Satspuljens afløser skal være en uafhængig fond, der årligt tilføres 1 mia. kr. fra statskassen
Regeringen og Dansk Folkeparti har med årets finanslovsaftale opsagt satspuljeforliget. Vi anerkender behovet for en anden konstruktion, men opfordrer også til en debat om, hvad der skal efterfølge satspuljen.
Arven efter Britta Nielsen og en lang række kritiske rapporter fra Rigsrevisionen kalder på en ny og mere bæredygtig model, hvor hensynet til de mange frivillige organisationer, som forvalter hjælpen til de udsatte grupper, går hånd i hånd med transparens og rettidig omhu.
Uanset hvad løsningen bliver, skal der fortsat skabes rum og finansiering til, at frivillige sociale tilbud kan udvikle de helt nødvendige løsninger for landets mest udsatte og sårbare borgere. Den sociale innovation kommer ofte fra de foreninger og stemmer, der opererer på kanten af velfærdsstaten.
Vi foreslår derfor, at der fra 2020 oprettes en uafhængig fond, som årligt tilføres 1 mia. kr. fra statskassen. Fonden skal ledes af en selvstændig bestyrelse med medlemmer, som dels har en bred erfaring fra arbejdet med udsatte borgere, dels repræsenterer alle Folketingets partier.
Et uafhængigt sekretariat skal betjene bestyrelsen. Konstruktionen kan evt. være med valg af de ikkepolitiske medlemmer, som vi har set det i forbindelse med valg til Frivilligrådet.
Modellen fordrer således bred politisk enighed om de enkelte indsatser. Kravet om bred politisk enighed og den uafhængige konstruktion kan forhåbentlig fungere som en slags buffer mod, at midlerne til de udsatte grupper gøres til en del af de årlige prioriteringsslagsmål i Folketinget.
Vi ser behovet for en konstruktion, hvor pengene kan følges fra bevilling til projekt til implementering og måske tilbage til fonden igen, hvis projektet går i stå eller kan udføres for færre midler.
Og i særlig grad en konstruktion, hvor administrationsomkostningerne er til at få øje på. Socialstyrelsen har alene fra 2008-2017 fået tilført omkring 1,5 mia. kr. fra satspuljen.
Vi efterlyser også en konstruktion, hvor civilsamfundets indsatser for udsatte borgere prioriteres over de offentlige indsatser. Langt hovedparten af de nuværende satspuljemidler går til drift og myndighedsopgaver i kommuner, regioner og stat.
Hvis civilsamfundet også fremover skal bidrage med banebrydende løsninger for udsatte borgere, er der simpelthen brug for et langt stærkere bevillingsmæssigt fokus på civilsamfundet.
Vi ser gerne en konstruktion, som er mere fleksibel over for behovene hos vores mest udsatte grupper. Måske er det nødvendigt med flere årlige bevillinger til julepakker til landets mere sårbare familier, hvis behovet ikke dækkes af den første bevilling? En lang og hård vinter kan på lignende måde udløse flere bevillinger til landets hjemløse osv.
Vi ønsker tillige en konstruktion, som er mere åben over for nye og mindre projekter. Der skal være plads til en rummelig udviklingsfond, som kan forløse det store innovative, sociale potentiale hos de mindre civilsamfundsorganisationer. En ny og bedre socialpolitik kræver, at de eksisterende socialpolitiske dogmer til stadighed udfordres.
Regeringen har foreløbig afsat en reserve som afløser for satspuljen. Fuld finansiering op til den fondsmilliard, vi foreslår, kan hentes ved, at alle tilbageløbsmidler tilfalder den nye fond, herunder at uforbrugte midler på de over 700 nuværende satspuljeprojekter tilfalder den nye fond.
Det nuværende satspuljesystem befinder sig i en tillidskrise. En selvstændig fondskonstruktion med et indbygget armslængdeprincip kan være et stort skridt på vejen til en langt mere transparent og forståelig ordning til gavn for udsatte borgere i vort samfund.
Hvis civilsamfundet også fremover skal bidrage med banebrydende løsninger for udsatte borgere, er der simpelthen brug for et langt stærkere bevillingsmæssigt fokus på civilsamfundet.