Opsiner – hudens mystiske sans

Molekylerne i menneskeøjets stavceller og tapceller, som hjælper os med at se, kaldes opsiner. I de senere år har man fundet ud af at disse proteiner er mange andre steder end i øjnene. Hvad laver de der?

Fisken tilapia har finner, som får en rødlig farve i gydeperioden. I 2015 viste en undersøgelse foretaget af forskere ved Queen’s University i Canada, at opsiner i fiskens hud tilsyneladende reagerede på sæsonbestemte forandringer i sollysets farve. Ultraviolet lys påvirker opsinerne, hvilket får pigmenterne i huden til at klumpe sig sammen, hvorved farven ændres.

Hos andre dyr spiller opsiner andre steder end i øjnene sandsynligvis en rolle i reguleringen af døgnrytmen. En art af knælerrejer har endda opsiner i et lysregistrerende organ på sin hjerne. Rejen har ingen øjne og kan støde organet ud af dets fordybning for at registrere fare.

Siden 1990’erne har man vidst, at der også findes opsiner omkring pattedyrs hjerner, også menneskets. I 2015 udgjorde Elena Oancea ved Brown University i USA en del af et team, som opdagede, at mennesket også har opsiner i huden ligesom blæksprutten. Deres funktion er meget uklar, især fordi ikkeoffentliggjorte forskningsresultater har vist, at mindst et af disse molekyler har en kemisk sammensætning, der gør, at det faktisk ikke reagerer på lys.

»Vi var meget begejstrede over at opdage dem, og jeg havde troet, at vi inden for et par år ville have regnet ud, hvad deres funktion er, men det har vi ikke,« udtaler Oancea.

© New Scientist

Molekylerne i øjnene, der hjælper os med at se, findes også i huden hos flere dyr – og hos mennesket.