Stine Munch prædiker det glædelige budskab nytårsnat

AKTUELT PORTRÆT

Når fyrværkeriet flænger himlen over hovedstaden nytårsnat kl. 24, står Stine Munch på prædikestolen i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke. Her er hun sognepræst, og i år er det hende, der guider menigheden gennem nytårsgudstjenesten.

Mange har som en fast tradition at gå i kirke nytårsnat, og ved denne gudstjeneste hersker en særlig festlig stemning, siger Stine Munch.

»Indholdet i min prædiken ved nytårsgudstjenesten bliver godt forberedt gennem julen, hvor vi hører det glædelige budskab om Jesu komme til jorden. Nytåret indikerer en ny begyndelse med Guds kærlighed og nåde. Som mennesker bliver vi her bekræftet i, at vi kan få lov at være i verden, præcis som vi er.«

Det handler om, at vi skal turde vende blikket væk fra os selv og se på vores næste, forklarer Stine Munch. Hvis vi bare kunne tage dette budskab ind og forstå det til bunds, ville mange af de mennesker, der går rundt og har det småskidt på grund af stress og depressive tanker, få det bedre, mener hun. »Vi kan alle blive ramt af sygdom, sorg, død og ulykke,

men Gud er med os i mørket. Her skal vi sætte vores lid til, at det ender godt; vi kommer hjem til Gud. Det budskab vil jeg så gerne være med til at udbrede til både børn, unge og ældre.«

I en epoke hvor vi hele tiden hiver en smartphone op foran øjnene som et spejl i stedet for at vende opmærksomheden ud på dem, der trænger til den, kan evangeliet befri os fra selvoptagetheden, mener Stine Munch. »Flyt fokus væk fra dig selv, og se på din næste – det menneske, der står inden for din nærmeste rækkevidde. Vi har alle en pligt til at række ud efter dem, der har behov for hjælp,« understreger præsten.

Ved festlige lejligheder som nytårsaften kan konflikter i familier træde særligt tydeligt frem. Men vi kan tage brodden af mange skærmydsler ved at udvise større rummelighed og tolerance, erfarer Stine Munch.

»Stram dig op, og favn din irriterende onkel eller naboen, der måske sidder alene nytårsaften. I kristendommen ligger netop budskabet om det selvforglemmende. At se lidt bort fra sig selv kan give livet en befriende humor: Tag ikke dig selv alt for seriøst!«

Lyt til ordet

Som præst ligger det Stine Munch stærkt på sinde at videregive denne meddelelse til menigheden.

»Folk skal høre ordet, ellers bliver det fjernt. I selve det at være kristen ligger et tilbud om at deltage i et fællesskab. Sammen med andre kan man komme i kirken og høre evangeliet. Men man kan også læse Det nye Testamente derhjemme.«

For den 43-årige Stine Munch var det tekster af de store danske teologer, der oprindeligt inspirerede hende til at blive præst.

»I gymnasiet læste vi Grundtvig og Kierkegaard, og jeg blev opslugt. Jeg besluttede, at jeg ville prøve at gennemføre teologistudiet, og da jeg startede, var jeg ikke i tvivl: Jeg ville være en af dem, der fortæller om Gud.«

Knyttet til kirken

Hun voksede op i en lille landsby uden for Nordborg på Als, og hele sit liv har hun følt sig stærkt knyttet til kirken.

»Den har altid været som et andet hjem for mig,« som hun siger.

I 2005 fik hun sin første ansættelse som præst i Vamdrup ved Kolding. Et embede, hun var glad for.

»Som barn så jeg op til præsten i Nordborg, og jeg var overbevist om, at jeg selv skulle være landpræst. Men det var overvældende for mig at blive kendt som sognets hyrde. Jeg ville gerne prøve at være præst i en større by; derfor søgte jeg embedet ved Vor Frue Kirke i København i 2009 – og fik det.«

For Stine Munch er det altid stort og højtideligt at holde gudstjeneste i Vor Frue Kirke.

»Her er højt til loftet, både i fysisk og overført betydning. Hver gang jeg træder ind foran alteret under Kristus-figuren, er det med ærefrygt.«

Sognepræst Stine Munch leder gudstjenesten nytårsnat i Vor Frue Kirke i København.