Kommunen og boligforening i talkrig om at rive to eller ni boligblokke ned
Tal og påstande har føget i luften mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. JP Aarhus svarer på, hvem der har ret, og hvad reglerne siger.
Lov er lov, og lov skal holdes.
Med disse ord for øje har Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening præsenteret hver sin vidt forskellige plan for at omdanne Gellerup som konsekvens af kravene i Folketingets ghettopakke.
Med kommunens plan betyder det, at ca. 700 familier må vinke farvel til deres hjem, da der skal rives ni blokke ned og sælges én i Gellerupparken. Og ifølge Brabrand Boligforening holder boligforeningens alternative plan med nedrivninger af kun to blokke sig inden for lovens grænser.
Hvordan hænger det sammen? Hvem har ret i sin udlægning af loven?
Det korte svar er: langt hen ad vejen begge parter.
Loven siger klart og tydeligt, at der i 2030 maksimalt må være 40 pct. almene familieboliger i »hårde ghettoer« som Gellerupparken/toveshøj og Bispehaven.
Sådan ser Aarhus Kommunes simple regnestykke ud: 40 pct. er kommet frem som en brøk, hvori antallet af almene boliger bliver delt med det samlede antal almene og private boliger i 2030.
Sådan har Brabrand Boligforening lavet regnestykket: Folketinget har i lovgivningen bag sin ghettopakke lagt en valgmulighed ind, så der kan skrues op og ned for nedrivningsplanerne i de »hårde ghettoer«. Det er muligt at tælle almene boliger, som er revet ned efter 2010, med i det samlede antal private og almene boliger i 2030. Dermed ser regnestykket pludselig helt anderledes ud: 40 pct. kan komme frem som en brøk, hvori antallet af almene boliger bliver delt med det samlede antal almene og private boliger i 2030 plus nedrevne boliger siden 2010.
Begge regnemåder er i orden ifølge lovgivningen, men giver altså en forskel på omkring 400 boliger. Hvorfor er der forskellige kort over Gellerup?
Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er også uenige om afgrænsningen af Gellerupparken. Det har en stor betydning for det førnævnte regnestykke, fordi der med helhedsplanen er bygget private boliger på et omstridt stykke jord øst for Gudrunsvej.
Brabrand Boligforening mener, at arealet hører til Gellerupparken, for hvis ikke kan det ifølge formanden for boligforeningen, Keld Albrechtsen, koste 150 lejligheder eller op til tre små blokke. Arealafgrænsningen er ikke endelig afgjort, men indtil videre fører Aarhus Kommune med et mulehår i sin fortolkning, idet boligminister Ole Birk Olesen (LA) har givet Aarhus Kommune ret i sin opfattelse.
Kan kommunen bestemme?
Jo, Aarhus Kommune kan som følge af Folketingets ghettopakke gå enegang og selv bestemme, hvordan Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven skal omdannes. Kommunernes organisation, KL, fik Folketinget til at skrive ind i loven om almene boliger, at kommunerne selv
ikke
bare kan stå for udviklingsplanerne, hvis der ikke kan opnås enighed med boligforeningerne, når planerne for ghettoer skal vedtages.
Men det kan komme til at koste, hvis Aarhus Kommune ikke får Brabrand Boligforening til at skrive under på aftalen. Kort inden loven blev vedtaget i slutningen af november, fik bl.a. SF indskrevet, at kommunerne bl.a. skal stå for udgifter til genhusning og ekspropriering, hvis de ender med at gå enegang og selv laver planen for en ghetto. Det var for at holde kommunerne til forhandlingsbordet, forklarer MF’Eren Kirsten Normann Andersen (SF).
En af kommunens centrale forhandlere, juridisk chef Christian Mølgaard, Borgmesterens Afdeling, bekræfter, at der kan være et økono-
Hvorfor er byrådet interesseret i at rive flere blokke ned, end loven kræver?
Det vurderes at være nødvendigt for at kunne gennemføre de forandringer, som et bredt flertal i byrådet har vedtaget. Således har borgmester Jacob Bundsgaard (S) tidligere udtalt, at nedrivningerne er for at nå boligforeningens og kommunens tidligere aftalte mål i helhedsplanen om at reducere andelen af almene familieboliger til 30 pct. Disse forandringer skulle laves under alle omstændigheder, uanset hvordan lovgivningen ser ud, lød borgmesterens budskab.
Det kan komme til at koste, hvis Aarhus Kommune ikke får Brabrand Boligforening til at skrive under på aftalen.
Hvilke datoer er vigtige at holde øje med?
Brabrand Boligforening og Borgmesterens Afdeling har efteråret igennem mødtes en række gange for at tale om nedrivninger af blokke og andre tiltag i Gellerup. Forhandlingerne blev så småt indledt for en uges tid siden, og deadline er sat til sankthans. Byrådet og boligforeningens repræsentantskab kan nå at få præsenteret en løsning inden sommerferien. Udviklingsplanerne for landets ghettoområder skal senest i juli 2019 indsendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der skal godkende dem.