Gigantisk klimabenspænd
Hvad er værst for København: at der engang lå et atomkraftværk på den anden side af Øresund, eller om byen bliver oversvømmet engang i fremtiden?
Skal man tro IPCC’S seneste rapport, så står det slemt til med klimaet. Alligevel er nu også Tyskland ved at lukke dets atomkraftværker, og for at skaffe den manglende energi er man begyndt at udvinde brunkul.
Det er miljøpolitisk korrekthed at nedlægge atomkraftværker, men et gigantisk benspænd for klimakampen. Der er masser af løsninger, som kan reducere CO2udledningen, men mange af dem er blot politisk ukorrekte og uacceptable for kompromisløse miljøaktivister.
Desværre har kampagnerne mod atomkraft ført til et teknologisk knæk, som har sat atomkraft tilbage. Der mangler unge kvalificerede teknikere, og derfor er atomteknologien i dag dyr, og projekterne er forsinkede.
Udviklingen af den næste generation atomkraft baseret på thorium er blevet ramt af denne modvilje, selvom thorium er mindre farligt, har mindre radioaktivt affald, har rigelige forsyninger og forresten ikke kan bruges til atomvåben. Med thorium kunne vi vende Co2-strømmen og pumpe det ned jorden igen.
USA har nedbragt sin CO2udledning ved at udskifte især kul med frackinggas. En teknologi, der er meget udskældt, men god for klimaet her og nu. Et ton CO2 sparet i dag er altså bedre end et ton sparet om 20 år.
Økologiske fødevarer kræver, at landmændene laver en intensiv jordbehandling for at holde ukrudtet nede. En smule Roundup og landmanden kan blot køre ud og så direkte i stubmarken efter høst. Reduceret jordbehandling sparer enorme mængder af CO2, men det kræver sprøjtemidler og især det forhadte Roundup.
Økologien har et større arealforbrug end konventionelt landbrug. Landbrugsarealer kommer til at spille en stor rolle i klimakampen.
Bare det at braklægge en mark vil trække CO2 ud af luften. Begynder man at dyrke energiafgrøder i stedet, vil der kunne erstattes store mængder af fossilt brændstof.
Udbyttet på markerne kan øges endnu mere ved at benytte gmoteknikker. Gmo i dag er kommet meget længere end Roundupresistente roer. Det er de utroligste ting, man kan fremavle med Crispr-metoden. Hvad man gør, er i bund og grund blot, at man fremskynder den naturlige selektion nogle tusinde år.
Hvad er vi mest bange for: klimaændringer eller science fiction-agtige mutanter?
Kan man tage klimakampen alvorligt, når flere oplagte løsningsmuligheder på forhånd dogmatisk afvises? Sammen med sol, vind og vand kan atomkraft og landbruget være de faktorer, som vender den globale opvarmning og starter en nedkøling. Det kræver videnskab, men det eneste, man fra politisk korrekt hold har brugt videnskab til de sidste 50 år, er til at argumentere imod vækst og velstand.
Økologi står i opposition til stort set ethvert højteknologisk tiltag, der kan reducere Co2-udledningen i landbruget. Økologi er en luksus, der også koster på klimakontoen.