en række Iq-tests som 50-årige havde gjort i 2004.
Man kan måske med god ret hævde, at det ikke er så vigtigt at score højt i Iq-tests som ældre. Men undersøgelser viser, at bedre test-scores er associeret med bedre helbred, bedre intellektuel funktionsevne sent i livet, mindre demensrisiko og bedre overlevelse.
Det tyder derfor godt for fremtiden, at de senere generationer er startet godt ud med en høj IQ , og de kan forventes at ankomme til høj alder med bedre intellektuelle funktioner. Det bør vi kunne udnytte specielt indenfor erfaringsbaserede, ikke-fysisk krævende jobområder.
De hyppigste årsager til, at vi forlader arbejdsmarkedet, er bevægeapparatgener (problemer med arme, ben, ryg, nakke) og psykiske gener – to områder som desværre stadig lader meget tilbage at ønske med hensyn til diagnosticering og behandling.
Opgaven for vores politikere og virksomhedsledere bliver derfor at indrette arbejdsmarkedet, så disse tilstande bliver mindre hyppige, hvis vi skal forblive på arbejdsmarkedet længere. Vi har nemlig hovederne til det. Spørgsmålet er kun, om fysikken og psyken kan følge med?
Kaare Christensen er professor ved Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet. Hans seneste bog ”Skarpe hjørner & runde dage. Bogen til dig , som fylder 50 – eller det der er værre?” giver en populærvidenskabelig fremstilling af aldring efter de 50 år.