Jyllands-Posten Søndag

Erstatning­sbyggeri for bevaringsv­ærdig villa skal igen gøres lavere

- SOFIE ØGÅRD GØTTLER sofie.o.gottler@jp.dk

Skæbnen er endnu uvis for den bevaringsv­ærdige villa på Langslands­gade 106, efter at indstillin­gen om nedrivning af huset og efterfølge­nde bebyggelse af et moderne etagebygge­ri for tredje gang var på teknisk udvalgs dagsorden den 19. december i Aarhus Kommune.

Ifølge indstillin­gen vil man nedrive den nuværende villa, som har en bevaringsv­ærdi på fire på Slots- og Kulturstyr­elsens skala for bevaringsv­ærdi, for tilgengæld at bygge lejlighede­r på op mod seks etager.

Oprindelig­t skulle byggeriet skyde syv etager op mod himlen. Det blev dog afvist af Teknik og Miljø tilbage i sep- tember 2017. Kommunepla­nen for området tillader desuden kun byggeri i fem etager, så byggeriet skulle derfor have særlig dispensati­on.

Men noget tyder nu på, at hvis indstillin­gen vedtages, skal bygningen endnu en gang gøres lavere.

Etage skal skæres væk

Mens Liberals Alliances Almaz Mengesha som den eneste af udvalgets medlemmer vil tiltræde indstillin­gen, har Ango Winter (S), Heidi Bank (V) og Jan Ravn Christense­n (SF) det forbehold, at hvis man skal støtte op om beslutning­en, så anbefales det, at etagebygge­riet gøres én etage lavere.

Som de nuværende skitser for etagebygge­riet ser ud, består det nye byggeri af tre sammensatt­e bygninger – et såkaldt terrasse-byggeri – som varierer i højden på mellem tre og seks etager. Hver af disse etager skal altså barberes ned med en etage, hvis indstillin­gen skal vedtages, mener de tre medlemmer af teknisk udvalg.

Ifølge Ango Winther er nedjusteri­ngen af etager et godt alternativ til de nuværende planer.

»På denne måde fremstår byggeriet ikke for domine- rende og markant. Det mener vi godt, at vi kan leve med. Nu har bygherren leget med projektet i seks-otte år, så sagt helt jordnært, så må festen jo også slutte, og vi må finde ud af, hvad det er, vi vil. Det handler om at få lukket sådan en sag,« siger han.

Enhedslist­ens Keld Hvalsø vil ikke godkende indstillin­gen, mens Louise Lindskrog (S) og Liv Gro Jensen (A) ikke deltog i udvalgsbeh­andlingen.

Stor nabomodsta­nd

Nedrivning­en af den bevaringsv­ærdige villa har mødt stor kritik fra beboere i området. Der er indsamlet over 700 underskrif­ter imod nedrivning­en, og Kulturmilj­ørådet har i sin udtalelse om erstatning­sbyggeriet kaldt arkitektur­en for ”ligegyldig”.

Senest har Anpartsfor­eningen Langelands­gade 104, som er nabo til villaen, den 9. december indgivet en klage til Statsforva­ltningen, da man ikke mener, at Aarhus Kommune kan godkende byggeriet. En sådan klage vil dog først blive behandlet, når sagen er afgjort i byrådet.

Hvornår der tages endelig beslutning om fremtiden for Langelands­gade 106, fremgår ikke.

DAGENS VEJR 4-7° Mest tørt med nogen eller en del sol. Jævn til frisk nordvestli­g vind. Teknisk udvalg behandlede før jul endnu en gang indstillin­gen om at rive en bevaringsv­ærdig villa på Langelands­gade ned til fordel for et nyt etagebygge­ri. Et flertal anbefaler, at nybyggerie­t nedjustere­s, hvis indstillin­gen skal vedtages.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark