Rødstrømper og kønsaktivister støder sammen i den store britiske transkrig

LONDON

Ladies and gentlemen, i denne artikel skal man holde tungen lige i munden.

For en lady er ikke nødvendigvis en person med en kvindekrop, og en gentleman kan godt have bryster.

Velkommen til den store britiske transkrig, hvor man kan øge sine chancer for politiske poster ved at ”identificere” sig som en kvinde. Og hvor en mand – eller var det en kvinde? – smides ud fra en homoseksuel klub for ikke at have en penis, og hvor den mest indædte konflikt er imellem to grupper, som normalt begge er på den progressive fløj: kvinderetsforkæmpere og transaktivister. Striden har medført både vold og bombetrusler.

En hovedfront i kampen er ”selvidentificering”, som betyder, at man er det køn, man selv angiver – uagtet hvilke attributter ens krop har eller ikke har. Man kan altså skifte fra mand til kvinde eller vice versa uden at gå i medicinsk behandling eller komme under kniven. Dermed kan personer, der føler sig født i den forkerte krop, begynde at få det bedre uden at gennemgå operationer eller behandling. Dette kan eventuelt komme som næste skridt.

Debatten kan lyde teoretisk, men kan i bogstavelig forstand være hårdtslående. I foråret blev en ung transaktivist, Tara Wolf, dømt for at have slået en 60-årig feminist, Maria Maclachlan, i Speakers Corner i Hyde Park, hvor alle kan stille sig op og sige deres mening. De to kvinder var dybt uenige om, hvornår man kan kalde sig en kvinde.

Og uenigheden fortsatte under retssagen. Tara Wolf er født som mand, men identificerer sig som kvinde, og dommeren måtte indskærpe, at den 60-årige Maclachlan i sin vidneforklaring skulle omtale gerningsmanden som ”hun”.

»Jeg er vant til at tænke på denne person, som er en mand, som en mand,« lød det stædigt fra Maclachlan ifølge et retsreferat i The Telegraph.

Sagen endte med bøde og sagsomkostninger på nogle få tusinde kroner, men er illustrativ, for det er netop i visse feministiske kredse, at man finder de hårdeste modstandere af de transkønnedes selvidentificering.

Feministerne påpeger, at man ikke har oplevet samfundets undertrykkelse af kvinder, hvis man er opvokset som mand og i en alder af 40 år skifter køn. Og en del mener heller ikke, at man er en kvinde, hvis man biologisk set stadigvæk har en mandekrop. I stedet er man i deres øjne en mand i dametøj og skal ikke som en anden ulv i fåreklæder have adgang til dametoiletter, kvindefængsler eller job, hvor kvindeligt sundhedspersonale tilser andre kvinder.

Et af skrækeksemplerne, der fremhæves, handler om en rigtig grim karl, David Thompson, hvis synderegister bl.a. omfatter seksuelt overgreb mod en 12-årig dreng, blottelse for en 9-årig og voldtægt af to kvinder, hvoraf den ene var gravid. David Thompson begyndte dog at identificere sig som kvinde, gik med paryk og i dametøj og blev til Karen White, selv om han aldrig kom til ”transitionen”, hvor kroppen fysisk ændres fra han- til hunkøn.

Som transkvinde kunne Karen White (tidligere kendt som David Thompson) komme i kvindefængsel, selv om kroppen biologisk set stadig var som en mands, og her begik White overgreb mod to kvindelige medfanger. Fængselsvæsnet måtte bagefter undskylde, og det viste sig også, at David Thompson/karen White faktisk ikke havde udvist nogen større interesse for at gå videre til de fysiske ændringer af kroppen.

Er en kvinde – om onsdagen

I et andet eksempel har sundhedsvæsenet måtte undskylde, efter at en kvinde havde udbedt sig en kvindelig sygeplejerske til at tage en prøve for livmoderhalskræft. Sygeplejersken var en transkvinde, som ifølge The Sunday Times havde skæg og »tydeligvis var en mand«. Patienten afbrød besøget.

Masser af skoler, virksomheder og offentlige institutioner anerkender efterhånden selvbesluttede køn, eksempelvis via deres nedskrevne kønspolitikker. De fleste steder glider det let, men emnet er højspændt, og der går ikke en måned uden nye transdebatter.

I friluftsbadet i Hampstead Heath, London, har der altid været kønsopdelte afdelinger. Her skabte det tidligere på året protester, da selvidentificerede kvinder fik adgang til dameafdelingen, og for at markere deres utilfredshed med dette tog en gruppe kvinder falske skæg på, sagde at de nu identificerede sig som mænd og ville svømme hos mændene. Politiet måtte tilkaldes for at få dem ud.

Partiet Labour mistede i foråret et større antal medlemmer – helt op til 300 har det lydt fra aktivister – da det tillod, at selvidentificerede transkvinder stillede op til de af partiets kandidatposter og interne hverv, der er forbeholdt kvinder.

En mand og provokatør, David Lewis, blev dog suspenderet, da han i protest mod ændringen stillede op til en sådan post og sagde, at han »identificerede sig som kvinde på onsdage«.

Den britiske regering arbejder på et lovforslag, der også officielt gør det nemmere at skifte køn uden at skulle opereres eller have en lægelig godkendelse. Hvis det vedtages, kan loven komme til at minde om det såkaldte juridiske kønsskifte, som har været muligt siden 2014 i Danmark. Den britiske debat bliver ofte hidsig, og det er uvist, hvordan den nye lov skrues sammen. Der er afleveret over 50.000 høringssvar.

Transekskluderende radikale feminister

Og ikke alle holder sig til høringssvar. En kvindegruppe, Fair Play for Women, indrykkede en annonce i avisen Metro imod selvidentificering og spurgte bl.a., om »én med en penis er en kvinde«, og om en mand skal have lov til at dyste mod kvinder i sport, hvis han »føler sig som en kvinde«.

Annoncen gjorde transaktivister rasende, og de rettede også vreden mod avisen, der havde trykt en »transfobisk« annonce. Transfobi er en slags ”racisme” over for transkønnede. Aktivisterne demonstrerede foran redaktionen i det vestlige London, og der blev anvendt enten en røgbombe eller fyrværkeri undervejs.

I et andet tilfælde betalte kvindeaktivisten Kellie-jay Keen-minshull ifølge BBC ca. 6.000 kr. for en stor billboard-reklame, som i ordbogsformat beskrev, at kvinde er et navneord og betyder »Voksent menneske (af) hunkøn«.

Reklamefirmaet bag billboardet blev beskyldt for at sprede »hadefuld transfobi« og gøre transkvinder utrygge. Det pillede plakaten ned og gav en undskyldning. Kellie-jay Keen-minshull fandt det absurd, at »ordet ”kvinde” bliver til hadefuld tale«.

Hvornår er man en mand – eller en kvinde? Den britiske debat om transkønnede kan være hidsig og handler både om opstilling i politiske partier, adgang til homoseksuelle sexklubber og kønsskifte for børn og unge.

Jeg er vant til at tænke på denne person, som er en mand, som en mand. Maria Maclachlan, feminist, om transkvinden Tara Wolf

Mens kvindeaktivisterne således finder transaktivisterne hysteriske, så mener transaktivisterne, at nogle af kvinderne er TERF’S. Det står for Transekskluderende radikale feminister og er et negativt ladet udtryk.

Nogle transaktivister er så vrede på disse TERF’S, at de har sendt trusler af sted mod deres arrangementer, som herefter er blevet aflyst. Andre arrangementer blokeres af råbende, aggressive transaktivister. En af aktivisterne, Esther Betts (der er født som mand), har i en kronik i The Guardian skrevet, at hun fortrød taktikken med at iklæde sig elefanthue og blokere feministernes arrangementer. Det er bedre at tage debatten, mener hun nu. Mange andre fortsætter dog den hårde linje.

Manglende penis i homosauna

I en anden genre opstod der et særegent transproblem, da sex og kommunale regler stødte på det homoseksuelle etablissement Sailors Sauna i Østlondon. Det er tilsyneladende et sted, hvor man kan ”få varmen” i mere end en forstand. Her kom en 26-årig kunde ifølge The Telegraph og andre medier ind sammen med en mandlig kunde. Den 26-årige identificerede sig som en transmand, der både tændte på mænd og kvinder, men havde ingen penis. Personalet modtog klager fra andre kunder om, at der var en kvinde i saunaen, og den 26årige fik sin entré refunderet og blev bedt om at gå med begrundelsen manglende penis. I den efterfølgende internetdebat mente den ene lejr, at det var et udtryk for transfobi og diskrimination, mens andre mente, at den 26-årige reelt var en hetero- eller biseksuel kvinde og derfor ikke havde noget at gøre på et sted for mandlige homoseksuelle. Sailors Sauna forklarede bagefter, at den kun har licens til, at mænd kan bruge stedet og var bange for at få problemer med kommunen. Et tjek hos kommunen viste dog, at transmænd går ind under kategorien mænd, og derfor er de velkomne i fremtiden. Striden om transkønnede handler ikke kun om voksne. Således har det skabt debat, at hele 40 elever på Dorothy Stringer-skolen i Brighton identificerer sig med et andet køn end det, de er født som. Derudover har 36 børn flydende kønsidentiteter. Det er i alt ca. 5 pct. af skolens 1.600 elever. Kritikere angiver, at transagendaen fylder for meget i skolerne, og at det store fokus bringer et unaturligt højt antal børn i tvivl om deres eget køn. I mere yderligtgående transkredse mener man, at børn meget tidligt skal have lov til at skifte køn. Der er eksempler på, at der er blevet givet hormoner til 12-årige. Og mindst én treårig og 12 fireårige er ifølge The Telegraph blevet henvist til en kønsidentitetsklinik. Det er ikke oplyst, hvad der skete bagefter.

700 flere børn til transklinik

Organisationen Allsorts har ifølge sin egen hjemmeside en børnegruppe for 5-11-årige, der lever med det forkerte køn eller er i tvivl om deres kønsidentitet. The Times har fundet dokumenter, hvor organisationen henviser til, at »omfattende studier« beviser, at den mest almindelige alder for at vide, at man er født i den forkerte krop, er syv år. Det er dog ikke angivet, hvem der har foretaget disse studier, og måske er det noget kvaksalveri.

Antallet af voksne, der henvises til en kønsklinik er på fem år vokset med 240 pct. For børn og unge har stigningen været endnu større: 700 pct.

Den britiske regering vurderer, at der er 200.000-500.000 transpersoner blandt de 66 mio. briter, men tallet er et usikkert estimat. Den nye kønslov bliver tidligst vedtaget næste år.

Men uanset om den vedtages eller ej, får det næppe nogen af siderne i transkrigen til at stoppe debatten. LLUSTRATION: AGNETE HOLK