Brian Eno? Hvad ved han om noget som helst?

KASPER SCHÜTT-JENSEN

Sådan rapper de så kækt i den britiske duo Sleaford Mods.

Men mon ikke, at der skal lidt mere til, før Sleaford Mods opnår en status i musikhistorien, som blot tilnærmelsesvist kan måle sig med Brian Enos?

Han spillede trods alt en – ikke uvæsentlig – rolle i Roxy Music, han har produceret en række af de bedste album med U2, Talking Heads og David Bowie, komponeret musik til Windows 95, skrevet for det stærkt undervurderede shoegaze-band Slowdive, og så var det – sidst, men ikke mindst – ham, der opfandt den såkaldte ambientmusik.

Karrierens bedste

Når man lytter til de fire, netop genudgivne ambientudgivelser – ”Discreet Music” (1975), ”Ambient 1/ Music For Airports” (1978), ”Music For Films” (1978) og ”Ambient 4/On Land” (1982) – så er det svært at undgå store armbevægelser og udnævnelser af netop disse udgivelser som værende de bedste i den nu 70årige kunstners knap 50 år lange karriere. Dette naturligvis uden at negligere mandens øvrige mesterværker – eksempelvis ”Here Come The Warm Jets” (1974), ”Another Green World” (1975) og ”Before And After Science” (1978).

Dybt originalt

Intet i den bugnende produktion er så originalt som disse ambientplader.

Det er meget muligt, at Brian Eno – som de antyder i Sleaford Mods – ikke altid vidste, hvad han lavede, og meget tyder på, at idéen til disse plader opstod ved lidt af et tilfælde. Idéen til ambientmusikken fik Brian Eno angiveligt, mens han lå på hospitalet og lyttede til regnens silen udenfor, og så gik han i gang.

De behagelige loops, bløde synth-flader og altoverskyggende enkelhed fungerer nærmest beroligende i sin insisteren på at trække tempoet ud af alting og står således i stærk kontrast til nutidens ofte overlæssede popmusik.

Bedre end det nye bokssæt

Disse genudgivne plader er så meget bedre end den uendelige strøm af cafévenlige muzakkompositioner, som Brian Eno uden tvivl har inspireret på et eller andet plan.

Og de er så meget bedre end mandens eget, svinedyre bokssæt ”Music For Installations”, som udkom tidligere på året.

Trods kollegernes drillerier fungerer Brian Enos ambientplader som nogle af den lange karrierers allermest overbevisende. Brian Eno, what the fuck does he know?

Doodling away with a fuckin’ alien haircut mate