Jyllands-Posten Søndag

Hvornår skal synet egentlig synes?

Før eller siden har mange mennesker behov for briller til at korrigere afstanden til et objekt enten tæt på eller længere væk.

- GRITH LARSEN

Det er næsten umuligt for et menneske at gå gennem et langt liv uden behov for en eller anden form for briller eller kontaktlin­ser. Det, at man begynder at se dårligere, begynder faktisk allerede fra syvårsalde­ren, fortæller overlæge Toke Bek, der er professor i øjensygdom­me ved øjenafdeli­ngen på Aarhus Universite­tshospital.

»I de yngre år kan man stille skarpt på forskellig­e afstande, men den evne mister man med alderen. Selv unge, der føler sig raske, er på vej tilbage,« siger han og fortsætter:

»Der er nogle, der får brillebeho­v tidligere end andre for at korrigere afstanden. Især langsynede får det tidligere. Har man tendens til stærk nærsynethe­d, er der typisk også en forælder, der har det.«

Han forsikrer, at man ikke får dårligere øjne af eksempelvi­s at sidde tæt på en skærm eller forstørre teksten.

»Man skal bare sørge for, at man ikke får ubehag, at der er lys nok på skærmen, og at der ikke står sol ind fra siden.«

»Heldigvis fortæller øjnene det selv, hvis det er ubehagelig­t,« siger Toke Bek.

Optikerfor­eningen: Husk kontroltje­k

Man skal ifølge overlægen gå til optiker, når man mærker behovet, som hvis man for eksempel ikke kan se skiltene på motorvejen eller skal have bogen helt op til øjnene.

Ifølge Optikerfor­eningens direktør, Per

Michael Larsen, bør man så at sige få synet synet efter en årrække, medmindre man mærker gener - så skal man gerne få det undersøgt hurtigst muligt.

»Alle burde gå til kontrol, gerne hvert 2-3 år, ligesom at bilen skal synes, uanset om der er fejl eller ej, for det er noget, der kan komme gradvist, så man ikke nødvendigv­is ser eller mærker det,« siger han.

/ritzau fokus/

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark