Dansker på Færøerne i stiv kuling

Gennemarbejdet værk bringer nyt om den kontroversielle danske reformator Carl Emil Dahlerup, der forandrede Færøerne i midten af 1800-tallet.

HISTORIE

FÆRØERNE. EN MODERNE NATION FØDES

560 sider, illustreret, 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof

Når Færøernes historie skal skrives, kommer man ikke uden om navnet Carl Emil Dahlerup.

Den kontroversielle amtmand, der virkede på øerne fra 1849 til 1861, blev i sin samtid betragtet som en tyran, men i sin nye bog punkterer Charlotte Langkilde en række myter om ham. Og så prikker hun desuden til færingernes selvforståelse og fordomme over for Danmark i det til tider stormfulde rigsfællesskab.

Den korrekte kronjurists embedsperiode udgjorde begyndelsen til de 18 forrevne atlanterhavsøers transformation fra en tilbagestående, klaustrofobisk enklave til et moderne samfund med begyndende folkestyre. Almuens vej til uddannelse og dannelse.

Research hos høj og lav

Lakseopdræt og fiskeri har i dag erstattet fåreavl som det vigtigste erhverv, men der eksisterer også en betydelig kulturel tonnage. Færøerne fik hjemmestyre i 1948, men mange færinger ønsker fortsat løsrivelse fra Danmark, og læserne genkender stemmerne for selvstændighed i Charlotte Langkildes rapport fra fortidens karske politiske bataljer.

Forfatterens oldemor, som hun beskrev i biografien ”Oluffa – Fra Færøerne til Brandts Klædefabrik”, var datter af amtmanden. Man kunne forledes til at tro, at Charlotte Langkildes arbejde derfor er et partsindlæg for hendes slægtning. Men den omfattende og imponerende research afslører et korrektiv til visse dele af den officielle historieskrivning og til den sladder, der har overlevet i generationer. Researchen ligger på samme høje niveau, der også var grundlaget for hendes bestseller ”Bedraget – Sagen om Nordisk Fjer”, hvor hun beskrev én af de største erhvervsskandaler herhjemme.

Charlotte Langkilde har i et stort omfang konsulteret de respektive rigs- og landsarkiver med værdifulde korrespondancer, alle nedfældet med sirlig håndskrift, der kunne volde besvær at dechifrere, først og fremmest Rigsarkivets dokumentation, der udgør det bærende materiale, og hvor kun enkelte sager bar spor af at være læst i 150 år! Endelig har forfatteren talt med en række relevante personer i Danmark og på Færøerne, bl.a. embedsfolk, historikere, politikere og intellektuelle, men også såkaldt almindelige mennesker i Tórshavn og i afsides bygder. Hun har tillige læst aviser og begravet sig i Rigsdagstidendes referater.

Alt i alt fremstår resultatet fornemt og udstyrer læseren med en gedigen baggrund for at forstå det færøske samfund og de spændinger, der hersker mellem Danmark og Færøerne.

Mand med smædeskrift

Carl Emil Dahlerup, der sluttede karrieren i Odense som herredsfoged, kom direkte fra Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Han administrerede en blandet landhandel og fungerede som regeringens kontakt i København og fik på øerne hånlige karakteristikker