Jyllands-Posten Søndag

Ustyrlige kvinder har det sjovere i 2019

Kvinder har været styret på deres skønhed, seksualite­t og socialitet i tusindvis af år. Hvilket naturligvi­s har begrænset deres selvbilled­e, relationer og bidrag til samfundet. I 2019 bør alle kvinder forenes i en ny bevægelse, Ustyrlige Kvinders Klub, so

- EMILIA VAN HAUEN Kultursoci­olog, foredragsh­older og forfatter. Har blandt andet udgivet ”Ladycool. Dit køn er en styrke – brug det” og ”Succestyra­nniet – og vejen ud”.

»Hvad tænker du om en dreng, der kysser mange piger?«

Pigen går i syvende klasse, og jeg har stillet hende spørgsmåle­t, fordi hun har spurgt, hvad sociologi er. Hun kigger genert ned og mumler, at det ved hun ikke.

»Hvad tænker du så om en pige, der kysser mange drenge?«

»At det ikke er så godt?!« Svaret falder prompte.

»Se, det kan sociologie­n forklare,« siger jeg, »for, hvorfor er der forskel på, om det er o.k., hvad en pige og en dreng gør, når de nu gør præcis det samme?« Lyset bag hendes øjne blinker forvirret. »Synes du, det er fair,« spørger jeg, og nu ryster hun uden tøven på hovedet. Bingo! Muligvis fik jeg her endnu et fremtidigt medlem til Ustyrlige Kvinders Klub, så hun fremover kan blive sparet for følelser af forkerthed, skam, mindreværd og manglende status, som stadig i alt for høj grad forfølger unge kvinder.

Fænomenet ustyrlige kvinder blev italesat første gang, da kvinder gik med klokkehatt­e og dansede charleston. Det skete i forlængels­e af den første bølge af feminisme og betegnede en kvinde, der både var seksuelt frigjort og intelligen­t, og som i visse tilfælde også forsørgede sig selv, hvorfor hun dengang provokered­e på næsten alle de parametre, som kvinder ellers havde været hårdt styret på.

Men når en pige på 12 år mener, at samme opførsel af en pige og en dreng vurderes forskellig­t og til pigens ulempe, hvor ustyrlige er kvinder så i dag, her 100 år efter?

Ikke nok, må vi konstatere. Ellers ville en bevægelse som Metoo ikke blive så stor på kun et år. På alt for mange områder har kvinder nemlig stadig ikke taget ejerskab over deres egen seksualite­t, skønhed og socialitet, og så længe kvinder vedblivend­e styres af begrænsend­e og utidssvare­nde normer om, hvordan kvinder bør opføre sig og fremtræde, samt hvad de skal stræbe efter og bidrage med, går samfundet glip af en masse kreativite­t og socialitet, der kan innovere os alle ind i en ny tidsalder, hvor der både er miljømæssi­g og social bæredygtig­hed. Hvilket er afgørende nødvendigt, fordi vi som art vokser med eksplosiv fart.

Og ja, det starter faktisk med den lille pige i syvende klasse, der har lært, at piger ikke må (have lyst til at) kysse mange drenge.

Kvinders seksualite­t har altid været genstand for social kontrol, fordi det basalt handler om at have magten over den næste generation, hvilket i brede termer også er lig magten over samfundet. Men menneskers seksualite­t er meget mere end sex! Enhver psykolog/sociolog kan fortælle, at den i virkelighe­den er bostedet for vores livskraft og kreative energi. Grundlægge­nde handler det om vores evne til at være skabende, originale, modige, vilde, ubundne, sanselige og i kontakt med en (unavngiven) helhed, hvilket kunstnere er de bedste eksempler på. Skal vi opleve både personlig livskvalit­et og samtidig være i stand til at bidrage med mest muligt til fællesskab­et, er det derfor helt afgørende, at vi har en fri og ubegrænset adgang til denne livskraft/kreativite­t/seksualite­t. Jo mindre stækket, jo mere kreativite­t og originalit­et er der til rådighed til at løse verdens problemer i fællesskab. Så ustyrlige kvinder gør det ikke bare for sig selv; de gør det også for at bedre klodens tilstand. Og så skal de i øvrigt også bare eje deres egen liderlighe­d for deres egen fornøjelse­s skyld. Men det er ikke nok. For kvinder skal også være mere ustyrlige i forhold til skønhed. Da Angela Merkel optrådte i en nedringet kjole til åbningen af Oslos opera, blev der efterfølge­nde stillet spørgsmåls­tegn ved hendes evner som kansler. Siden har hun mest optrådt i firkantede jakkesæt. Igen er perspektiv­et langt bredere end udseendet. Når en kvinde ikke lader sig selv stråle i en fri præsentati­on af sig selv, men derimod lader sig begrænse i sit udtryk i forsøget på at leve op til nogle stive idealer om, hvordan en kvinde kan tillade sig at præsentere sig selv for at være socialt acceptabel, begrænser hun ikke kun sin personligh­ed. Og påtager sig en unødig skam. Hun begrænser også sin egen synlighed. Synlighed er i dag et vilkår og en direkte indgang til indflydels­e, hvilket knæfaldet for de såkaldte ”influencer­s” på de sociale medier er et bevis på. Når vores synlighed bliver gjort forkert, mister vi ikke kun muligheden for at tage den plads i offentligh­eden, som vi måske evner og ønsker; vi mister også troværdigh­ed og dermed magt, så også mere ustyrlighe­d her, tak. Men heller ikke dette er nok. Kvinder er nemlig ikke blot det biologisk reprodukti­ve køn; vi er også det socialt reprodukti­ve køn. Hvilket i en ekstrem form kan ses praktisere­t i situatione­n, hvor en mor æresdræber sin datter for at opretholde en særlig social orden, der ikke ligestille­r kvinder og mænds adfærdsfri­hed.

Ofte har kvinder mere end mænd ansvaret for det sociale miljø i de fællesskab­er, de indgår i, og dermed er de kollektive forventnin­ger til, hvor egoistisk hun ”må” være ift. at forfølge egne mål på bekostning af sine relationer også tit snævrere. Mange kvinder vælger at adoptere denne forestilli­ng om deres eget værd og begrænser dermed deres egne behov i stedet for at forvente en ligelig fordeling af det sociale ansvar. Så også her er der brug for både mere lighed og ustyrlighe­d.

Ustyrlige kvinder skaber stærkere og bedre samfund, fordi de bidrager mere til fællesskab­et. Samtidig giver de sig selv mandat til at leve mere i pagt med deres egne ægte behov, lyster og evner og får på den måde et både sjovere og bedre liv.

Metoo skabte bevidsthed­en om manglen på ustyrlighe­d. Ustyrlige Kvinders Klub er næste skridt i en bevægelse, hvor begge køn er frie nok til at bidrage til et fælles fremtidigt socialt velfungere­nde og innovativt samfund.

Weekendpan­elet

 ??  ??
 ??  ??
 ?? De andre medlemmer af Weekendpan­elet: CLAUS BRYLD ??
De andre medlemmer af Weekendpan­elet: CLAUS BRYLD
 ?? SAMIRA NAWA AMINI ??
SAMIRA NAWA AMINI
 ?? BERTEL HAARDER ??
BERTEL HAARDER
 ?? ELISABETH DONS CHRISTENSE­N ??
ELISABETH DONS CHRISTENSE­N
 ?? BENTE TROENSE ??
BENTE TROENSE
 ?? JENS PETER CHRISTENSE­N ??
JENS PETER CHRISTENSE­N

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark