Seniorer skal kunne tjene mere, uden at det rammer folkepensionen
Politisk forslag vil give pensionister ret til 40.000 kr. mere i indkomst. Men Finansministeriet, Faglige Seniorer og Ældre Sagen er ikke enige om, hvor meget det vil koste samfundet, og om det overhovedet får flere i job.
Som det ser ud i dag, kan en pensionist arbejde som kassedame i et par timer to gange om ugen uden at blive ramt af landets hårdeste beskatning. Til gengæld gælder det om at holde godt øje med lønsedlen, hvis butiksbestyreren beder pensionisten om at tage mere arbejde.
For når indtjeningen passerer 60.000 kr. om året efter arbejdsmarkedsbidrag, risikerer man, at ens pensionstillæg eller ældrecheck bliver nedsat .
Men pensionister skal kunne tjene mere, før de bliver modregnet, lyder det i kor fra Faglige Seniorer og Ældre Sagen. Særligt fordi der er brug for ekstra hænder på arbejdsmarkedet.
»Forslaget er efter vores opfattelse en ren winwin-situation. Staten får flere skatteindtægter, der bliver ydet flere arbejdstimer i en situation med mangel på arbejdskraft, og den enkelte får lidt mere ud af den sidst tjente krone,« siger
Palle Smed, der er direktør for Faglige Seniorer.
Ældre Sagen når frem til andre resultater. Ifølge organisationen vil forslaget nemlig koste statskassen cirka 95 millioner kr., mens det vil øge arbejdsstyrken med 120 fuldtidsstillinger.
Der er ifølge Finansministeriet cirka 160.000 pensionister på arbejdsmarkedet, hvoraf 71.000 tjener mere end 60.000 kr. om året. De 80-90 millioner kr., som statskassen mister, er den manglende modregning for de pensionister, som i dag bliver modregnet, når de tjener mere end 60.000 om året.
Får færre penge end topskatteydere
Ældre Sagen hører jævnligt fra pensionister, som arbejder ved siden af folkepensionen, at de er meget varsomme med ikke at tjene mere end 60.000 kr. om året. For hvis de gør det, risikerer de at blive modregnet betragteligt i pensionstillæg eller ældrecheck.
Anna Sophie Debel, der er konsulent i Ældre Sagen, forklarer, at denne gruppe af pensionister står over for en sammensat marginalskat på 58 pct. For hver ekstra 100 kroner pensionisten tje- ner ved at arbejde, kan denne kun beholde 42 kroner, hvilket er mindre, end hvad en topskatteyder kan beholde.
Samtidig er de 60.000 kr. et fast beløb, som ikke følger med lønudviklingen. Beløbet udhules dermed løbende, når lønniveauet stiger.
»Det gør, at nogle holder sig fra at arbejde så meget, som de ellers ville have lyst til. Et højere fradrag vil alt andet lige medvirke til, at flere folkepensionister vil arbejde mere ved siden af pensionen, end de gør i dag. Det er altså en hurtig og let måde til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Og samtidig vil det sende et stærkt signal om, at man fra politisk hold rent faktisk ser ældre som en god og vigtig ressource på arbejdsmarkedet,« siger Anna Sophie Debel.
Selv med den hårde modregning er seniorerne i de senere år styrtet ud på arbejdsmarkedet.
Pensionister vil arbejde mindre
Selv om finansministeren og andre partier har modtaget dette forslag positivt, har Finansministeriet regnet sig frem til flere negative konsekvenser, end dem Ældre Sagen har påpeget. Palle Smed, direktør for Faglige Seniorer