Aarhus var mere vigtig for tyskerne, end vi har troet

Simon Ryvang True lyder som en dedikeret historiker. Han er optaget af besættelsestiden i Aarhus og er med i staben, der planlægger nye udstillinger til Besættelsesmuseet, som lige nu renoveres.

Som historiker skrev han speciale om værnemagten i Aarhus, og han har gravet nye og interessante oplysninger frem.

Vel var det kendt, at Aarhus Havn var vigtig for tyskerne, men ikke at den var så vigtig.

Fundene, der ændrer billedet af besættelsestidens Aarhus, blev gjort i Bundesarchiv-militärarchiv i den tyske by Freiburg.

»Her fandt vi krigsmarinens tjenestedagbog for Aarhus,« fortæller Simon Ryvang True.

»Den løber fra oktober 1942 til februar 1945. De tyske dagbøger fungerer som en slags logbog for de tyske udskibninger til Norge fra Aarhus, der begyndte den 18. oktober 1942, og indtil oktober 1943 blev kun antallet af soldater, der skulle til Norge, registreret. Vi ved ikke, hvor mange soldater der i samme periode sejlede tilbage til Aarhus, men vi ved, at der som regel var soldater med.«

Milliontransit i Aarhus

»Fra oktober 1943 sker der et skift i detaljeringsgraden. Man begynder også at registrere, hvor mange soldater der er om bord på de skibe, der anløber Aarhus.

Tager man perioden fra oktober 1943, til dagbogen slutter i februar 1945, blev der samlet sejlet 544.443 soldater til og fra Aarhus. Det er soldater på gennemrejse, som ikke er fast stationeret i byen. At omfanget var så stort, er nyt for os. Vi vidste godt, at de havde fyldt noget, men vi har aldrig før haft tal, som viser, hvor stor betydning Aarhus Havn i virkeligheden havde for den tyske værnemagt.

Det gjorde Aarhus til et vigtigt strategisk knudepunkt under Besættelsen,« konkluderer Simon Ryvang True. Og han vurderer, at der i perioder opholdt sig op til 20.000 tyske soldater i byen.

Han bakkes op af lederen af Besættelsesmuseet, Søren Tange Rasmussen:

»Det er ikke så underligt, at udgangspunktet for jernbanesabotagen også er Aarhus. Det giver fin mening.«

De aarhusianske besættelseshistorikere har ledt efter nye oplysninger, som kan give viden om de dramatiske år i Aarhus. Med e-mail og nettet er det blevet både lettere og hurtigere at skaffe materiale. Der kan korresponderes med arkiver i Tyskland, men stadig ved man ikke, om man har fundet noget, før man sidder med det konkrete materiale i hænderne. Arkivalierne kan hedde et og vise sig at indeholde noget helt andet.

Nyt stort fund

Et andet kæmpefund, der konkret er gjort, er sagsarkivet over krigsmarinens krigsret i Aarhus. Det er kommet til Aarhus.

»Det eneste, vi mangler for at kunne studere det lige nu, er en mikrofilmlæser. En sådan stiller museets venneforening helt enestående til rådighed. Det interessante ved dette materiale er, at det måske er i modstrid med det, som As-sagerne indeholder,« siger Simon Ryvang True.

»As-arkivet, der er ført af det danske politi, indeholder materiale om sammenstøde- ne mellem danskere og tyske soldater. Det kunne være, at krigsrettens papirer indeholder noget om tyskernes syn på de samme sager.

I sin tid var der endnu et arkiv, som Luftwaffe førte i Aarhus, men det findes efter min bedste overbevisning ikke mere. Jeg er i hvert fald ikke faldet over det.«

Historikerne håber, at det nye materiale vil give spændende ting til udstillingerne i de kommende år. Man kan også vente en lind strøm af informationer på de forskellige platforme, der i dag er til rådighed på de elektroniske medier.

Med krigsmarinens logbog er det interessant at høre, hvad der egentlig er registreret under den 4. juli 1944, da en ammunitionslægter sprang i luften i Aarhus Havn. Det var den største eksplosion i Danmark under krigen, og mange omkom.

»Der står ikke andet, end at det drejer sig om en sabota- ge,« siger Simon Ryvang True.

De mange tyske soldater i byen forklarer også, hvorfor et så stort antal bygninger i Aarhus blev beslaglagt af tyskerne.

Farlige veteraner

Søren Tange Rasmussen har også været i gang med danske arkiver – blandt andet det omtalte As-arkiv:

»Det har store konsekvenser, når der er så mange fremmede soldater i en by. Det er soldater af alle slags – også rimeligt forhærdede veteraner, der har været ude for en hel del på Østfronten.

Det kunne være fatalt for almindelige folk at løbe ind i de forkerte, og feltgendarmeriet har ikke altid kunnet finde de skyldige. De forhold vil vi gerne behandle i afsnittet ”Tyskerne i Aarhus” i det renoverede museum.«

Arkivet føres kun til den 19. september 1944. Da politiet blev interneret, stoppede arbejdet med arkivet også.

Et andet aspekt var den vilkårlige tyske terror. Som da den danske håndlanger Aksel Godtfred Nielsen af gestapochef Rudolf Renner sammen med et par andre i vinteren 1945 blev sendt ud i Aarhus med besked på at skyde tre tilfældige mennesker.

»Hans dilemma var: Skal jeg parere ordre eller gå rundt og sige, at jeg ikke kunne finde nogen, eller benytte den gyldne middelvej og skyde to?« fortæller Søren Tange Rasmussen.

»Han lader den sidste mand, de snakker med, slippe, fordi de nok ikke selv kan klare mere. Så mente de, at de kunne klare Renners vrede.«

Aksel Godtfred Nielsen havde ren samvittighed, for han mente jo, at han kun havde gjort, hvad han fik ordre på.

Den holdning købte retten ikke. Den 11. oktober 1947 blev han skudt i Undallslund Plantage nær Viborg.

Fund i tyske arkiver har betydning for forståelsen af Aarhus under Besættelsen.

Hans dilemma var: Skal jeg parere ordre eller gå rundt og sige, at jeg ikke kunne finde nogen, eller benytte den gyldne middelvej og skyde to? Søren Tange Rasmussen leder af Besættelsesmuseet